Når mændene i Ubberup var samlede, gik småfolkene omkring imellem dem og rykkede dem i håret og orene, hvilket gjærne endte med et indbyrdes slagsmål mellem mændene, da de fleste ikke kunde se de skyldige. f. l. Grundtvig.
Fra Slagelse kloster til Sorø går der en longang. Det blev så en gang bestemt, at en mand skulde gå derned for at se, hvor langt den nåede, og hvad der mulig kunde være der nede. Der var også én, som dristede sig til det. Da han havde gået et laugt stykke med et tændt lys i hånden, kom ban til en jærnport, som han med stor vanskelighed fik lukket op, men...
I de små huse i Amaliegade boede en tid en børstenbinderfamilie. Den mands kone kunde ikke ret vel dø, de måtte tage hende af sengen og rede på gulvet, og da hun døde, pegte hun stadig til sengen, men kunde ikke tale. Manden klagede for madam Vieht, hvor han nu skulde få hende begravet, da de ejede ingen ting. Han var en rask ung mand og uforsagt, og hun...
Hvis man rykker halehår af et og. der er med fol, vil dette blive rottehalet.
da.etk.JAT_01_0_00976
Under krigen mellem den svenske kong Albrekt og den danske dronning Margrete havde denne sidste en gang lejret sig med sin ha^r på Gammelsirup hede, et par mil vest for Viborg. Som hun nu der ligger i god ro og mag, får hun pludselig underretning om, at Albrekt rykkede mod hende fra øst. Hun anså det for klogest at undgå slag, og derfor gav hun befaling...
En Fanningers hustru var død, og da hun var lagt pa strå, trak han i en anden trøje. Han havde en ældre pige at tjene, og da hun så det, spurgte hun ham: "Hvad, vil I ad æ by, a rykker, I trækker i en anden trøje." "Ja, nu skal du middel sige det, om du vil blive ved mig, for ejsen går a." C. C. Steffensen, Ådum.
Til et bryllup her i Sig var der en kone fra Tirstrup, der tog et stykke kjod og rykkede i det med alle 5 fingre, "Der er jo både kniv og gaffel", sagde de andre. Ja, hun troede nok, at hendes 5 fingre var bedre end både kniv og gaffel, og så åd hun videre. Frederik og Niels Horsbøl, Torstrup.
Ligesom Vandet rejser sig i Madum Sø, rykker det i Blåkilde, og rykker det i Søen, så rejser det sig i Kilden. Astrup S., Hindsted H. Sanne Marie Larsen, Store-Brondum.
Første gang efter at koen har kælvet, rykker man den baglænds ud af døren. Dette bruges endnu i eu gård i Himmerland. Det bruges også mange steder at malke over en kniv og sætte en kniv og en saks over døren første gang, koen går ud. Kr. Østergård.
Hjemme hos min fader var der en bitte pige, som hed lille Karen. Når hun sad og kartede om aftenen, kikkede hun af og til om til siden og rykkede og flyttede med stolen. Så sagde de: «Hvad er det, Karen?* «A,» svarte hun, «det var blot én, der vilde om.» Kjobenhoved.
En aften Anders Pedersen i Baby, eller måske det var hans fader, Per Andersen, kjørte hjem fra Randers og var kommen til Liudbjærg bakke, så kunde hestene med et ikke rykke vognen længere. Han kunde ingen ting se, der var i vejen ; men så kom han i tanker om, at han altid havde hørt, at de skulde tage det fjerman hovedlag af hestene og se igjennem det,...
da.etk.DS_01_0_00351
Når man vil dræjj en kalv på en ko, må man ikke skj ære eller rykke hår af halen, ellers bliver den rottehalet, tyndhalet Og korthalet. Kristen Ebbesen, Egtved.
Man må ikke rykke halehår af et øg, som er med føl, ti sa vil foliet komme til at tygge tøjr. P. K. M.
Gamle Kristen Terkildsen tjente i Varde. De var ved at kjøre mog ud, også lildte manden på, at han havde fået for stort et læs. A, det var jo ikke noget, sagde han, for han kunde selv trække det af møddingen. Så tog han også ved med den ene hånd og rykkede vognen op, men han kvadrede hans træsko. Nu klagede han sig for dem, men manden sagde, han skulde...
Til stankelbenene siger man: Møller, møller, mollermand! vis mæ, hwar mi kjærrest er, hellers rykker a både loer å bien a dæ. Så peger den med et ben i den retning, hvor kjæresten er. H. Th. Nybo.
Morten Olesen i Torning fortalte, at der var en karl fra Vindllæs i tjenesten, og alt hvad befalingsmændene rørte ved, det rykkede de af ham, de rykkede også benene af ham. Til sidst kunde de ikke have med ham at gjøre. Så red han på én gang ud af alle byens fire porte på en halmbrønge. Kvorning.
Det var også en gang der kom én gående over Alstrup kirkegård ved nattetid. Da sad der én og græd på en grav. Han talte hende til og spurgte, hvad hun græd for. Ja, hun havde ingen list at svøbe sit barn i. Han var ikke ræd og havde et klæde om halsen, det rykkede han lige af og flyede hende. kristen jensen, hestbæk.
Der har stået en pæl nede i engen ved Ringive præstegård. Min mands brodei var hyrde der nede, og sådanne knægte de har jo al tid så meget for, så vilde han rykke den pæl op, da den sad sådan oven for jorden, at de kunde se den, men det blev ham forbøjen, for der var sat én ned under den pæl. karen frrderiksdatter.
Buch i Randrup er manet ned i Hummelkjær. En stor bred sten i brigsdøren i kirken er lagt over ham. Da præsten skulde mane ham, sagde han, at han skulde nok give sig til kjende, når han selv kom. Der kom en, som lignede præsten så nøjagtig. Der blev en pæl stukken ned, og den stod i flere år, men er nu rykket op. Lars Nielsen, Vinkel.
Ved bryllup kom alle sognefolkene, der ikke var budne, både unge og gamle, til vinduerne om aftenen og vilde have brændevin. Fik de ikke brændevin, vilde de gjøre ondt. De sagde, at de vilde se brudedandsen. Man vilde så liste sig til at sy dem sammen, som de stod der, en ung pige til en gi. karl. Min farbroder, der var skrædder, sagde: A har syet flere...
