Æ røw var i døønd uur i æ moos met imæl Alderop å Hø/Vrop. Så sår han dæær å ø/t: "Æ korner alder åp, æ komer alder åp!" å i de samm så han sønder ar. Dæaefår bløw dænd by, dæ leger sønden får, kaldt Alderop. Mæn så væænd han sæ om, å så så han nøer å såi: "Æ komer højer åp!" Så fæk dænd by dæær nooren får æ naiim Hø/erop. Saren fæk Alderop å Hø/erop djæ...
Båller sæ, en ska båller sæ, som en kan: man skal slå sig igjennem, sætte om sag.
da.etk.JAT_06_0_00948
Der tjente en dreng i Lygumgårde præstegård, og han var meget uartig. Kun præsten var han bange for. En dag havde han gjort nogle skjælmsstykker, og så havde de truet ham med at sigo det til præsten, når han kom hjem. Om aftenen, da dreugen var i seng, kom præsten og gik op gjennem en gang, der var tæt ved drengens kammer. Han hører det, bliver ræd og...
En mand kom ofte hjem fra Agerskov kro med revnet skind og klæder. Så siger konen en dag: Hvor kommer det da, at du altid kommer reven hjem fra kroen, hvad bestiller I der? Ja, først får vi nogle punse, og bagefter synger vi, og så slås vi. Så en aften, da han igjen vil gå til kroen, siger konen: Kunde du nu ikke gå hjem, når de begynder at...
Ven æ kukmand kukker o någen kwest, så vel dær manne onng pigger djffi moodom mest. Brftndemp mølle.
Da kvægsygen var i landet, var der i Gestrup kun én ko levende, og den blev trukken ind i noget krat imellem Gestrup og Agerskov, de kalder Lunden. I førstningen efter sygenen havde folkene intet smør. men dog lidt mælk. Så syrnede de den og kom salt og mel og log i. sa det blev til en masse, der kunde sinores på brødet i steden for smør. Endnu kaldes...
Der er fire uger mellem Povl og Pæer, så lænng verden stæer. Brauderup mølle.
Joosten tårren kommer alder åp emod æ væev så lænng værden stæer. Branderup mølle.
Her omme i Engene mellem Branderup og Agerskov findes en Eng, der kaldes Mollesånk, og et Sted i Strømmen findes en hel Masse Egepæle. Der har i gamle Dage stået en Vandmølle, som gik under. Præsten i Agerskov og Mølleren på den Mølle var blevne urede om Tienden, Præsten fik Ret, men så blev Mølleren gal i Hovedet og vilde hævne sig. Han fik da...
Der, hvor åen snoer sig mellem byerne Arrild og Roost i Arrild sogn, ligger på vestsiden af åen med en mils afstand to jordhøje, som er levninger af to borge. På gårdeu Rugbjærg, hørende til Arrild by, boede en adelsmand ved navn Podebusk. Han havde begået en stor majestætsforbrydelse og var af kongen dømt til stejle og hjul. Men hans slægt udvirkede, at...
Ovre i Stenderup, Toftlund sogn, var en kone, der havde to drenge. Da Polakkerne kom, skjulte hun dem oppe på æ hild, for det hed sig, at Polakkerne vilde tage drenge med sig, og så var hun jo ræd for hendes. Så kom de og gjennemsøgte hele huset og tandt dem omsider. Konen græd og bad, men der var ingen råd, de vilde have dem med. Hun kunde ikke en gang...
Herrested præst, Andeis Chr. Slange, bandt Polakkerne fast til en ledpæl ved hans skjæg og forhånede ham. Mens han stod der, forbandede han dem og ønskede, at de ikke måtte få held til krigen eller fred i deres grav. Mange mange år efter kom en fremmed mand rejsende ned til præsten og vilde tale med ham. Han sagde, at han var en af de Polakker, der havde...
Herremanden på Volbjærggård, der også skal have været statholder i Norge, udvirkede tilladelse til at nedbryde No kirke, for at han kunde beholde præsten hjemme i He, hvem han satte pris på som en god violinspiller og selskabsmand. Da det i den anledning forlangtes oplyst, hvor langt der var fra He til No, skridtede præsten afstanden af på stylter, så...
Her omme i Engene mellem Branderup og Agerskov findes en Eng, der kaldes Mollesånk, og et Sted i Strømmen findes en hel Masse Egepæle. Der har i gamle Dage stået en Vandmølle, som gik under. Præsten i Agerskov og Mølleren på den Mølle var blevne urede om Tienden, Præsten fik Ret, men så blev Mølleren gal i Hovedet og vilde hævne sig. Han fik da...
Han hår foruret sæ : har oyeranstrængt sig; å lia 11 i: gå ned ad en bakke; et nyt stokkelag: fag i huset, Blegind v. Hørning.
Skawwfæst: om det, der ligger op mod hinanden, hoved mod ende (som svin gjør); rengk sæ åp: gjøre sig færdig, rengk æ øenåp: gjøre middagsmaden færdig.
Går hønsene tidlig til ro, bliver det godt vejr dagen efter, og omvendt. D. P. Sørensen.
Vinner a^ stork stæer o æ bostak a nipper sæ i æ feer, fær vi mojer ræjn enden ott daww. N. A. Jensen.
Her siges: Han æ sæ/: vigtig, hoven; han æ sa kryele: nem at skræmme: a æ sa hussiwån. utilpas, medtaget, furbjasket. Lavst Bilde, Karlby v. Grenå.
