354 datasets found
Danish Keywords: sæk Place of Narration: Refshale Kragelund
Drengen i en gård skulde om morgenen ride ud i skoven med æde til svinene, nemlig hvedeavner i en sæk. Da han kommer der ud, kan han ikke finde svinene, men så kom der en anden mands, og dem gav han ædet og red su hjem igjen. Da nu mutter hører det, viser hun drengen hans davre og tager den igjen og jager ham sa atter ud i skoven med en anden sæk...
da.etk.JAH_01_0_00232
Gårde i Vesteregnen, som for hundrede år siden kun kunde holde en fire kreaturer, har nu tolv heste og 30 — 40 fækreaturer. En mand, der er født i en by nær ved Herning, fortæller, at han tjente på en gård der, hvor han om vinteren stod i laden den halve dag og tarsk, og om eftermiddagen kom ind at strikke strømper. Hele gårdens folk sad da og bandt til...
da.etk.JAT_03_0_00333
Der kom ofte natmandsfolk til mine forældres gård i Skygge, Kragelund sogn. Jeg husker bedst én, som hed Kristoffer Betzer. Han kom tit med kone og børn, og hun hed Else og var en gårdmandsdatter fra Salling, som kjæltringen havde fået overtalt til at følge med sig. Børnene bar hun i en sæk på ryggen. Min moder sagde altid, at det var synd at nægte dem...
da.etk.JAT_05_0_00323
I en mølle er der 4 hjorner, i hvert hjørne står en sæk, hvorpå der sidder 4 katte, og hver kat har 4 killinger, hvor mange fødder? — 322. P. K. M.
da.etk.JAT_06_0_00835
Når æ sol gær ned i æ bæk. sa står den op i æ sæk.
da.etk.JAT_01_0_00331
Man måtte ikke gå med en Sæk og lade Snøvsen vende tilbage, det var slemt, for hvis en frugtsommelig skulde gå først bagefter den samme Vej, vilde Barnet blive født baglænds.
da.etk.DSnr_04_0_01239
I Broager levede eu gang en præst, som også var helt dygtig, om han nu ikke var så skrap som præsten i Dybbol. Han talte blot sine sække, så blev ingen borte. En dag brændte et hus, men da præsten gik rundt om huset, kom ilden ikke videre. Den præst hed Per. Charl. Plum.
da.etk.DS_06_0_01200
Vi havde 4 heste for 3 fonder korn, når vi kjørte fra Højbygård til Bandholm med k.nn for herskabet. Der blev det udskibet, og vi skulde kjøre ud i vandet med det, så det stod helt op i vognkassen. Vi plejede så at lægge en kalkkasse op på tværs over vognen, og slængte sækkene der op i, for a de ikke skulde blive våde. Iver Larsen, Errindlev mark.
da.etk.JAT_02_0_00213
Vo nææ æ suel ge næn i en sæk, stæ en åp i en bæk. Bramming efterskole. Jørgen Detlefsen, Tombølgård, Als.
da.etk.JAT_01_0_01656
Når månen bærer sækken på nakken (d. v. s., når man. mens den er i aftagende eller tiltagende, kan se bele maneskiven både den oplyste og den mørke del), får vi regn; den mørke del er sækken. Chr. Weiss.
da.etk.JAT_01_0_00376
Når månen hænger med sin sæk, trækker den vandet af vor bæk, når månen hænger med sin tip, får vi drip. F.L.G.
da.etk.JAT_01_0_00320
En mand vil gå op på loftet med en sæk. Så går det øverste trin i stykker, og nu kan han jo nok skjønne, han skal falde ned. Så siger ban: “Skal a dø, så skal a dø, så Satan hvikket”. Karl Sørensen, V.-Tørslev.
da.etk.JAH_06_0_00419
En Mand i Ringive gik en Nat hen og vilde stjæle af Pastor Anker Borchs Kartofler. Præsten lå i sin Seng og mærkede, hvad der gik for sig, og så bandt han Manden ved Sækken, som han vilde komme Kartoflerne i, så han kunde ikke komme af Stedet, og han stod der endnu om Morgenen, da Præsten kom op. Nu fik Manden en ordentlig Overhaling med Pålæg om, at han...
da.etk.DSnr_06_0_00414
Der var en Trold, der tog en Sæk Jord nede, hvor nu Holeby er, og vilde til Sundby og lægge Jorden der for at få Bro over. Men så var der Hul på Sækken, og Jorden løb ud af det. Der er også en Grusrevle tværs over Nybøllegårds Jorder. Han lagde så den sidste Klat, hvor nu Fuglse Kirke ligger, for han blev kjed af at gå videre med den, han havde jo for...
da.etk.DSnr_03_0_00128
En præst, der kunde den sorte kunst, sagde midt i prækenen : »Stå!« Da gudstjenesten var ovre, og han kom hjem, stod der en karl ude i hans lade og vilde have noget korn i en sæk, men stod fast og kunde hverken det eller det, inden præsten gav ham lov. Kjøbenhoved.
da.etk.DS_04_0_01094
Niels Mikael Åboe, der var præst i Kragelund fra 1820 til 1859, var en af sin tids lærdeste præster. Der skulde en gang være provstevisitats i Kragelund, og provsten var hr. Stockholm i Levring, også kaldet Linkeben, fordi han havde en hinkende gang, da det ene ben var kortere end det andet. Provsten var en brøsig og spydig herre, så pastor Aboe ikke var...
Pastor N. M. Åboe. passede selv sine kreaturer og gik stadig og flyttede dem der ude på marken. Om søndagen stod folk tit og ventede på ham ved kirken. De så ham så komme, ikke fra præstegården med kjole og krave, men fra marken med begge hænder på ryggen, og tøjrkøllen bag ved sig. Straks efter var han færdig til at gå i kirken. Han holdt da jævnlig en...
da.etk.JAT_06_0_00602
Knud Tysk i Have havde et barn, der var sygt, og som han så vilde have døbt. Han kjorte da med den lille til Vinderslev skole, hvor præsten den dag holdt eksamen. Knud kommer ind til præsten og fremfører sit ærende. Han var også straks villig til at følge med. “Men”, siger Knud, “a har ellers selv døbt barnet”. — “Så, —” siger præsten, “hvordan bar De...
da.etk.JAT_06_0_00473
Lærer Àboc i Engesvang havde altid to eller tre hunde med sig til kirken. En gang havde en af hans hunde lagt hvalpe inde i kirken i degnestolen under tjenesten, men så havde han jo en rundpullot hat, og den tog han dem i og bar dem tid af kirken. Når han var ude at gå, og der kom en større bund efter en af hans små, tog han den og bar den under armen....
da.etk.JAT_06_0_00400
Lars Gregersen i Kragelund var en tid skoleholder i Engesvang. Når børnene ikke vilde være rolige, sagde han: “Da skal jeg Gud døde mig lære jer”. J. Jensen, Refshale.
da.etk.JAT_06_0_00391