Egvad Kirke. En Bygmester havde påtaget sig at bygge Kirken, men da han ikke kunde få den færdig til den bestemte Tid, var han meget bedrøvet, og en Aften kom så en Mand til ham, som vilde påtage sig at bygge den færdig til den bestemte Tid, dersom Bygmesteren kunde sige ham, hvad han hed. Men dersom han ikke kunde det, skulde han tilhøre ham. En Aften,...
Da Beboerne i Egvad havde dannet en egen Menighed, ønskede de også at bygge sig en Kirke. De fandt en Bygmester, der var villig til at tage sig Arbejdet på, og der blev fastsat en Dag, da Kirken skulde være færdig, og den Bestemmelse blev taget, at hvis den så ikke kunde være færdig, skulde Mesteren lade sit Liv. Værket skred også i Førstningen rask...
Egvad Kirke, Sagnet fortæller, at der var en Bygmester, der havde påtaget sig at bygge Kirken. Der blev en Tid fastsat, da den skulde være færdig, og hvis ikke, skulde han dø. Der kom en Del Folk til at arbejde på Kirken, og i Førstningen gik alt godt, og Murene begyndte at rage frem. Men det kom ikke til at gå således, som det var begyndt, der blev...
I en Gård vester på var Gårdboer......Han vred Hovedet om på en rod Ko......Der var en af samme Kulør oppe i Rønnebjærg i Vrejlev Sogn. Så skulde han over Rønnebjærg Hede med den. Da han kom hjem og lagde den, sagde han: »Å ha, min Ryg, Rønnebjærg Hede var lang, å I kan tro, Rønnebjærg Hede var trang.« Men Folkene fik dem en ny Ko. Niels Andersen Mølhus,...
Når æ barn skriger i æ vugge, og æ køer beser i æ kobbel, og æ kniv ligger på æ ryg, så skal en først rende efter ækniv. J. Jak., Mejlby.
Om morgenen skulde vi op før dag og ud efter ogene, og så gik vi og rystede med havre ad dem. For de kom ikke ind, før til jul. Men sa kunde de også komme med en ryg sa bred, for der var græs nok til dem. Når det var åbent vejr, og de kunde ga omkring ved skoven, kunde de sagt bjærge dem. Nu er det ikke sådan, nu lever de af havre ug er ikke nær sá godt...
En Gang skulde en Bjærgkone her i Dokkedal gjøre Barsel, og så hentede Bjærgmanden Jordemoderen på hans Ryg. Det var en hjemmelavet Jordemoder, der boede her i Byen. Da det var overstået, bar han hende hjem igjen og gav hende hans Hat fuld af Høvlspåner. Da hun kom hjem med dem, var det blevet til Guld. Else Marie Frederikke Andersen, Dokkedal.
da.etk.DSnr_01_0_00775
Her i Stensby så jeg selv en aften i 1889, lige forend det var helt mørkt, og jeg var inde i vor stald at give en gammel hoppe sit aftensfoder, over hoppens ryg ganske tydelig et kvindeansigt, og det var, som om det vilde grine ad mig. Det forsvandt som et lynglimt. jakob rasmussen, stensby.
Vor hede her i hrestiup har også forhen Yæret pløjet, og agrene ligger lige så rette endnu derude i lyngen. En kunde så tydelig se det ved en stor sten, for der havde de kjørt uden omkring, når de pløjede, og så var der blevet en hel ryg af jord uden Om Stenen. jens Kristensen, ersted.
I Siem sogn har der ligget en by, Hedeby, som blev øde. Nu er der stor hede. Vi kan jo hitte grundvoldene af alle bygningerne, hvor byen har ligget. Mark og agre runden om kan sees, og hver ryg og ren på dem. kristen kristensdatter, ersted.
Der kom én kjørende WV^Tisted og havde noget bag i vognen, som han vilde have ind. Men uden for byen havde han fået en gammel kjælling op at age, der havde en gammel rygkurv på hendes ryg. Nu kjører han lige så stille og ser sig om til alle sider, men da han ingen betjent ser, så vil han kjøre til. I det samme kommer betjenten, men hvad ser han ! Lige...
Maren Vang og Kristen Smedegård var født det samme år, og de blev også gift sammen. Maren var født med en krum ryg, og Kristen med en halv arm, så det var ikke det kjønneste par at se på. Da Kristen blev født, turde de ikke lade moderen se barnet, for det var en snrgelig ting at se på. Maren Vang var datter af gamle Jens Vang, der var så hård imod sin...
Visner æ kok gal å æ framgulv, kommer der fremmede. N. A. Jensen.
Ved et Gilde kom Folkene til at tale om, hvordan det vilde være at gå op i Kirken om Natten. Så er der en, der tager Ordet og siger, at det var han ikke bange for. Ja så skulde han da gå over at hente den Bog, der lå på Alteret, og det blev der da et Væddemål ud af. Men Karlen hentede Bogen godt nok. Nu skulde han bære den over igjen med det samme, men...
En Ladefoged på Ålholm var så ond imod Bønderne, der gjorde Hove til Gården, og så en Dag tog de fat på ham og knækkede hans Ryg over en Sten, som endnu findes i Frejlev Skov. Der er siden sat en hel Kreds af Sten uden om den. Fru Wiwel. Nysted Lds., Musse H.
Gårdboerne skulde have bmør i deres Grød om Juleaften. En Pige havde Kommers med dem......Stor rød Ko vred de Hovedet om på......En anden akkurat lige sådan. Han tog den døde Krop og bar over Skrølles Hede østen for Børglum Kloster ......Også den levende Ko på Ryggen. Koen hjem. »Å, min Ryg, Skrølles Hede war lang, og den røde Ko war tång.« Johanne Marie...
Der var også en anden heks i Knebel Når huu gik om og tiggede, gav folk hende altid, hvad hun forlangte, da de ikke turde andet. En gang forheksede hun en ko for en gårdmand. Koen lå på en mark, der hedder Kulsejsel, og kunde hverken leve eller do. Da manden kjørte hjem med koen, kom han forbi heksen, og hun strøg sin hånd hen ad dyrets ryg. Deu sprang...
En karl, der hed Gert og tjente i Søballe, han kunde sige dem, når noget var blevet henne, og hvor det var, og skaffe det tilbage. Én havde stjålet et stykke lærred, og så tog han en stor torveglød i en jærngryde og gik ud til en håndkværn, lagde den deri og kjørte rundt. Nu skulde tyven være her med lærredet inden en vis tid. Han kom også og smed det...
I Kvong sogn var der forhen en sognefoged, som ikke havde sine papirer i orden, inden han døde, og derfor så folk ham siden stå og rode i papirerne om natten henne i sit skatol. En nat, han gik hjem fra kirkegården, nåede han en mand, på hvis ryg han sprang op, og han fik da lov at bære gjenfærdet et stykke. m. eskesen.
