Man ma ikke brygge gjemmeøl i mede. for da gjærer det i tumlen. Gjemmeøl bngges i marts og henligger til slæt og host, inden det bliver drukket, og er da det såkaldte gaminel'd. Lars Frederiksen.
Når det regner på Syvsover dag (27. juni) skal det regne i syv uger der efter. A. II. Poulsen. 1.. Frederiksen.
Bonderne i Ryslinge, som i forrige århundrede var fæstere til Tøjstrup, havde også skov i fæste, men matte kun af denne hugge og afbenytte underskoven, d. e. buske og mindre vægster, hvorimod det betragtedes som tyveri, hvis de fældede og hjemkjørte større træer. Fogden fra Tøjstrup gik desårsag flittig omkring og søgte efter sådanne tyvekoster for at få...
I Gudbjærg var der en gang et par folk, som fc.stod den kunst at fordrive levende kålorme. De tog da deres altersklæder på og gik byen rundt i alle kålhaver og læste over ormene, så forsvandt de. Lars Frederiksen.
En frugtsommelig må ikke drikke af fad, for at barnet ikke skal blive bredmundet. Jørg. H. og Lars Fred.
da.etk.DS_04_0_02332
En frugtsommelig kvinde må ikke kige igjennem en dørsprække, så bliver barnet skeløjet. H. Hansen, Ørridslev, og Lars Frederiksen.
da.etk.DS_04_0_02327
Norden for Ørsted ad Tørslev til står der et lys ige i et firskjel fra klokken 11 til 1. Det er landmåleren, Idet står efter. Manden i Skippergården kan sidde op i hans seng og se det ud af vinduet. Jens Gårdsted, Ørsted.
Der var en gårdmand i Saltofte, han hed Niels Madsen, og han havde været med i den gamle krig og blandt andet i slaget ved Gadebusch. Han hørte til hestfolkene, og en kammerat af ham var ved fodfolket, De to kom så i trætte om, hvilken våbenart der var den vigtigste, for hestfolkene kunde lettere klare sig i kamp. Den anden påstod, at når hesten blev...
I den engelske krig var her som øverstbefalende over det herværende kjorende artilleri en løjtnant Fensmark, der boede på Bisgård. Han var en meget streng mand, som hyppig pryglede folkene og i det hele behandlede dem slet, og når han havde tildelt dem en korporlig revselse, skulde de endda takke for nådig straf, hvilket jo måtte falde lidt hårdt for en...
Det var gjærne den anden bryllupsdag, der kom to og to ind og var pyntede som mand og kone, og de forestillede at være komne langvejs fra og bad om noget. Det var jo for ene grin. Undertiden kom der en ridende ind. Det var et vittigt hoved, der snakkede tysk og vrøvlede, men det varierede jo meget de forskjellige steder. Hestene var to karle, der vendte...
I Skjødstrup kirkebog står følgende: 1674 d. 21. nov. blef en syndere ved naffn Søren Persen, fød i Attrup, halszhuggen her uden for Skødstrup for adskillig tyffueri, hand haffde beganget, huilcken ieg berette om fredagen tilforn på Vosniszgård och fulde ham sa om løverdagen til retterstedet. 1679 d. 31. maji bleff den nafnløsz hestegielderes søn ved...
Til fastelavn løb vi drenge omkring og sang for at få et par skilling, og så var vi jo pyntede. Yar der forsttjeneste om søndagen, slog vi katten af tønden om eftermiddagen, ellers ventede vi med det til om mandagen. Om påsken løb vi om og sang maj visen og samlede penge til pintsegildet. Ved vort påskegilde, som blot skolebørnene holdt, kom der både...
Om kvindfolkenes skjorter var forneden en rød bort, som var vævet i en håndvæv, hvor man klapper til med en finger. Borten kan væves lige så smal, man vil have den, men dog ikke bredere end til 24 tråde i trenden. Disse borter kan også væves i et spjeld, hvoraf der findes en del endnu hist og her, og nogle af dem bruges den dag i dag af gamle folk....
A har gået til legestue i kort trøje og hvide bugser, og a havde hverken frakke eller kjole, for længe efter a var bleven konfirmeret. Trøje og vest gik ikke længere ned end en håndsbred nedenfor armhullerne, men så gik bugserne med de brede linninger ved så meget des længere op. På hovedet havde vi en rød lue med en lang top i. Min moder bandt mig en...
I den gård i Astrup, hvor jeg tjente, kogte konen hver søndag formiddag nykogt kål, og så havde hun 6 lerpotter, der blev fyldte med kål, og af dem blev der så en potte varmet til middag hver af de andre 6 dage. Til kålene fik vi en god madlod, der bestod af et afskåret stykke flæsk, et stykke fårekjod og en knald pølse. Om morgenen fik vi ollebrød og...
A var en Dreng på 10 År og gik der hjemme i Barde og passede Får. Der var en Høj på Marken, vi kaldte Siorehøj, og en Eftermiddag, det småregnede, da så a, lav a nu gik ved Fårene og så mig lidt omkring, te der stod en Hest henne ved Siden af Højen med sådan et sært højt Saddeltøj på, og ved Siden af stod Rytteren med et Tornister på Ryggen og i...
Det var nys før Jul, og vi skulde have vort Julekorn malet. Så gik a hen til Møllen med det, og da var der ingen Ting i Vejen. Men da a så gik hjem ad og kom ned i den Lavning, der er for østen på Kås Mark, da kom der en Rytter fra Kås i kort Galop, og da den kom ned i Lavningen, så drejede den i Nord og ned ad den gamle Fiskevej. Jorden var frossen, men...
Der ligger en Gård i Rostrup, der nu hedder Marienborg, men det gamle Navn på den er Birkevorde. Lidt syd derfor i Nærheden af en Bæk blev der omkring Midten af det attende Århundrede en Mand dræbt. Omkring hundrede År derefter kom Manden fra Birkevorde ridende hjem fra Rostrup midt om Natten. Det var Sognefoged Niels Mikael Nielsen. Da han så kommer...
Ved Fredensborg i Nordsjælland kom to Piger en anden Juledags Aften gående hjem til den Gård, hvor de tjente, og da de kom uden for Gården, hørte de sådant Spektakel af begge Lænkehundene. Da de nu så ind igjennem Porten, får de en Rytter at se, der red rundt omkring et Træ, som stod midt i Gården, og et Kobbel Hunde farer bag efter ham. Så tør de ikke...
Der var en Mand i en Gård oppe i Underup, der vilde have hans Skorsten flyt, og så lod han den brække ned. Der fandt de så et Skelet af et Menneske. Somme mente, at det var Benraden af en Kræmmer, som her var bleven slået ihjel en Gang og så muret ind der. Der var også et Sagn om, at visse Folk havde set en Rytter på en sort Hest komme ridende fra den...
