En mand fra Hune Torp, der hed Lavst Pedersen, blev gift med en stads pige fra Vester-Hjermitslev udflyttere. På bryllupsdagen vilde pigen ikke have ham, hun græd den evige græden. Da sad Kristen Knudsen der inde i stuen, og han var skyld i det, for han havde en datter, han havde bejlet for til denueher Lavst Pedersen, og hende vilde han ikke have, for...
Der var sådan en slem beks i Strandby g år de en gang. Hun gjente tre stude ud af et musebul ved en nabomand, og ingen af hans børn kunde leve. Den sidste kom ud på Kjærsgård og blev der en tid, ellers havde han gået til også. En dag, da konen i Kjærsgård kom ind i stuen, sad der en grumme stor tusse under vuggen. Men hun tog den i ildklemmen og kylte...
Gamle Jens Simonsen fra Slejtrup var eu klog mand og blev søgt runden omkring fra. Når nogen manglede noget, kom de til ham. En gang var der en pige ovre i Harsyssel, som lidd så ilde. De kom og bad ham om at følge med til hende, og han gjorde det også. Han sagde, at de skulde kjøre vel, for kom han ikke til hende, inden det kom over hendes knæer, så...
Der var en kapellan i Serridslev, han hed Jermiin og boede i annexgården. Så var der kommen ild i den store Vildmose, og sådan mosebrand har der aldrig været i Vendsyssel. Det brændte både vinter og sommer og havde brændt i 9, l0 år. Jermiin sagde så, at han kunde nemt standse ilden, han kunde gå hjemme ved præstegården og standse den, men det vilde han...
Vesten for vejen mellem Horsens og Vejle er der en eng, som kaldes Ølsted-bredmade og hører til Ølsted, det er en stor flad eng. I gamle dage var det skik, at en karl fra Ølsted og så Fanden skulde slå engen hvert år. Det gik på omgang med at sende en karl der ned, og alle var forskrækkede for at komme til det, for hvis karlen ikke kunde blive færdig med...
Ved Stenildmosegård var en mose, de kalder Kirkemose, og den stod frossen, for det var om vinterdage. Nogle piger var ovre at karte på gården, og da der den gang ingen bro var lagt over åen, skulde de rides hjem om aftenen. Manden sad på en hest, og en pige ved ham, og en anden pige kom ene op på et andet øg, for hun var en villere rytter. Den gang de...
Der har gået det sagn, at der har været et gjenfærd i Lerkenfeldts mølle. Der var en karl, som hed Søren Søkbæk, og han var møllerkarl der. Så kom der noget om aftenen og vilde gå i sengen til ham. Han snakkede om det i gården til de andre folk og sagde: "Når den nu kommer igjen, så vil a smide mig omkring, jage dynen på den og holde den. Så siger han...
I Lund i Skåne var der altid sjov og spektakler i kirken, og stolene de lå og var vælt. Præsten han kunde ikke komme ind på, hvordan det kunde være, og vilde gjærne have det opdaget. Men han turde ikke selv være i kirken og opdage det. Så var der en fattig skomager i byen, ham byder han en stor betaling for at gå der op og være der en nat. Ja, det vilde...
Da den gamle pastor P. Storm i Egtved var død og lå på strå, kom svigersønnen ind i storstuen, hvor han lå, og vilde hente en bog. Så rejste liget sig op på strået og grinede ad ham, og han måtte trække sig baglænds ud af stuen, ellers havde han sprunget på ryggen af ham og knust ham. Den dag han blev jordet, og de kom hjem igjen, sad han for bordenden....
Der kom bud om til Fjand, at Polakkerne nu også kom derom. Gruelig havde de hærget og plyndret, hvor de havde været skrækken var stor over deres komme, og enhver søgte at gjemme sin ejendom det bedste han kunde. Der var en fattig, enlig husmand, der hed Per Hage; hans bedste ejendom var en ko, og den søgte han nu at redde tilligemed sig selv. Dagen før...
