Båller sæ, en ska båller sæ, som en kan: man skal slå sig igjennem, sætte om sag.
da.etk.JAT_06_0_00948
Han hår foruret sæ : har oyeranstrængt sig; å lia 11 i: gå ned ad en bakke; et nyt stokkelag: fag i huset, Blegind v. Hørning.
Skawwfæst: om det, der ligger op mod hinanden, hoved mod ende (som svin gjør); rengk sæ åp: gjøre sig færdig, rengk æ øenåp: gjøre middagsmaden færdig.
Går hønsene tidlig til ro, bliver det godt vejr dagen efter, og omvendt. D. P. Sørensen.
Vinner a^ stork stæer o æ bostak a nipper sæ i æ feer, fær vi mojer ræjn enden ott daww. N. A. Jensen.
Her siges: Han æ sæ/: vigtig, hoven; han æ sa kryele: nem at skræmme: a æ sa hussiwån. utilpas, medtaget, furbjasket. Lavst Bilde, Karlby v. Grenå.
Vil man vågne til bestemt tid, skal man lægge lige så mange lavrbærblade under sit hoved, som man vil sove timer. A. E. Jakobsen.
Harboøreboen kommer nemt fra at bejle, idet han siger: "Wiist do, hwa di sæ/er hær øjjsten?" "Nej," siger denher sølle pige. "Di sæ/er, \vi tåw ska ha hwænååner, å æ di hjææt som mi hjææt, så krøjst i mi håend, se dær sej." Kommer hun så med hånden, er alting klart. Hove.
Joen Duses oldefar boj å Jakob Ryes stej osten får Lakjær skov. Jen daw va han gown te Kofferholm, der ligger å den anden sii ad æ skov. Om awtenen, da han vild te å hjem, raje di ham olld frå å gå egømmel æ skov, da de va fejl mørkt. Men han svår dem ganske kort å såi: »Den vej vil æ no, om æ så å ska rii egømmel Lakjær skov å æ trold.« Han gik så ind i...
Når én eller anden nævner en af byerne Hillerup Jedsted o. s. v., så kommer ofte følgende remse, nok efter en gammel skomager: Hillerup å Jeste å Darom å dæær omkring, næer a så kommer åp te æ bynder, så sæ^'er di: Kowen, sæt æ k?'el o æ ild, no kommer Knud mæ en pa taffel, å så æ et D. regier mæ en pa støwl te ham sjæ?. Ingeborg Christiansen,
Bolle-Jenses kone havde ham lidt under tøffelen. Da hun så lå for døden, kom de til at skjændes om, hvor hun skulde ligge på strå. Hun vilde ligge i dagligstuen, for det var så koldt oppe i storstuen. Men han vilde have hende derop. Så siger hun: Ja, a véd nok, hvorfor du vil have mig til at ligge i storstuen, du er bange, a skal gå igjen, og a skal...
Æ røw var i døønd uur i æ moos met imæl Alderop å Hø/Vrop. Så sår han dæær å ø/t: "Æ korner alder åp, æ komer alder åp!" å i de samm så han sønder ar. Dæaefår bløw dænd by, dæ leger sønden får, kaldt Alderop. Mæn så væænd han sæ om, å så så han nøer å såi: "Æ komer højer åp!" Så fæk dænd by dæær nooren får æ naiim Hø/erop. Saren fæk Alderop å Hø/erop djæ...
Jit stæj bagtes dær om nætten, å så kam Wøens jægger å låå sæ ve owwnsmondingen, få ban sojt aldti te, hwå tlæ wa ild. Han vild it go dæfr«, få han fæk en teng. Så ga di ham bytø/ren, å dænd gang han ræjjst m<æ-en, brommet en fåfserdelig i loften. Så såå Woens jægger: Di haj it slawen dæm åpo munden, dæ hå gi dæm de ro. Johan Jensen, Mollerup.
En mand der ovre fra Varde-kanten kom en dag ind til Varde og havde ærende på et kontor der. Han gik ind uden at banke på og beholdt sine træsko på. Der inde sad en lille fuldmægtig, som foer op imod ham og sagde: Kommer du her ind for Fanden uden at banke på og med træskoene på! Bonden svarer; Tys tys, lille, de æ slæt et dæ, a skal snak mæj, de ær...
Vi vil ride os ud af land imellem ny og næde, fortælle vi vor julesang og det med lyst og glæde, hvem sejler i vor sø? der sejler og en due, der sejler lille [Karen] som en adelsfrue, lir. [Henrik] står ved landet med to sølvbægre i hånden, det ene med mjød, det andet med vin, sa drikker han til allerkjæresten sin, han vinker ad hende med fingrene fem,...
Jeg vil give dig min første gode gave, Min skov stander herligen grøn. jeg vil give dig Ellen, hvis du vil hende have. Min skov stander herligen grøn. Ja, tak skal du have for denne gode gave, jeg vil gjærne Ellen have. Eller: Nej tak, min skjøn jomfru, for denne gode gave, Min skov stander lieiiigen grøn. jeg vil ikke Ellen have, for jeg elsker...
Mit bur stander vel udi tremme, ja, hvem skjænker vinen der inde? det gjør bitte [Sidsel], den ærlige kvinde, ja, hvem bejler snarest til hende? Bispen udi Skåne og paven udi Uom, det gjør hr. [Jens], så gjærne vil han komm', for hans støvler de ringler, og hans sølvsporer skringier, lukker op i nørre-døre for en herren, for en heje, for det unge...
Giftevers, forhen sunget ved kartegilder i den nordlige del af Svendborg amt. I ære og i fryd og i valdhornets lyd vil vi drikke liden [Kirstens] skål, en jomfru mild og sod, som i [Rysling] by er fød, denne skål vil vi drikke for den mø. I ære og i fryd og i valdhornets lyd vil vi drikke hr. [Peders] skål, en herre mild og from som i (Lorup) by er fød,...
Skyder muldvarpen sit skud under vinduerne på et hus, da døer nogen i det hus. L. Fr.
