Mine forældre fortalte efter deres forældre, at en skjæppe kartofler kun kostede 6, 8 sk. De kaldte dem svineføde. I min tid kostede en gang rugen 25 rigsdaler en skj. Min fødegård kjøbtes for 3300 daler og solgtes en halv snes år efter for 33000. Thomas Søgård, Katrup.
(Jodset Vedelslund er bleven givet hen for en hund. Der var en greve på Frisenborg, der var fattig. Han havde to søuner, den ene fik grev skabet; men den anden kunde ingen arv få, også fik han Vedelslund og gods i forleniug i den mening, at det med tideu skulde falde tilbage til Frisenborg igjen. Men det gik dog ikke sådan. Han på Vedelslund gik meget på...
Forpagteren af Braband præstegård, siger til en gårdmand, der kom ridende forbi på en brun hoppe: Hvad vil du have for den, Peder Loft? Ja, han vilde ikke sælge den. Da kan den vel loses for penge, a vil give 3000 daler for den. Nej, han var ikke til sinds, og så rider han lige til Århus med en bøtte smør. Kjøbmanden vilde ikke give ham det for...
En karl, der tjente i Ladegården ved Skanderborg, stod en dag og skovlede vaiidfurer op inde i en rugmark. Der valen sti tværs over marken, og den blev ellers befaret af både gående og ridende, men var nu plovet og sået til. Sá kom grev Frijs ridende hen imod karlen. Nu vilde han ikke have furen trampet ned lige straks, og han stillede sig i vejen og...
Ulvene havde taget et lille pattebarn og opfostret, og det pattede så længe, til det blev så stort, at det kunde gå ene i skoven. Så fik nogle folk fat i ham, og da de antog, at han nedstammede fra de omrejsendes, blev han sat ud i sognet som plejebarn. Til juleaften var karlen i den gård i Docer sogn, hvor han opholdt sig, ved at vande hestene. Så siger...
Forhen holdt de markmænd, og det var meget nødvendigt, for de vilde græsse med deres heste og kreaturer rundt om på de andres deres. ] De Skovby hjørrer red over med deres heste i de Borum enge, og samtidig fiskede de i åen. Så kom markmanden efter dem, og sa skulde de jo straffes for det. Men de var ikke forknytte, de tog fat på ham og jog en staver...
En mølleforpagter i Harler mølle havde faet vel stort et læs på og knækkede en vognarm. Så sagde han til en dreng: Løb op til Peder Hjulmand og sig ham, at han skal komme herned med øgse og sav, a har fået en arm i stykker". Drengen løber og forretter det sådan: I skulde komme ned til forpagteren, han har fået en arm i stykker". Du går fejl, min...
Kristen Degn sagde om herredsfogden, at det var den ringeste mand, der havde været i hans hus, for ellers gav fremmede folk hans børn 4 skilling, men han gav dem ingen ting, og så kunde han heller ikke mulktere ham for brændevinssalg. Thomas Søgård. Katrup.
da.etk.JAH_06_0_00152
Der var en dreng i Søballe, folk kaldte ham en slem dreng, og han gjorde også én kanallistreg efter en anden. En mand havde en abild, der stod udenfor hans gård. Der vilde gadeungdommen gå og samle æbler op. og det kunde manden jo ikke lide, hvorfor han var efter dem med hans pisk. Det havde den slemme dreng set, og så tog han en kjæp og gik hen og slog...
Der kom nogle kjæltringer til Hover og bad om nattely ved en enkekone. Så hk hele besætningen lov til at ligge der i et udhus. I mørkningen sad de og fortalte, hvordan de havde haft det sidste nat. Nogle unge folk i gården havde kylt nogle klæplinger ned på dem, hvor de lå, og sådan gjort dem en farlig uro, og det var de meget fornærmede over. Det sad nu...
Der var en kræmmer, der på vejen kom i møde med Jens Langkniv. Han så ingen udvej til at flygte, og så satte han sig ned i grøften og spændte posen af sig. God-dag, siger Jens. Tak, å, Gudskelov, der kommer da et kristent menneske her til mig, og han klagede sig helt jammerlig. Er du syg? Ja, så forfærdelig, og der er langt til by, a véd ikke,...
Når de kom til Kristen Pedersen i Lille-Ring og havde fået arm eller ben i stykker, svarte han gjærne: >Å skiid, ikke uden den ene. En gang havde han selv fået en arm i stykker, og så skulde hans svoger gjøre den i stand, og han sagde ham jo, hvordan han skulde bære sig ad. Men svogeren fortalte siden, at Kristen var så kissel, og det skulde en snart...
En mand på Store-Ring mark var broder til en anden mands stifmoder, der boede på Skovby mark. Så var det selve nytårsaften, da siger den første mand til sig selv: A tror, a vil over at besøge min søstersøn. Han tager hans bøsse, putter den ind ad en sondret vinduesrude og skyder ind i deres kjokken, te postillin og andre ting, der stod på bordet, det...
Sandemændene var som et tingsted i hedensk tid. Når folk gik derud og bekræftede deres ord, var det pålideligt. Ved markbytningen havde de Stjår mænd kommet løv i deres hatte og muld i deres træsko og svoret på, at hvis det ikke var deres eget jord, de stod på, så skulde de blive til grå sten. Der blev da også grå sten af dem. thomas søgård, katrup.
I den største af de høje nordvest for Borum er en kjæmpe Boris begravet, og derfor blev højen kaldt Borum Ææshøj. Der var to kjæmper, der vilde se, hvem der var stærkest og kunde kyle længst. Den ene stod ved Borum Ææshøj og vilde slå spiret af Store-Ring kirke med en sten. Den kom et stykke forbi Skovby og faldt på Skovby mark. Den anden vilde slå...
Mens der var kjæmper, havde en god dansk kjæmpe været henne at slås med fjenderne. Da han nu havde overvundet dem og drog tilbage, satte han sig ved Borum-Æsshøj at rydde hans træsko. Da han havde den ene ryddet, rækkede han ud og hældte det af, og deraf blev én høj, og da den anden var ryddet, rækkede han til den anden side og hældte også det ud, og der...
Et sted var der en stor eng, som bjærgmanden havde forpagtet af mændene, og de havde forpligtet sig til at sende ham en mand til at slå hvert år. Hele engen skulde slåes én dag, og når den dag kom, gik bjærgmanden ud midt i engen og begyndte, og den anden skulde så gå uden om. På den måde kvælld han dem alle sammen. Nu stod der atter en mand for tur, og...
da.etk.DS_01_0_01428
Der boede en bjærgmand på Skovby mark i Brindmandshøj. Da folk blev så slemme efter ham og Bjærgfolks flytning. De døde stude. 429 vilde gjore kunster med ham, så blev han kjed af at være der og lånte et par stude af eu af Skovby mænd til at flytte med. Om morgenen lå begge stude dode, men der lå så mange solvpenge i båsen, at de kunde ikke se studene...
A har set Svend Feldings dovregryde på Lyngballegård. De havde den til kakkelovn, og den kunde tage en snes stykker favntræ. Thomas Søgård, Katrup.
Man skal til klostermarked 24. aug. at sælge middagssøvnen.
da.etk.JAT_01_0_01625
