En mand i Brunshåb kjørte torv med et par hvide heste for. En dag så han nogle hvide lagener for ved sig, da han kjørte på Rindsholm-vejen, og så standsede hestene for det, så han kunde ikke få dem af sted. Han fortalte selv, at han havde set det, de flagrede foran ham, og det var om dagen. Han var kusk der, men tillige med gift. Dagen efter vilde han...
I Salling har hyrdedrengene det råd, så snart en angermus har bidt ens hånd el'er er løbet over den, straks at slå musen ihjel med bagen af den befængte hånd og dernæst stryge denne hen ad et kreaturs ryg. p. k. Madsen.
I Kolby præstegård boede en nisse, som var slem til at ride på præstens rid ehest, når den stod i stalden. Når det hændte sig, at præstens karl om natten skulde op at sadle hesten, traf han undertiden nissen siddende på dens ryg, og den var dækket af skum over hele kroppen. Jens Tunbo, Selsing gårde, ved N. P. Olsen.
Der er to høje her osten for Ullerup, de kalder Bavnehøje, der var eliefolk i. De gik ned til en kjelde her norden for en af gårdene i Ullerup og hentede vand i en spand. Man lagde især mærke til et bitte kvindemenneske, der gik med et barn på hendes ryg, og hendes bryster var så lange, at hun kunde smitte dem op på hendes ovsler (o: aksler), og så kunde...
Det er vel 50 år siden, Peder Madsen i Roslev dode. Da han blev gammel, havde han ondt ved at gå over gården, for benene blev ringe på ham. Men når han kunde få hans ryg til stød ved balken ude i loen, så kunde han hukke sig så meget forover, at han kunde få i begge ender af sækken, og så kunde han lofte en tonde rug så højt op, at de andre kunde gå...
Den vædder, som haver en sort tunge, gjør sorte og brogede lam, mens den vædder, som haver en hvid tunge, gjør hvide lam. En god vædder skal have et langt liv. en stor bug, en lang tyk rumpe, en bred stjærne, sorte Bjne, en bred ryg, skjønne horn, og de, der er krumme, er bedre end de, som er rette.
Så snart en ko havde kjælvet, skulde den forst have salt og brød, og dernæst skulde der stryges langs hen ad dens ryg tre gange. Når den så skulde have vand, kom der en kniv eller nøgle i det, så skulde den malkes, og med mælken skulde man gå til skorstenen og der tage tre bitte gnister og komme i. Når koerne skulde ud til vand forste gang, efter at de...
Kyndelmisse nat bærer man en ville bo ud i garden. Kyndelmisse dag ad aften ser man efter; er det blæst bort, kan man røgte lige sa meget, man vil. og behøver ikke at spare på foderet; ligger det der endnu, skal man samle det nøje op og det ind, og må så derefter ikke bruge mere bo hver gang, end man kan gnide af gulvet med sin ryg. 597 0g 598 P. K. M.
Der var en rakkerfamille her ovre i et lille hus i Torsirup, og det var den sidste her på egnen. Manden hed Abraham, og den gamle Stoffer skulde være hans fader. Om sommeren kom der tit en flok at besøge ham, det var jo af familien, for der var sådan et afkom efter den gamle Stoffer. Børnene kunde selv krøvle af vuggen på kvindernes ryg og over agselen...
Oppe i Ommevrå havde de snoge inde i sengene. Så var konen en dag ved at sove middagssøvn, og da var der krøbet en snog op under hendes kjole på hendes bare ryg. Hun var så grov ræd for mus, og så hujede hun, te der var en mus på hendes ryg. Så kommer manden og skal have den jaget væk, og han så nok, det var en snog, og råbte, at hun skulde ligge rolig....
I Aller har der været en klog Præst. En Dag sagde han midt i Prækenen: »Stå!« og så talte han videre. Folk undrede sig noget over det. Da han kom hjem, sagde han til hans Karl: »Gå op ad Ærtagerhave det er en lille Skov, der kaldes sådan der står en Karl med en stor Gren på hans Ryg og kan ikke komme af med den, inden der kommer én og taler ham til...
En Gang var Fuglene samlede, og så vilde de prøve, hvem af dem der kunde flyve højest. Ravnen kom højest, men da den nu vilde vende sig om for at forkynde sin Sejr, fløj den lille Gåeveb (o: Gjærdevip), som havde sat sig på Ravnens Ryg, uden at denne havde mærket det, endnu et lille Stykke højere op og kvidrede sin Sang. Den kom da også så højt op, at...
Om Gårdene Astrup og Eskjær fortælles, at den ene ligger på Hovedet og den anden på Halen af en mægtig Lindorm. Når en Gang med Tiden det lange Uhyre bliver uroligt og bøjer sig sammen, vil Gårdenes Tid være forbi, og Mogenstrup By, som ligger imellem de to Gårde, vil komme til at ligge højt på Lindormens Ryg. Ejnar Poulsen, Løvskal.
I Kolby Præstegård boede en Nisse, som var slem til at ride på Præstens Ridehest, når denne stod i Stalden. Når det hændte sig, at Præstens Karl om Natten skulde op at sadle Hesten, traf han undertiden Nissen siddende på dens Ryg, og den var da dækket af Skum over hele Kroppen. Jens Tunbo, Selsinggårde. N. P. Olsen.
En gammel kone skulde en gang signe en ko, der var syg, hos en bondefamilie. Konen og folkene dér vilde det, men manden var der imod; endelig indvilgede han deri. Da konen kom, foregav de, at manden var ikke hjemme, skjøndt han stod ved ladedøren, der stod på klem ind til fæhuset. Så slog hun kors over koen og sagde efterfølgende tre gange, stående med...
En aften, da karlene på Tjele havde fået nætter, gik de uden for den vestre port. Som de stod der, kom der en hvid skikkelse fra kirkegården omkring ved dem. Den gik gjennem porten og ind i gården. Men lige som den gik om ved karlene, var der én af dem, der sagde: "Hvor skal du hen?" Skikkelsen svarede ingen ting, og de andre karle sagde: "Du kan lade...
Fuglene var en gang ude at flyve, og da ornen var kommen meget hojt op, sagde den: «Hvem kan flyve hojere end jeg?> «Det kan jeg,» sagde den lille brunkonge, og så floj den op fra ornens ryg, hvor den havde siddet; men nu floj den så hojt, at den brændte sine vinger mod skyen, så de blev brune, og derfor blev den siden kaldet «brunkonge*. Annette...
En bonde gik en middagsstund i Asserbo hegn, da han så en ellepige, som her ude kaldes el-lise, stå og læne sig op mod et træ. På mandens råb: «Lad mig se dig bag på!» forsvandt hun. Det er et godt råd til at fordrive dem med, da de ej tor vise deres ryg. V. L.
Der var en skifting i Dagbjærg. Han var en stor lang slamper og gik i en lang sløvkjole. Det var alt det ban kunde gå, han gik sådan og slingrede. De sagde alle sammen, at det var et forbyt barn. I hans tid brændte Dagbjærg by, og så blev han henne og var henne i lang tid, indtil byen var bleven bygget op igjen. Da han så kom tilbage, vilde de have at...
