Når én spejler sig ved lys, så får en kjærestesorg. Hvem han er og hvorfra.
På Margretes nat sættes nodderne i hat. a. L.
da.etk.JAT_01_0_00766
St. Hans aften sættes en røunepind i hørren. Lige sa lang, som pinden var, vilde de have horren. Grønfeld.
Kaifro skal såes i Dimmelng-, og planterne sættes mil Urban i tider.
Når Køerne om Foråret skal på Græs, sættes en Foldekniv fast over Døren, inden de går ud. J. Thomsen, Møltrup. Astrup S., Hindsted H.
Spøgeriet i Krejbjærg Grundvad blev sat hen i nogle År, men kom så igjen. Sådan kunde det sættes hen nogle Gange, men så ikke mere. Det er nogle År siden, det sidst skete. Krejbjærg S., Rødding H. Jakob Olesen, Giver Mark.
Der skulde sættes en gløøfod (fyrfad) ind under en hekses seng, for at huu kunde dø. Sådan éu blev der sat ind under Else Overgårds seng. Mors.
Den kniv, man lagde i drikket for køer, der havde fået kalv, skulde sættes over døren og sidde der, sålænge den gav råmælk. E. T. K.
St. Hans løget. Mandens løg sættes til højre, kvindernes til venstre. Nik. Chr.
Det første brød, der sættes i ovnen, det gjøres der kors over. j. b.
Man skulde gå med et lig en omgang ret om uden om graven, inden det sættes ned. mors. e. t. k.
Der var en mand, han havde en datter, som vilde så gjærne giftes, men faderen mente, at hun ikke var klog nok til det. Hun mente dog jo, og så siger han til hende, at hun skulde bevise det. Hun skulde gå ind i haven og plukke et vist antal æbler, og hun skulde allerforst regne ud, hvor mange. For nar hun gik ind, så vilde hun mode tre mænd, den ene efter...
Hvad er det sorteste af det sorte? Det er en kulsort neger, der i en bælgmørk nat sidder i en ravnsort kj ælder og spiser sort pølse og drikker blæk til. Lærer S. Thygesen Schmidt, Fredericia.
Bymændene i Vork havde i ældre tid ord for at være uogle rå svire- og slagsbrødre. Når de kjørte til Vejle, havde de gjærne 5 vognkjæppe i vognen, og den ene var løs og lå bagi. På grund af deres råhed kaldtes de af omegnens folk di Vork Tyrke, og byen kaldtes Det lille Tyrki. Yngre nye mænd der kom til byen og ikke vilde indordne sig under de...
Der er en kro ude ved Kragelund, som folk kalde1" æ Skiddenkro, konen der var nemlig mindre renfærdig. Hun havde en gang fået koldfeber og gik og klagede sig over sin sygdomEn fragtmand, som just var til stede, sagde, at han godt kunde skrive for den. Ja, da vilde hun godt have ham til det. Så skrev han en seddel, som konen ikke måtte læse, og den skulde...
I en gård i Gejsing skov, Andst sogn, var konen noget karrig. Så en sommerdag, det var rigtig varmt i vejret, fik de sodsuppe til middag, men hun bavde sparet vel meget på sukkeret. Så siger tjenestedrengen, som de nu sidder og spiser: Det er da forfærdeligt med den varme, der er ingen ting, der kan stå sig, alting bliver sur, og nu er sødsuppen også...
da.etk.JAT_03_0_01837
Når en grunkål har hvide blade, vil det drive: æ ku å æ kloww eller: æ kuen å æ stowtt. Postb. P., Fredericia.
Når døren springer op af sig selv, vil der snart komme bud om dødsfald eller også kjærkomne fremmede. Postbud Pedersen, Fredericia.
Ja, kan du ikke kjende mig, så lever a ikke længe. Når forandringen er så stor, at mennesket er ukjendeligt, da menes, at det er døden. Postb. Pedersen, Fred.
