Æ Knopmand kom ned til havet og vilde se, om der var noget strandet. Da kommer der et skib, som der kun er ét menneske på, og han havde en hel sæk penge med ;ig. Så slog han ham ihjel og begrov ham i sandet. Anden dagen vilde han ud ad heden efter et læs lyng, og da væltede han og mistede livet. Folk har set, at han har gået og spøgt der omme. PEDER...
Haraldsted sø er fremkommen ved, at en troldkjælling tog jord op i sin sæk, da hun vilde bære den ud ved Kjøge; men sækken havde et hul, hvorigjennem hun tabte den ene klat efter den anden, 0og deraf er den række bakker kommet, som man kalder for Asen. krist. jensen.
Den gamle Hans Morten i Herslev havde med nissen at gjore, og man sagde, at han var al tid på hans loft, for der måtte aldrig nogen komme. Når der skulde lægges sæd op, stod Hans Morten selv der oppe og tog imod sækkene. Så var der en karl, som, i det han kom op med en sæk, vilde titte ovenfor, men da faldt lemmen ned på hovedet af ham og havde nær slået...
Denne bog hår kostet penge, ingen har i den at flænge, kjob dig én, så er det din, så kan hver beholde sin.
Denne bog er uden liv. den, ham stjæler, den er en tyv, uår jeg moder dig med min kniv, jager jeg den i dit liv.
Om nogen vide vil, hvem denne bog mon eje, Da er det én af ægtigt blod (o: ægte blod), som går på Herrens veje, Adel er han ej, men ærlig er han vist. Dertil hjælpe ham Vor Herre Jesus Krist.
En bonde i Åby ejer en gammel flaske. Pastor Bondorff havde en avlskarl, som var en rigtig skjælm. En dag satte præstekonen flasken fuld af brændevin for Jens og sagde: Nu er flasken fuld, når du har tnmt den, kan du få mere. Avlskarlen påstod, at den ikke var fuld. Jo, mænd er den så. Jens påstod, at der endnu kunde gå en pægl i flasken, han vilde...
Pintsedags regn får mangen fattigmands barn til at græde. Nik. Chr. Tillæg til 4. Forskjellige gilder.
Og hor' I, hvor de klokker de ringer, og se, hvor den stakkel han springer og la'r sig honnet (honnens) begrave, den stund en anden jeg vil have. Og Gud være lovet, der tog ham. og tak være præsten, der begrov ham. Nik. Christensen.
Er revnen i svinets milt lille, da døer et barn, er den stor, døer en voksen. Denne revne støder til åren i milten, og den betyder dødsfald i huset. Nik. Chr.
Hvis et får føder et lam med aftegning, døer én i huset, inden året er omme. Nik. Chr.
Hvis hestene langsomt trækker et lig, følger snart én efter. Nik. Chr.
Nær man knoer dej, og man nyser ved arbejdet, skal man spørge dodsfald, inden det bageste brød bliver fortæret. Nik. Chr.
Falder en grav sammen, da bliver der snart dødsfald igjen. Nik. Chr. Mennesker.
Når der er brand i lyset om aftenen, får man uventet besøg af et mandfolk, og han kummer fra den kant, hvor branden vender hen. Nik. Chr.
da.etk.JAT_03_0_01201
Når man ubevidst slår vand i vejret om morgenen, kommer der uventede fremmede den dag. Nik. Chr.
da.etk.JAT_03_0_01198
I Kjøbcnhavn skal det være en almindelig skik at sende en funden hestesko til den nye bolig med et brød, forend man flytter ind der. Så kommer man ikke til at lide nogen mangel. Nik. Chr.
For at tjenestefolk ikke skal lobe bort, sætter de dem på skorstenen, gjennemroger dem dygtig og læser en besværgelse over dem. Nik. Chr.
da.etk.JAT_03_0_00920
