Kongstedlund ligger tæt ved Lille-Vildmose på dennes vestre side, og marken er på de øvrige sider omgivet af kjær. Gården skal for flere hundrede år siden have været omgivet af vand på alle sider, så at den lå på en lille 0, idet mosen og kjærene stod under vand. Den var da en stor borg og beboet af sørøvere. Senere blev den en almindelig herregård og...
Skomager Christensen boede i Barslev by, Hvidbjærg sogn på Tyholm, og han var fuld af spilopper, der somme tider var temmelig ondartede. Den gang brændte de næsten brændevin i hver gård, og da det så blev forbudt, kjørte jo betjenten om for at undersøge, om forbudet blev overholdt. Så kom de også til Hvidbjærg. Hen imod aften kom de til en gård i...
En vinter blev det knapt for Søren Jakobsen i StoreLime med foden, og ban havde kone og fire, fem børn. Men nar det kneb allermest, så skulde herren jo hjælpe. A vil ned til Nordmanden, siger han til hans kone. Ja, hvad, siger hun, det er sådan en sær én. hvad har du ud af det? Ja, det skal prøves, siger han. Han går og kommer derned og...
Der var en mand, der levede i den tid, da bønderne kjorte til Kjøbenhavn med deres varer fra hele Sjælland over. Han kjorte en gang til Kjøbenhavn med et læs torv. Nu er det skik, når de ikke ved sted til deres torv, som det hedder på tørvebondemål, at så kjører de omkring i gaderne og råber: Torv! torv! ligesom der ellers råbes med rejer og sild....
Den gamle gårdmand Thomas Sørensen i Lyby, der døde 99 år gammel i 1868 eller 69, var ret en type på de gamle bonder. Han holdt en husholderske, en avlskarl, en stor dreng, og en daglejer de fire dage om ugen, og så vidt mulig stadig de samme folk, ti skiften holdt han ikke af. Da avlskarlen var over 73 år, sagde han en dag: I kommer til at give mig lov...
Der boede to søstre her i Oplev, den ene var rig, og den anden fattig. De boede i Jens Markussens og Anders Jensens gård, de to søndre gårde. Den rige var den ældste, og den fattige var sådan en kjøn ung kone. De havde ingen folk uden en tos til at kjøre ploven, når de plovede, for den gang brugte de jo de gamle hjulplove med fire for. Når der skulde...
En tyvebande pa omtrent en snes personer drev sit spil på Ty li olm, og de drev deres dristighed så vidt, at de kjorte omkring og stjal. Formanden for lianden kaldtes æ Spillemand og boede i Odby. hvor han var busmand. Han kunde gjøre ild uden fyrtøj, og låsede døre sprang op for ham som ingen ting. Endelig gjorde landsdommer Lautrup på Helligkildegård...
For 6070 ár siden havde de en præst i Staby, der hed Buchler. Det skal slet ikke have været sæ dårlig en præst i den forste tid, han kom der, men en slem kjælling havde han til kone, der efter bedste evne gjorde det broget for ham. En dag, da konen havde vist sig særdeles slem imod ham, lob han hjemme fra. Nede ved Staby sø traf han en dreng, som han...
Min fader var klaget ud fore, te han lavede selv brændevin, og det gjorde han også da. Så en sommermorgen meget tidlig kommer de kjørende for at fesentere. Der var 8 karle på vognen, og byfogc'en i Skive var med. Vi skulde til at brænde den dag og havde været ved det, hvis vi ikke havde sovet over. Min fader var lige godt bleven dem vaer, en lidt før de...
Den gamle møller i Horup mølle holdt ingen møllersvend og malede selv kornet. Når nu sækkene var for svære, så han kunde ikke selv slæbe af med dem, kaldte han på hans hjordedreng, der var 15 år: Hør, iSøren, kan du komme og bære den sæk ind! Det gjorde han jo også. Så sagde de andre folk: Det er en stærk dreng, du har, der kan bære en tonde rug....
