31,089 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: rytter Place of Narration: Selsinggårde Samsø
Hvis man skal ud i et ærende eller på en rejse og da først møder en kvinde, kan man være overbevist om, at man ikke får held af sit ærende eller sin rejse. Bedre er det at møde en mand. Endnu bedre en vogn, men bedst en rytter. N. P. Olsen.
da.etk.DS_07_0_00711
At mode en ung mand eller et læs møg giver lykke på rejsen. C. A. Th., II. V. R.
da.etk.JAT_03_0_01098
I Lerrildshøj lidt osten for Vammen by sidder en rytter på hans opsadlede hest. Det er en af de småkonger, der var her i gamle dage. Hans Kr. Vammen, Bostrup.
da.etk.DS_04_0_00078
Det er heldigt varsel at mode en hugorm på vejen. P. K. M.
da.etk.JAT_03_0_01102
Ihvor Povl Klavsen iDørnp gik, var Fanden efter ham, og så gik han og slog ild for sig, derved kunde han holde ham fra sig. Rytter-Niels, Herning.
da.etk.DS_06_0_00376
En mand, der en aften kom om ved Troldhbj på Sminge grund, så der henved en snes ryttere, der red rundt omkring højen. S. P. Jensen, Vole.
da.etk.DS_01_0_00130
Kweeg: fåreyver: swerp, en slem swerp: tab i bedriften; allat: rask, rap; pewek: lille stykke, bid eller mundfuld; vrat: agerende ; mwåt: travlt: han æ så ravvse : dorsk, halv sovniy : skronni: en slags grvnkage bagt i isterhiuden : hjams : utilpas; ban æ rærrend får et: fuldkommen dygtig; hamel: om fuldkjærnet korn, om en meget myndig person; han ruer...
da.etk.JAT_06_0_00970
Hvis uglen sidder på stalddøren eller på skorstenen og tuder, døer én i gården, inden året er omme. N.P.Olsen.
da.etk.JAT_03_0_01653
Horer man den første gjog fastende, så døer man, inden året er omme, med mindre man straks kan komme til at bide i et træ, ti så døer dette i steden for. N. P. O., J. M.
da.etk.JAT_03_0_01647
Når svalerne flyver foran én, får man regn. N. P. Olsen.
da.etk.JAT_03_0_01288
Når skaden skræpper, får man sladderagtige fremmede. N. P. Olsen.
da.etk.JAT_03_0_01240
Når der findes rustpletter på ens linned, bliver vedkommende rig på linned. N. P. Olsen.
da.etk.JAT_03_0_01227
Ser man storken forste gang flyvende, bliver man flittig i det kommende år; ser man den gående, bliver man doven. N. P. Olsen.
da.etk.JAT_03_0_01218
Ser man viben flyvende, bliver man letgående, der imod gående, får man en tung gang. N. P. Olsen.
da.etk.JAT_03_0_01214
Hvis man ser storken forste gang om foråret flyvende, kommer man ud at rejse samme år; ser man den gående, kommer man til at blive hjemme. N. P. Olsen.
da.etk.JAT_03_0_01148
Når skaden skræpper, får man spektakel i huset eller også: sladderagtige fremmede. N. P. Olsen.
da.etk.JAT_03_0_01131
Godt er det at møde en vogn, når man går ud, men bedst at møde en rytter. N. P. Olsen.
da.etk.JAT_03_0_01097
Når en kone gik over en landevej efter at være stået op af sin barselseng, før hun havde holdt sin kirkegang, skulde man kaste en potte i hælene på hende for ikke at få alle sine potter slået i stykker. Pilemark. N. P. Olsen.
da.etk.JAT_03_0_00901
Når den pige eller kone, som holder et barn over dåben, i tankerne læser bag efter præsten, bliver barnet god til at læse. Onsbjærg. N. P. Olsen.
da.etk.JAT_03_0_00850
Tager man et givet løfte tilbage, får man sorte børn. N. P. Olsen, Samsø.