Mosegård bro var under reparation, og en stenhugger havde taget sig arbejdet på; men han passede ikke på at få det færdigt til tiden. Da den halve bro var gjort i stand, satte forvalteren vagt ved den om natten, for at folk ikke skulde kjøre i åen i mørket. Karlen stod til midnat, og da så han et sold, der kom trillende nok så rask og standsede ved broen...
Ras Jakobsen gik til Vilhelmsborg på arbejde ligesom jeg, og han har fortalt mig, at en aften, han går hjem, møder han en karet, der kjørte om ved ham på Højballevejen. Den kom fra Mårslet og kjørte efter Holme. Kusken sad med pisken oprejst i hånden, og han var sikker på, det var spøgeri. Mange andre har også set den karet på det stykke vej. Den blev...
I Hornslet siges: Do?ron, låjon, niåjen, spåjen, en plæ/er, ævvel, sm, sæt jæ a dær? st?<el. I Rude: Dåren, låen, måen, spaen, en plæ/el, æævel, snej, sæt jæ opo dæn stue].
Sæt en kønsclort ved hver af de 3 første (eller den forste) kålplanter,der plantes, så skal hønsene ikke røre kålene.
Fader vor sæt mad på bord, en høøn å en kåk de æ o/dt nåk. M. Sørensen
En gammel mand i F. plejede at sno simer om aftenen og havde da tag ved sig inde i stuen. En aften, da pigen var ved at gjøre rent, sagde hun: Mo a sæt æ tåeg ind i den ajen ståww? Han svarede: Ja, så mænd, mi båer! (her nos han stærkt). Jøsses bewåer wås, få så ka a ta er ijæn i måår. J. G. Pinholt.
Et andet for hukommelse. Tag gubeber for 1 sk., kog dette korn i øl, eller sæt det på brændevin. p. Hansen. Til 13. Det ægteskabelige liv.
da.etk.JAT_03_0_01772
Man má ikke flytte i en ny tjeneste, mens kokken er på møddingen, d. v. s. før hønsene flyver til hjalds.
Alt hvad der på Fur ligger mod øst, er her ned ad, selv inde i stuen: Sæt dig længere ned, o: mod øst. Mod vest hedder op, selv om det er end lige ned. Sæt glasset længere op o: mod vest. Nu kommer wajer o: vi andre. Når det er koldt, siges: De æ stywle wæjle i då. I varmt vejr spørger den ene den anden: Ka do hææl dæ? I koldt vejr: Ka do båå dæ....
Når en hest ikke kan stalde eller maje. Tag den rod af en urt, kaldes tårrenkraut, og sæt den i mundstykket under tungeu, så springer han straks op, begynder at stalde og møje sig og bliver straks bedre med hannem og er et vist råd.
I Skjendes mose imellem Jordbro mølle og Dommerby, lige midt mellem møllen og Korsbakken, går der en mand om aftenen og råber: "Hvor skal a sætt 'en, og hvor skal a sætt 'en?" Så svarte én: "Sæt 'en, som du tav 'en." - "Nu skal du have tak, det svar har a ventet efter i 100 år." kristian lem og kone, viborg véstermark.
I Jebjærg hede gik der også en landmåler til visse tider i mange år, og han gik og råbte: "Hvor skal a sætt 'en, og hvor skal a sætt 'en?" Så var der en dreng, der hørte det, han sagde: "Sæt den, hvor du har taget den, i Fanden navn." - "Det svar skulde a have haft for mange år siden, så havde a været frelst." iver bundgård, havbjærg.
Når en kvinde har en knude i brystet, så kan den sættes væk ved at tage hånden af et karlelig og stryge hen derover. P. K. Jensen.
Der er to søer i Torslev, Jersliolt sø og Søholt so. De ligger tæt ved hverandre. Her er en gård sunken. So i sengen. Siger til kusken: "Sæt dig på vognen og kjør, og du må ikke se dig tilbage." Om lidt sank gården. frederik jensen, ovnstrup.
Der er en høj på Kragelund mark, og flere har set et lys der. Så var der fire gårde i Bavnholt, og mændene i dem vilde derud og kaste en nat, for i gamle dage snakkede de jo om, at hvor der var lys, der var en skat. Så kastede de et sæt, men da blev de vaer, at Ravnholt by stod i lys lue, og så rendte de derfra. De var der ude en gang siden, men da var...
Gud ske lov min mand er død, å æ er bløwwen enke, nu ka æ drik mi kaffe i ro å sæt min pænng å rente, forst på rente å så på spil, så kan der ta dem hvem Fanden der vil. P. Skovrøj.
En rig mand i Nibe ejede Fur, han hed Færch. Så kommer der en Furbo ned for at betale sit landgilde. Da siger Færch: "Å, du er en erkekanallikjæltringknægt." "Sæt tyv til, husbond, så er vi brødre." Lærer Brøgger, Ravnkilde.
En gang var der nogle, der bankede på en skjelsten og råbte "Tag den her og sæt den der", sagde den ene til den anden. Stenen skulde jo sættes på det rigtige sted. hans kr1st. pedersen, haslum.
På Brørup-egnen kaldes både blomsten af følfodplanten og løvetanden for troldblommer. Saften er et godt middel mod vorter, og ved at puste fnugget af en afblomstret løvetand, seer man, hvem der skal have et sæt nye klæder, inden året er omme. A. H. Poulsen.
Der kom en mand til Ludvig Christian Muller og vilde have en dreng konfirmeret hos ham. Som han nu stod og forrettede sit ærende, stod han med bart hoved, og han traf endda præsten ude i gården eller i haven. Muller afbryder ham : Sæt på hovedet. Men manden bliver ved: A vilde gjærne have ham konfirmeret til påske. Muller siger det anden og tredje...
