217 datasets found
Danish Keywords: rytter Place of Narration: Hørning
Ihvor Povl Klavsen iDørnp gik, var Fanden efter ham, og så gik han og slog ild for sig, derved kunde han holde ham fra sig. Rytter-Niels, Herning.
da.etk.DS_06_0_00376
Hans Dragon var kusk for Slanter-Lavst i Blegind og kjorte med ham ud at mane. Rytter Niels, Ilørning.
da.etk.DS_04_0_01079
Ved Bjatrup skov er der en firkantet plads, der kaldes Roverstuen. Overskoven og Sønderskoven og Fregerslev skov har en gang hørt sammen, og så har den bopæl ligget der midt i. Der var en nedgravning på joon (o: jævne) agre, og der er murværk derude og tydeligt bevis på, at her en gang har boet folk. Rytter-Niels, Hørning.
Når en frimurer fortryder, at han er kommen ind i laget, og vil ud af det, går de andre frimurere hen og stikker et hul med en] knappenål i hans billede, som de har hængende på væggen. Så er han død. Rytter - Niels, Hørning.
Sognefogdens bedstefader, Niels Jensen i Horning, kom ind og sagde,: «Nu døer smedens barn.» — «Hvordan kan du nu sige det?» — «Jo, for liglammet kom over toften og skred hen til smedehuset og satte sine forfodder på væggen og keg ind ad vinduet. — «Det kan ikke være sandt, sagde de, «det har været en hund, du har set.» — «Jo, det var liglammet.» Anden...
da.etk.DS_02_H_00049
Kusk-Jakob'es son, Kusk-Mads, fik en ellevildelse, mens ban som stor dreng var hjemme ved hans fader i Bjatrup. Når det kom på ham, rendte ban ned i en torvemose mellem Stilling og Bjatrup, de kalder Norre-mose, og der var nogle kvindfolk, der tog imod ham og daudste med ham. Så vilde hans forældre have præsten i Blegind derover og følge med ham derned....
da.etk.DS_02_A_00102
Efter gammel snak har Barnehøj nord for Morning stået på pæle, og bjærgfolkene har dandst under den. Folk kunde stå i Blegind og se det. Nu er der bygget en vejrmolle på højen. I Lille-Barnehøj', der ligger et lille stykke nordost for, ligger der en kjæmpe begravet med et guldæble på hans biyst. Der lå en stor flad sten på højen, så at overkanten af den...
da.etk.DS_01_0_00744
Niels Kræmmer her i Hørninq klinkede og loddede og gjorde pibehytter. Så lånte han en gang 5 daler af Mikkel Brammer. Da der var gået en grumme tid, siger han til ham: »A skulde vel have de penge igjen?« — »Har du ikke fået dem?« siger Niels. »Nej, a har ikke.« — »Da har a givet din kone dem, a flyede dem i hendes egen hånd.« Så spurgte Mikkel hans kone...
da.etk.DS_06_0_01122
Der er en høj her ovre i skoven, de kalder Svinehøj, og der har været spøgeri ved. De sagde, at der sad en gammel kone ude ved højen og kogte kaffe, og folk var rædde for at komme om ved hende om natten. Hun skal have heddet Abelone og have gjort uret ude i skoven, derfor var det, hun gik og spøgte. Den gamle Smed-Søren i Hørning vilde op en morgen meget...
da.etk.DS_05_0_01030
En kone i Hørning, de kaldte Graverkonen, hun gik ned i Jegsen dale og Bjertrup dale og samlede bylli (o: boller). Da så hun dwarrene sidde ved et bitte bord under en enebærbusk og spille kort. Kortene var ikke større end en negl. Nu havde hun bort, at når hun kunde få en dwarrehat på, så kunde hun gå ind, hvor hun vilde, uden at blive sét, og da de nu...
da.etk.DS_01_0_00179
En karl, der hed Gert og tjente i Søballe, han kunde sige dem, når noget var blevet henne, og hvor det var, og skaffe det tilbage. Én havde stjålet et stykke lærred, og så tog han en stor torveglød i en jærngryde og gik ud til en håndkværn, lagde den deri og kjørte rundt. Nu skulde tyven være her med lærredet inden en vis tid. Han kom også og smed det...
Pestkulen på Rødding kirkegård er i den sydostre side. En pige i Håsum var den eneste overlevende, og kun ringede med kirkeklokken og fandt da omsider et karlmenneske. Der er en kuude endnu på kirkegården, hvor kulen har været. En soldat fra Mors blev jordet lige midt i den. Han havde drukket sig fuld og holdt ikke af så at komme til hans overordnede i...
Balling præst var dygtig til at mane. Han havde den grimme vane at gå op på kirkegården om natten, hvor der nok var noget grimt med gjenfærd. (Præsten begynder at læse, og karlen at søkke). Han fik ham da op omsider, og det førte til, at præsten aldrig gik på kirkegården mere om natten. Præstekonen havde jo overtigget karlen til ac gå derop. Rødding.
En præst gik hver aften op foran alteret og bad. Karlen kom og satte sig nede i kirken med et lagen over sig. Præsten så det og råbte: »Er du......ånd . . .« Men ban blevsiddeude. Der sank han ned. Så råbte ban: »Fåer.....» Da var ban nede over knæerne. Præsten læste nu over ham, til ban sank belt ned. Røddinp.
da.etk.DS_04_0_01128
Det første, der kom over en kirkegård, det blev begravet levende, og det blev liglam. Horning kirkes ligvarsel er et lam. Kytter-Niels. Horning.
da.etk.DS_02_H_00002
At mode en ung mand eller et læs møg giver lykke på rejsen. C. A. Th., II. V. R.
da.etk.JAT_03_0_01098
I Lerrildshøj lidt osten for Vammen by sidder en rytter på hans opsadlede hest. Det er en af de småkonger, der var her i gamle dage. Hans Kr. Vammen, Bostrup.
da.etk.DS_04_0_00078
Det er heldigt varsel at mode en hugorm på vejen. P. K. M.
da.etk.JAT_03_0_01102
En mand, der en aften kom om ved Troldhbj på Sminge grund, så der henved en snes ryttere, der red rundt omkring højen. S. P. Jensen, Vole.
da.etk.DS_01_0_00130
Når solen Povls dag skinner så længe, at en rytter kan sadle sin hest, får vi ikke krig det år.
da.etk.JAT_01_0_00583