En liden halv fjerdingvejs fra kirken nordost ved strandbredden tindes nogle gamle mure af et kapel, som i pavedømmet haver været dediceret den hellige trefoldighed, og haver landsens indbyggere på hellig trefoldigheds søndag begået der megen superstition, idet præsten til Rø kirke haver holdet missaz der efter pavelig skik og bekommet stort offer....
I Vedersø boede en præst, som havde to døtre. Disse blev en dag pludselig syge og døde begge. Præsten, som var en gudfrygtig mand, var bange for, at hans døtre ikke havde fået tid til at vende deres tanker til Vorherre og berede sig til døden. For at komme til vished herom tog han en sten, hvori der var en rund fordybning, og satte den op på kirkegården...
Her oppe på æ nedre kirkegård ved Kloster kirke er der et bitte krumme hul der osten ad, der er sat med kampesten ligesom en anden kilde. Folk siger om den, at der var en fremmed bisp, der strandede ved Agger, og han gik ind i landet for at finde folk, men på vejen faldt han i søvn. Han havde just gået og tænkt på, hvad han skulde gjøre, en fremmed i et...
Der brænder ild oppe ved a Roverstuer i Borris, og vi har prøvet hjemme at tage to stager og sætte mærke efter. Det viser sig da, at ilden brænder ikke på selve bankerne, men lidt norden for. Jeg har gået der og passet fårene men der er ellers ingen ting at se. En mand i Hvollig gik en gang op efter ilden og vilde se, hvad det var, og han tog hans karle...
Den nordligste bakke i Ingstrup klint, Vendsyssel, kaldes af beboerne Skokrens Lak. Ost for den ligger en lille kegledannet bakke, som de kalder Tippen, det er en bakke som de andre bakker, dannet af flyvesand og tilgroet med marehalm, men der er den mærkelighed ved den fremfor de andre, at der hver hojtidsnat (påske-, pintse- og julenat) brænder et...
En aften, a går hjem til den gård i Sonder-Lem, hvor a tjente, og a kommer sønder til den, står der fem lys ovre i gårdsleddet i nabogården. A stod og så på dem længe, og de blinkede frem og tilbage. Men endelig gik a jo da hjem i min seng. Der gik et halvt års tid hen. Så en eftermiddag får den mand kjeldemand, og han kommer ned i kjelden og skal se,...
På Brejninggård levede der en herremand, som ejede kirken i Brejning. Samme mand var meget gjerrig, og en aften, han kjørte lige forbi kirken, så han to lys brænde der inde på alteret. Da de ikke var helt opbrændte, steg han af vognen, gik ind i kirken og op til alteret for at slukke dem. Han slukkede dem i Gud-faders navn, men da han kom i kordoren, var...
Der var en mand, som havde et stykke eng til halvt med en bjærgmand. Men alle de karle, han havde, de kom af med deres liv den dag, de slog den eng, for det bjærgmanden gik foraf og gik for stærkt. Den gang det blev bekjendt, så kunde manden ikke vel få nogle karle, der var ingen for at komme dertil at tjene alene for den eng sin skyld. Så lovede han en...
Det var i den tid, de brændte brændevin, da var en kone og en pige i Bitte-Erkestrup i Lundby beskjæftiget ude i bryggerset med at komme brændevinskjedelen i gang, mens manden lå inde på bænken og lå som halvvejs i en søvn. Han havde strikken til bissen ihånden og skulde bisse barnet; men så blev vuggen så tung, at han kunde snart ikke vugge den, og han...
Den 20. december 1760 om aftenen kl. 7 kom der en stærk lynild, som slukte lyset på kjokkenbordet i præstegården, og derpå et overmåde stærkt tordenslag, så folkene i huset længe derefter hverken kunde sandse eller samle. Præsten, som sad i sin dagligstue, så en ildkugle fable, hvilken han syntes slog ned i hans lade. Han gik derpå ud med en af karlene,...
