En Mand i Sydty havde en Tjenestedreng til at passe hans Kvæg og Får, og han skulde stå tidlig op om Morgenen og kom sildig i Seng om Aftenen, så han i Sommertiden i det højeste kun fik fem Timers Søvn i Døgnet. En Sommermorgen kaldte Husbonden som sædvanlig på ham Klokken tre eller halvfire, og han kom så ud i Marken med Kreaturerne, men kom ikke...
Fra Mellem-mølle i Tømmerby sogu på Hannæs blev eu karl i begyndelsen af dette århundrede indkaldt til kongens tjeneste i Kjøbenhavn, og medens han var borte, holdt man skifte i hans hjem, hvoived man nok forurettede ham en del. Da han havde fået dette ac vide, gik han en dag mismodig på hovedstadens gader. Da kom en fremmed mand hen til ham og spurgte,...
I en mølle, kaldet Mellem-mølle, begyndte det på én gang hen ad vinteren at pusle og knage i alle huseue, og denne uro steg omsider til den grad, at en vagt af sognets mest behjærtede mandskab ordentligvis tilsagdes til at mede, indtil også disse blev betagne af forfærdelse, og til sidst stod møllen tom for mennesker. I denue tid havde onde magter en...
En, hedte Jens Skaksen, var smed og boede i Hjallerup. Det hus, var der ellers ingen, som vilde bo i, for der var spøgelse. En, hed Thomas Hallund, tjente ham for karl, og han havde flere gange ude i hans kammer hørt vuggen gå inde om natten og spurgt om morgenen, om barnet havde været sygt, og det havde de sagt nej til. Ligeledes havde han hørt det...
Mads Tuxen fra Bømø havde en Cyprianus og gik og doktrede med den. Men den, han havde, var ikke den bedste. Der var en mand i Søvang i Højst sogn, han hed Mumme og havde også en Cyprianus, men den var heller ikke af de bedste. Den, der skal være den bedste, ligger omme ved Sogn kro i en kalgur under en hyld. En stakkels karl fra Landbg blev ved fiskeri...
Om roverne i Lundbjærg skov fortælles også følgende: En gang der var bryllup i Værura, og dandsen gik allerbedst om aftenen, da kom der nogle fremmede karle ind, som ingen kjendte. Men da det var gilde, så blev de modtaget med sædvanlig gjæstfrihed. De blandede sig mellem gjæsterne, dandsede og drak med dem. I løbet af natten blev munterheden stadig...
Landsdommer Hoff var sådan en stor fruentimmerelsker. En aften kom bans tjener barn vel fage æpå, og så blev ban fornærmet på barn og slog barn sådan, at ban vidste ikke andet, end han var død, for det han skulde ikke sige noget. Så får Hoff en anden eu til at bære ham ud i søen, der var tæt ved, for at blive af med liget, flan bavde ham i en sæk, men...
Kongstedlund ligger tæt ved Lille-Vildmose på dennes vestre side, og marken er på de øvrige sider omgivet af kjær. Gården skal for flere hundrede år siden have været omgivet af vand på alle sider, så at den lå på en lille 0, idet mosen og kjærene stod under vand. Den var da en stor borg og beboet af sørøvere. Senere blev den en almindelig herregård og...
Skomager Christensen boede i Barslev by, Hvidbjærg sogn på Tyholm, og han var fuld af spilopper, der somme tider var temmelig ondartede. Den gang brændte de næsten brændevin i hver gård, og da det så blev forbudt, kjørte jo betjenten om for at undersøge, om forbudet blev overholdt. Så kom de også til Hvidbjærg. Hen imod aften kom de til en gård i...
En vinter blev det knapt for Søren Jakobsen i StoreLime med foden, og ban havde kone og fire, fem børn. Men nar det kneb allermest, så skulde herren jo hjælpe. A vil ned til Nordmanden, siger han til hans kone. Ja, hvad, siger hun, det er sådan en sær én. hvad har du ud af det? Ja, det skal prøves, siger han. Han går og kommer derned og...