Folketro om skjærtorsdag og langfredag. 1. Den, der ikke havde fået 9 slags kål skjærtorsdag, skulde intet held have med sine haveurter det år. Det var et godt bevis på vanheldet, at når en sådan gik ud i haven og bed i et træ, skulde dette gå ud. E. T. K. 2. Skjærtorsdag må ej hugges med ogse, ti flyver fliserne over fæet, bliver det sygt, og træder det...
Når de red sommer i by, havde de deres hatte pyntede med røde bånd og stads og var i hvide skjorter over deres klæder. Der var én, de kaldte sommeren, han var den allerpæneste, men den, de kaldte vinteren, han var så ilde klædt på, som de kunde udfinde det. Han kaldtes også askefisen. De red eller gik omkring, og så tiggede de jo til deres gilde. De sang...
En sølle fattig dreng, der havde ingen forsvar, tjente ved en gårdmand her i egnen, og han slog ham ihjel; men så fik han hans karl til at hænge ham ud i Skablund skov ved Stensballegárd. Han hængte tier en 8 dage, inden de fandt ham. De var ude alle mand i Skablund at lede, øg manden sagde til skovfogden, at han kunde gå derind i noget småpurl. Han gik...
Der fortælles om Rasmus Jàrgensen, en bondesøn, født 1780 og død som lærer i Bursø 1844, at han indtil sine sidste leveår var ualmindelig kraftig. Han kom ind til en kjøbmand, som han kjendte, og som også var vel kjendt for sin styrke. De to kom da til at prove, hvem der var den stærkeste. Min bedstefader gik loftet rundt tre gange med en tønde hvede...
Det var en gang, Mads Tyklund kjørte til Horsens, og han havde stude for. Vejen var så opkjørt, at han kunde ikke være tjent med at færdes hen ad den, og så kjørte han uden for. Da kom der en hel flok hovbønder fra Bygholm til ham og forlangte, at han skulde give brændevin, for det han kjørte uden for vejen. Det vilde Mads ikke så vel til, han sagde, at...
Min oldefader gik op til landsdommeren en dag og sagde: "A vil ikke have gården længere, her er fæstebrevet og papirerne." "Ja, men du kan ikke blive skilt ved den." "Jo, det kan a vel, for a har svaret al min skyldighed til dato, og her er så papirerne." "Hvorfor vil du ikke have gården længere?" "Nej, for a kan ikke få min føde ved den, og det...
I November 1894 hørte jeg en Aften noget komme gående med faste hårde Skridt over Gulvet i Dagligstuen og hen imod mit Skrivebord. Der lød en 5, 6 Skridt, og jeg tykte, det kom fra Forstuen eller Fremmedstuen. Da jeg netop havde mange Penge liggende, blev jeg angst for, at det var Røvere. Jeg snappede Overdynen, sprang op, holdt den foran mig og løb hen...
Der tjente en Pige i den vesterste Gård i Tofte, og hun kunde ikke være der for Skidteri. Hun havde vel været der et halvt Års Tid, inden det kom til hende. Pigen vilde have til, at det var kommet til hende en Aften ude i Skoven. Det kom og lå på hende og trykkede hende, og den anden Pige, der lå ved hende, kunde også mærke det. De hørte også, det...
Der boede en Bjærgmand på en Mands Mark, og Manden var tit nede at besøge ham, men passede altid på, når han gik op igjen, at lade Bjærgmanden gå for af, når han lukkede ham ud. Nu døde Mandens Kone, og så skal hun jo begraves. Manden og Karlen sidder nu og snakker om, hvordan de skal stille det an, og Karlen siger: »Ja, Bjærgmanden skal vi have bøjen.«...
I Ovre sogn i Fyen er et sted, som kaldes Grønneskov. Her ligger en gård, hvorom jeg i min barndom hørte fortælle gruelig meget spøgeri, som da gik og gjorde uvæsen, og det skulde én, som boede i Ovre by, alt sammen have gjort, for han var en heksemester eller troldmand, og en gang, da hans moder havde en yngre søn i kirken til dåben, sagde piæsten til...
