Når høgen er slem til at tage høns og duer, skal man stiltiende putte, dem i en sæk og veje dem. Derpå skrives nøjagtig, hvor meget de vejer, og da skal høg og glente ikke røre dem. a. l.
I en mølle er der 4 hjorner, i hvert hjørne står en sæk, hvorpå der sidder 4 katte, og hver kat har 4 killinger, hvor mange fødder? 322. P. K. M.
Man måtte ikke gå med en Sæk og lade Snøvsen vende tilbage, det var slemt, for hvis en frugtsommelig skulde gå først bagefter den samme Vej, vilde Barnet blive født baglænds.
I Broager levede eu gang en præst, som også var helt dygtig, om han nu ikke var så skrap som præsten i Dybbol. Han talte blot sine sække, så blev ingen borte. En dag brændte et hus, men da præsten gik rundt om huset, kom ilden ikke videre. Den præst hed Per. Charl. Plum.
Vi havde 4 heste for 3 fonder korn, når vi kjørte fra Højbygård til Bandholm med k.nn for herskabet. Der blev det udskibet, og vi skulde kjøre ud i vandet med det, så det stod helt op i vognkassen. Vi plejede så at lægge en kalkkasse op på tværs over vognen, og slængte sækkene der op i, for a de ikke skulde blive våde. Iver Larsen, Errindlev mark.
Vo nææ æ suel ge næn i en sæk, stæ en åp i en bæk. Bramming efterskole. Jørgen Detlefsen, Tombølgård, Als.
da.etk.JAT_01_0_01656
Når månen bærer sækken på nakken (d. v. s., når man. mens den er i aftagende eller tiltagende, kan se bele maneskiven både den oplyste og den mørke del), får vi regn; den mørke del er sækken. Chr. Weiss.
Når månen hænger med sin sæk, trækker den vandet af vor bæk, når månen hænger med sin tip, får vi drip. F.L.G.
En mand vil gå op på loftet med en sæk. Så går det øverste trin i stykker, og nu kan han jo nok skjønne, han skal falde ned. Så siger ban: Skal a dø, så skal a dø, så Satan hvikket. Karl Sørensen, V.-Tørslev.
En Mand i Ringive gik en Nat hen og vilde stjæle af Pastor Anker Borchs Kartofler. Præsten lå i sin Seng og mærkede, hvad der gik for sig, og så bandt han Manden ved Sækken, som han vilde komme Kartoflerne i, så han kunde ikke komme af Stedet, og han stod der endnu om Morgenen, da Præsten kom op. Nu fik Manden en ordentlig Overhaling med Pålæg om, at han...
Der var en Trold, der tog en Sæk Jord nede, hvor nu Holeby er, og vilde til Sundby og lægge Jorden der for at få Bro over. Men så var der Hul på Sækken, og Jorden løb ud af det. Der er også en Grusrevle tværs over Nybøllegårds Jorder. Han lagde så den sidste Klat, hvor nu Fuglse Kirke ligger, for han blev kjed af at gå videre med den, han havde jo for...
En præst, der kunde den sorte kunst, sagde midt i prækenen : »Stå!« Da gudstjenesten var ovre, og han kom hjem, stod der en karl ude i hans lade og vilde have noget korn i en sæk, men stod fast og kunde hverken det eller det, inden præsten gav ham lov. Kjøbenhoved.
da.etk.DS_04_0_01094
Der var en hollandsk mølle, og på den var der otte hjørner, på hvert hjørne var der otte sække, på hver sæk der lå otte katte, og liver kat havde otte killinger. Når så mølleren kom derop, hvor mange fødder var der så? To. Johanne S. Petersen, Viborg vestermark.
En kone nu"idte en mand her ude på broen ved Sundby. Hun havde fået en ny kåbe og var rigtig stor af den, den var både lang og kjøn. Så siger hun: Hvad tykkes du nn om mig i dag? Han svarer: A har tit set en gris i en pose, men aldrig en so i en sæk. Torkild Pedersen, Vodskov.
Johanne Rokkedrejer i Diget, Åby sogn, var en heks. Hun kunde trække hendes bor ud, lægge sækken på og selv sætte sig op, og så kjorte den med både hende ogsækkeu til molle. De sagde, at hun var selv skyld i hendes søns, Niels Kristians vaghed, han havde nemlig en skjæv hånd. Hun var kommen sådan til det, at hun havde lagt noget for en anden, og så kom...
Rokkedrejerens kone i Vedsted var en fæl heks. Mange gamle folk kan huske, hvordan hun kjørte til mølL med en trillebør. Hun satte sig i almindelighed oven på sækken og lod børen trille af sig selv. Nik. Chr.
da.etk.DS_07_0_00560
Et sted var der en skolepige, som havde lært nogle kunster. Hun viste således folk, at hun kunde få eu stor melsæk, der kuude tage en tønde, til at daudse, og det gik lystig længe. Men pigen kuude ikke få sækken til at standse igjen. Endelig kom hendes moder og fik den til at holde op, og så skjældte hun pigen ud for de kunster, hun havde gjort. Præsten...
Da stamfaderen til Folsacherne på Ojessinggård, der var med som »furager« i det felttog, i hvilket slaget ved Gadebusch stod, bestandig under felttoget havde råbt på: »fuld sæk!« så kaldte de Tvskere, som han kommanderede, ham Vollsach. H. A. B.
da.etk.DS_04_0_00530
Fanden skulde en gang ud at så; og da gav hans oldemoder ham en hel sæk fuld af herregårde. Så begyndte han oppe ved Bogense og gik sønder på. I førstningen såede han helt jævnt, men da han kom ned mod Svendborg, så han, at der var meget igjen i sækken, men så tog han alt det, han havde tilbage, og smed ud der, og derfra er de mange herregårde i...
da.etk.DS_02_G_00013
