På Brørup-egnen kaldes både blomsten af følfodplanten og løvetanden for troldblommer. Saften er et godt middel mod vorter, og ved at puste fnugget af en afblomstret løvetand, seer man, hvem der skal have et sæt nye klæder, inden året er omme. A. H. Poulsen.
Der kom en mand til Ludvig Christian Muller og vilde have en dreng konfirmeret hos ham. Som han nu stod og forrettede sit ærende, stod han med bart hoved, og han traf endda præsten ude i gården eller i haven. Muller afbryder ham : Sæt på hovedet. Men manden bliver ved: A vilde gjærne have ham konfirmeret til påske. Muller siger det anden og tredje...
Biskop Daugård var i Vedersø på visitats. Så skulde de kjøre hen til en af skolerne, og da de nu vil sætte sig op på vognen, lægger pastor Plesner ikke mærke til sin præstekrave, men vil sætte sig på den. Så udbryder bispen: For Guds skyld, sæt Dem ikke der. Pastor Plesner bemærker da helt rolig: De må ikke tage Guds navn forfængelig. Pastor...
Uden på Morten Tønnesens dør i Bmndby står: Er du god og har godt i sind, da vær velkommen og gak ind; men er du ond og ikke god, da vig og sæt ej ind din fod. 1833. 34 og 35. M. Sørensen.
Bliv hjemme en fastelavns dag og gå ikke af dit hus, så flyver dine bier ikke væk. 2. Sæt en blåurt i kuben, så beholder du og dem. M. Grøntoft.
En gårdmand i Lønborg gik en sildig efterårsaften hjem fra fisken og havde en stor borren skaller på nakken. Oppe på marken hører han noget, der ringler, og tror strags, det er landmåleren, han véd, der går igjen. Ræd blev han, men nu havde han hørt, at det var godt at sige: Sæt pind på! og så siger han det, men det blev ved at ringle. Han siger det...
I vor nabogård var både mand og kone døve. En dag ser manden en fremmed kone. som skyldte ham penge, og han troede, hun kom med renterne. Så råber han ud i kjokkenet: Abelen (o: Abelone), sæt æ kande på, Søren kommer med æ renter! Da han nu kom ind. vilde han have henstand med dem. Så gik manden ud til hende og råbte: Abelen, tæj æ kande af, han hår...
Min Tipoldefader var Jens Pedersen i Hovgården i Saltofte. Hen i Efteråret, da Køerne gik løse ude på Marken, blev der en af dem borte for ham, og så gik han ned til den kloge Mand, KlogeAnders i Brydegård, og bad ham om at vise den igjen. Han tog så en Bog ned fra Hylden og så noget i den og sagde ikke et Ord. »Ja, jeg véd nok, hvem Tyven er,« siger han...
Per Andersen her har set den døde Sejler. Han lå ude og fiskede ved Termø (Guldknap), et lille Rev, der går ud fra Bjærget, men står under Vand ved Højvande. Da så' han et stort Fartøj, da han roede ud, men da de havde fået et Sæt ind, var det væk. Han mener bestemt, at der vil forlise én på den Plads.
Er det Bæster, da tag en af Marelokkerne og bor et Hul i Spiltovet og sæt Hårlokken i og slå den fast med en Pind; er det et Menneske, sættes Hårlokken ligeledes i Sengestokken. N. P. Husted.
Råd for får, som er øert. Sæt din ene finger i det højre næsebor og stryg med ud med siden på næsen ind til fingeren, du holder udi næsen, stik så hul med en skarp kniv, at det kan Mode, så er de ladde, det hjælper. Domino volente. II. P. Næstved.
Min fader var skomager og boede i Kjøbenhavn. Når han var ude om aftenen, kunde vi høre ham komme gående, sætte stokken hårdt i jorden, hvilket var hans vane, og tage i døren, men han var der ikke alligevel. Vi var så kjendt med det, at vi børn altid sagde, når vi hørte det: »Nu varer det ikke længe, inden han kommer I« Det gjorde det heller ikke. Sådant...
Har man forvredet sig, tager man en skjæppe og putter det forvredne lem i, drejer så skjæppen avet om tre gange og sætter deu hen på sin plads. Har man forvredet sig ude, skal det gjores ude på marken, inde, så inde i stuen, og véd man ikke hvor, stiller man sig på dørtærskelen. Nik. Chr.
Lildfrøst ligger og norden fra kirken, hvorudi en halvtredje gård, som ligger og ved skoven på samme mark ved en mose, kaldet Guldbjærg mose, ligger en stor sten, som menes af de gamle, at Tyra Danebod skulde have sæt og hvilet sig på samme sten, så der synes på samme sten nogle tegn, som nok synes der af vist (!) Bredsten. Mads Andersen. Indberetn. til...
IEkvad kirke, Hellevad sogn, findes en sten, som aldrig kan mures fast . . . "Tys tys, i aften kommer Ekvad hjem med kristen mands blod." .... "Nå, Ekvad, sæt nu den sidste sten i." Den fremmede forsvandt med et bulder, og fra den tid har det været umuligt at få den sidste sten muret fast. h. f. feilberg.
Gamle skomager Svartz i Stenstrup, som nu er dod for mange år siden, har fortalt, at da han i sin tid gjorde strandvagt, var det en dag, bedst som han gik der, at han mærkede, det gav et sært sæt eller ryk i hans ene side, men han vidste jo ikke, hvad det havde at betyde, for senere, da han var kommen hjem, ti da blev det først opklaret, at i det samme...
Når én eller anden nævner en af byerne Hillerup Jedsted o. s. v., så kommer ofte følgende remse, nok efter en gammel skomager: Hillerup å Jeste å Darom å dæær omkring, næer a så kommer åp te æ bynder, så sæ^'er di: Kowen, sæt æ k?'el o æ ild, no kommer Knud mæ en pa taffel, å så æ et D. regier mæ en pa støwl te ham sjæ?. Ingeborg Christiansen,
Når man kom ind et sted i Salling og havde hilst, sagde husmoderen: Væ så goive å go fræ æ der å sæt dæ hæn ve æ skyww å fo dæ en tor kaffe. Go så hæn te æ kåkel ii fo dæ en nøfuld warrm, ilav a gor ud å lawwer nøj te te di mælldmad. Lærer Mortensen, Jirandstnip.
Jens Rækby i Trans gik en aften til Fjaltring, og så kom han ad kirkevejen over en bro, der kaldes Ajstrup møllebro og gjør skjel mellem Trans og Fjaltring. Her spøgte det stærkt, og da kommer der én til ham og siger: Hvor var du, den gang Kristus blev født? Jens Rækby svarede: Da var a Fanden bræ/c mæ et te. Men så bliver han så ræd, da han har sagt...
En mand fra Engum, Ole Mogensen, kjørte ude i Vesteregnen med nogle kyrasserer. Så overnattede de et sted derude, og om morgenen de kom op, horte Ole konen sige til datteren: Maren, sæt en lort over æ ild til din fader til hans dovre. Sognefoged N, Nielsen. Vinding. De må jo have fyret med tørrede kokaser. Det er dog vist ikke ti fældet i Vesteregnen,...