Der var en mand, der levede i den tid, da bønderne kjorte til Kjøbenhavn med deres varer fra hele Sjælland over. Han kjorte en gang til Kjøbenhavn med et læs torv. Nu er det skik, når de ikke ved sted til deres torv, som det hedder på tørvebondemål, at så kjører de omkring i gaderne og råber: Torv! torv! ligesom der ellers råbes med rejer og sild....
Den gamle gårdmand Thomas Sørensen i Lyby, der døde 99 år gammel i 1868 eller 69, var ret en type på de gamle bonder. Han holdt en husholderske, en avlskarl, en stor dreng, og en daglejer de fire dage om ugen, og så vidt mulig stadig de samme folk, ti skiften holdt han ikke af. Da avlskarlen var over 73 år, sagde han en dag: I kommer til at give mig lov...
Der boede to søstre her i Oplev, den ene var rig, og den anden fattig. De boede i Jens Markussens og Anders Jensens gård, de to søndre gårde. Den rige var den ældste, og den fattige var sådan en kjøn ung kone. De havde ingen folk uden en tos til at kjøre ploven, når de plovede, for den gang brugte de jo de gamle hjulplove med fire for. Når der skulde...
En tyvebande pa omtrent en snes personer drev sit spil på Ty li olm, og de drev deres dristighed så vidt, at de kjorte omkring og stjal. Formanden for lianden kaldtes æ Spillemand og boede i Odby. hvor han var busmand. Han kunde gjøre ild uden fyrtøj, og låsede døre sprang op for ham som ingen ting. Endelig gjorde landsdommer Lautrup på Helligkildegård...
For 6070 ár siden havde de en præst i Staby, der hed Buchler. Det skal slet ikke have været sæ dårlig en præst i den forste tid, han kom der, men en slem kjælling havde han til kone, der efter bedste evne gjorde det broget for ham. En dag, da konen havde vist sig særdeles slem imod ham, lob han hjemme fra. Nede ved Staby sø traf han en dreng, som han...
Min fader var klaget ud fore, te han lavede selv brændevin, og det gjorde han også da. Så en sommermorgen meget tidlig kommer de kjørende for at fesentere. Der var 8 karle på vognen, og byfogc'en i Skive var med. Vi skulde til at brænde den dag og havde været ved det, hvis vi ikke havde sovet over. Min fader var lige godt bleven dem vaer, en lidt før de...
Den gamle møller i Horup mølle holdt ingen møllersvend og malede selv kornet. Når nu sækkene var for svære, så han kunde ikke selv slæbe af med dem, kaldte han på hans hjordedreng, der var 15 år: Hør, iSøren, kan du komme og bære den sæk ind! Det gjorde han jo også. Så sagde de andre folk: Det er en stærk dreng, du har, der kan bære en tonde rug....
Folketro om skjærtorsdag og langfredag. 1. Den, der ikke havde fået 9 slags kål skjærtorsdag, skulde intet held have med sine haveurter det år. Det var et godt bevis på vanheldet, at når en sådan gik ud i haven og bed i et træ, skulde dette gå ud. E. T. K. 2. Skjærtorsdag må ej hugges med ogse, ti flyver fliserne over fæet, bliver det sygt, og træder det...
Når de red sommer i by, havde de deres hatte pyntede med røde bånd og stads og var i hvide skjorter over deres klæder. Der var én, de kaldte sommeren, han var den allerpæneste, men den, de kaldte vinteren, han var så ilde klædt på, som de kunde udfinde det. Han kaldtes også askefisen. De red eller gik omkring, og så tiggede de jo til deres gilde. De sang...
En sølle fattig dreng, der havde ingen forsvar, tjente ved en gårdmand her i egnen, og han slog ham ihjel; men så fik han hans karl til at hænge ham ud i Skablund skov ved Stensballegárd. Han hængte tier en 8 dage, inden de fandt ham. De var ude alle mand i Skablund at lede, øg manden sagde til skovfogden, at han kunde gå derind i noget småpurl. Han gik...
