Der er visse fugle f. eks. hjejlen, der ikke vil ruge deres æg ud, hvis et menneskes skygge er gået over dem. N. Kr. Pedersen, Gr.
Gjæs og ænder nia ikke bogynde at ruge, Når månen er halv, for sa bliver der mange navlennger, der som bekjendt ikke kan love. N. Kr. Pedersen, br.
De fugleæg, hvorpå der er blevet andet, vil fuglen ikke ruge. Ligeledes er der visse fugle f. eks. hjejlen, der ikke vil ruge deres æg, når et menneskes skygge er gået hen over dem. N. Kr. Pedersen, Gr.
En gårdmands son slog sin kniv efter en stork, der rugede på faderens lade o. s. v. «Hvis jeg ikke havde ruget så mange unger ud på din faders lade, skulde døden nu have været dig vis.» N. Kr. Pedersen.
Den nuværende smed i Stensby har i sin smedebolig hørt tre slag på en dør om natten klokken tolv, og han siger, at når han ikke tager hammeren af ambolten om aftenen, så smeder det tit om natten. Heller ingen høns vil ruge der. jakob rasmussen, stensby.
Ved forårs jævndøgn skal gåsen ind at ruge. Samsø. Mikkel Sørensen.
I Sanddalsbjærg har været en Lindorm, der rugede over en Skat. En Mand gravede efter den for at få Hold i den. Da han havde gravet noget, stak Ormen Hovedet op og sagde: om den kunde ikke få Ro at være der, så vidste den nok, hvor den kunde få Ro. Så rejste han over på Gjøl med hans Skat, der havde han en Stenstue i Gjolbjærg. Se, der er han endnu....
På Kalvø slot skal en drage ligge og ruge over syvårs skat, som skal være indsamlet i Nørre-Jylland. Samme drage skal efter sigelse være gjemt nede under en stor kobberdør. Hvem som kan finde døren, kan også finde dragen med skatten. r. h. K.
Nogle mener, at gjogen har så hård en bug, at den ikke selv kan ruge uden at knuse a'ggene, og derfor må den have andre fugle til det. II. P. Nielsen, Sejliug.
Snogen bruger ikke at ruge sine egne æg ud, men lader en tusse gjøre det for sig. Når så tussen bliver torstig, tager snogen den i munden og løber ned til vandet med den og bærer den derpå tilbage på ægene igjen. Den bringer også æde til tussen, for at den kan blive ved at ruge. Jorgen Hansen.
Sjællandske ord : Dørre: stole på; kure: vogte eller ruge; kløps', klods, bunden til hestens ben: smæilig: nøje. Murermester L. Hansen, Præstø.
En karl kom til en gårdmand og vilde fæste sig. De blev godt euige om lønnen, men da føjede karlen til. "Jeg ma gjøre dig opmærksom på en fejl, jeg har. Jeg er ikke i stand til om æ morgen at springe lige ud af æ seng, jeg skal altid sidde et bitte korn i rukkebaj1) forst." "Så mænd," sagde manden, "enhver har sine fejl, og da du er så oprigtig mod...
Deres høns sad om sommeren i forstuen om natten, men om vinteren tog de dem ved sengetid af rækken ude i forstuen og satte dem ind pa hylden under bordet. De havde en gasebamk inde i stuen, som gjæssene lå og rugede i. De sad alle inde i forstuen om natten, og man stroede halm, som de sad i. Nar man lukkede døren til forstuen op om morgenen, kunde der...
Der er en høj tæt norden for Hjørring, de kalder Stovhøj; der var dragen i. Den rugede over en jærnbeslagen kiste med en ring i hver ende, som stod fuld af penge. Men den skulde graves op tiende. De blev ved at grave så længe, til de kom til dragen, og så fløj hun ud med de ord: "Dersom a må int i Stovhøj blyww, så skal di mæ aldrig a Goorbo sø dryww."...
Dragerne rugede guld ud i hojene. De var gloende forved som en bagerovn, og så havde de en lang hale bagud. Når nogen stod under tagskoen og smed egstål ind oven over dragen, så skulde guldet klatte ned til dem. Der var en mand, der prøvede det, men da fyldte dragen ham hele gården med hesternøg i steden for. Det kan være, den drage havde ikke guld. Det...
Snurrkop og flod'skjæg, de gik omkring og sang for æg. Syng, syng, så får du æg, sa' snurrkop til flod'skjæg. N. Kr. Pedersen, Gryuderup.
Når uglen lader sit skrig høre i nærheden af en menneskelig bolig, betyder det lig i huset. Når ternerne flokkes over marken, er der fisk i åen. N. Kr. Pedersen, Gr.
Når halmstråene, der ligger på jorden, danner et usædvanlig stort kors, spørges der lig. N. Kr. Pedersen, Gr.
da.etk.JAT_03_0_01610
Den, der puster lyset ud jule- eller nytårsaften, doer inden året er omme. N. Kr. Pedersen, Gr.
da.etk.JAT_03_0_01530
Når man juleaften, efter at bordet er dækket, tager eu grøn torv og med den over bovedet stiller sig uden for et vindue, medens de øvrige af husets folk sidder til bords, vil nmn få at se, at hvis nogen af folkene skal dø inden næste juleaften, sidder den pågjældende ved bordet uden hoved. N. Kr. P., Gr.
