De spanske frøer har navn efter, at Spaniolerne, da de var her, var så begjærlige efter at spise dem. De er større end de grønne, med en gul streg hen ad ryggen og spidssnudede. De synger ikke som andre frøer og er ikke nemme at få fat. De kaldes spanske frøer her endnu. H. Chr. Hansen. Handest.
Spaniolerne, der var her i landet, kunde springe op på et hølæs, når det kom kjørende, tage fat i stangen og snurre sig om oven over den, og så stå på hovederne der på bagenden af stangen. H. Chr. Hansen, Handest.
Præstens køer i Glensirup var forheksede. De faldt om og døde, allerbedst som de stod. Folkene søgte alle mulige råd, men der var ikke noget, der kunde hjælpe. Så beder karlen præsten, om han må nu ikke have lov til at søge råd. Han går da til Lars i Gjetrup og får ham også over at se på kreaturerne. Så siger Lars, te der boede en kone i samme by, og når...
Det var i julens tid, at smeden her i byen og en anden mand og kone gik til julebesøg hos en mand i Onsild sogn, der boede i Sparrehusene. Klokken blev henved 12, inden de kom derfra, men der var sne, og det var dejligt månelys, så de kunde let se vejen. Manden boede ude på marken, og stien fra hans hus gik forbi en mose, der kaldes Bændsø, og ved den...
I Mariagers kirke lå en biskop, som var balsameret, hans navn fortælles at være Styge Krumpen. Låget på kisten kunde ikke ligge, det sparkede han af, og derfor stod det altid ved siden af på gulvet. Når de følte på hagen af ham, kunde de tydelig mærke, skjæget var groet, efter at han var død. Kisten stod i et ligkapel for sig selv, og klokkeren, som...
Der er en bakke ovre i Karlby, omtrent tæt ved søen, der kaldes Kirkebakken. Der har ligget en kirke, og man har fundet menneskeben. Der har været én kirke til i sognet, den har ligget på en lille bakke syd for landevejen, omtrent lige overfor, hvor runestenen står. Den kaldes Øde kirke, og den sten har siddet i sokkelen. Det øvrige af kirken blev ført...
Indtil pladsen blev sløjfet, hvor Handest kirke havde stået, kaldtes den Hajst 00 kjærk. På den plads er én bleven henrettet, som lagde sin kjæreste øde. Der blev i kirkegrunden ved rydningen fundet en stor blyklump. h. chr. hansen, handest.
Fra det nederste af munkegangen skal Glenstrup kirketårn have haft samme højde op ad, som derfra og ned til jorden. h. chr. hansen, handest.
Ved Nor begs bro ved en vej, der går lige over kjæret fra Handest til Norbeg, har vejfarende hørt én klage sig under broen tre gange i træk, men siden 1848 er der ingen, der har hørt det. Det fortælles, oat i 48 fik en soldat rotting på Norbegs bro. Der lå nemlig Ålborg folk her i byen det meste af et år, og det fører folk hen til en forbindelse med...
En gammel snedker, Korner, i Korbeg går med et himmelbrev i lommen, der en gang er falden ned på hans ene ben, og der har hængt sig fast. Han tror, at ingen kan skyde ham, ej heller kan lynild ramme ham. Men det slog ned i hans hus forleden år. Han er født i en sejers skjorte, som han går med i en pose på hans bryst. (Sml. nr. 194) H. Chr. Hansen, Handest,
I Lang so ved Tjele er der noget, der råber om efteråret. Det er en vis nat, og det giver et skrig for hver, der skal drukne. Der stanges meget på soen om vinteren, og det sker jo, at nogle drukner. H. Chr. Hansen, Handest.
I en Gård vester på var Gårdboer......Han vred Hovedet om på en rod Ko......Der var en af samme Kulør oppe i Rønnebjærg i Vrejlev Sogn. Så skulde han over Rønnebjærg Hede med den. Da han kom hjem og lagde den, sagde han: »Å ha, min Ryg, Rønnebjærg Hede var lang, å I kan tro, Rønnebjærg Hede var trang.« Men Folkene fik dem en ny Ko. Niels Andersen Mølhus,...
Når æ barn skriger i æ vugge, og æ køer beser i æ kobbel, og æ kniv ligger på æ ryg, så skal en først rende efter ækniv. J. Jak., Mejlby.
Om morgenen skulde vi op før dag og ud efter ogene, og så gik vi og rystede med havre ad dem. For de kom ikke ind, før til jul. Men sa kunde de også komme med en ryg sa bred, for der var græs nok til dem. Når det var åbent vejr, og de kunde ga omkring ved skoven, kunde de sagt bjærge dem. Nu er det ikke sådan, nu lever de af havre ug er ikke nær sá godt...
En Gang skulde en Bjærgkone her i Dokkedal gjøre Barsel, og så hentede Bjærgmanden Jordemoderen på hans Ryg. Det var en hjemmelavet Jordemoder, der boede her i Byen. Da det var overstået, bar han hende hjem igjen og gav hende hans Hat fuld af Høvlspåner. Da hun kom hjem med dem, var det blevet til Guld. Else Marie Frederikke Andersen, Dokkedal.
da.etk.DSnr_01_0_00775
Her i Stensby så jeg selv en aften i 1889, lige forend det var helt mørkt, og jeg var inde i vor stald at give en gammel hoppe sit aftensfoder, over hoppens ryg ganske tydelig et kvindeansigt, og det var, som om det vilde grine ad mig. Det forsvandt som et lynglimt. jakob rasmussen, stensby.
Vor hede her i hrestiup har også forhen Yæret pløjet, og agrene ligger lige så rette endnu derude i lyngen. En kunde så tydelig se det ved en stor sten, for der havde de kjørt uden omkring, når de pløjede, og så var der blevet en hel ryg af jord uden Om Stenen. jens Kristensen, ersted.
I Siem sogn har der ligget en by, Hedeby, som blev øde. Nu er der stor hede. Vi kan jo hitte grundvoldene af alle bygningerne, hvor byen har ligget. Mark og agre runden om kan sees, og hver ryg og ren på dem. kristen kristensdatter, ersted.
Der kom én kjørende WV^Tisted og havde noget bag i vognen, som han vilde have ind. Men uden for byen havde han fået en gammel kjælling op at age, der havde en gammel rygkurv på hendes ryg. Nu kjører han lige så stille og ser sig om til alle sider, men da han ingen betjent ser, så vil han kjøre til. I det samme kommer betjenten, men hvad ser han ! Lige...
