Nogle Drenge løb på Is i Degnekonemose, og så rorte de ved Pælen, som stod der. Da sagde det der nede: »Rokke rokke rokke I Ida Gjertrud Kirstine Møller, l'tterslev. Horslunde S., Lollands Nørre H.
I Linde, Todbjærg Sogn, var en Skiftning med et stort Hoved og nogle korte Arme. Hun gik og rokkede og var så tyk så tyk, men ellers kunde hun godt snakke og var dygtig nok. De kaldte hende altid Dwarren. Peder Krist. Kristiansen, Karleby.
Når man går fra rokken, må snoren spindes over på tridsen alene, for at de underjordiske ikke skal bruge den. jg. h.
da.etk.DS_06_0_00401
Man må ikke spinde Løverdag aften, så går rokken hele natten, og man kommer oven i kjøbet til at gå igjen og spinde efter døden. d. j.
Ovre i Hem døde en kone fra et bitte barn, og tredje aften efter at hun var begravet, kom hun igjen. Det var Søren Iversens kone. Pigen sad og vuggede barnet, og lyset stod og brændte, og det var om natten klokken 12. Da gik døren op, men hun kunde ingen ting se. Det kom hen til vuggen og omfuslede den, og imens kunde hun ikke vugge; den blev så tung, at...
En mand fra Jcrsic kom forbi Søllerød høje. Da var der sat en sølvrok ud på en af dem at soles, og en høne gik omkring der med en hel flok kyllinger. Da manden så den glindsende sølvrok, tog han den til sig og vilde bære den hjem, men i det samme kom hønen efter ham og huggede ham så længe i hovedet, indtil han satte rokken igjen. Det var jo en...
En gammel Murer, Lavst Dam, havde prøvet på at tage Skatten ud af Kirkemuren og pilke Stenen med Bjærgmandshatten løs, men så begyndte det at brøle i Kirken. Han havde fået den så løs, at han kunde rokke den, men måtte lade den sidde. Den fik dog ikke ret sin Plads igjen. Gjertrud Marie Kristiansen. Oruni. Ørum S., Fjends H.
Ved Stenderup er en mose, som kaldes Tedermose, i den bcede en del nisser. Disse havde en dag hos nogle folk i Stenderup taget et lille barn, som lå i vuggen, og lagt et af deres egne i steden for. Folkene opdagede det ikke straks, men det varede ikke længe, før de godt kunde se det, Da barnet blev større, sad det bestandig ude på dørtærskelen og rokkede...
da.etk.DS_01_0_00980
Provst Krarup var henne i en gård til forsamling, og så var han bleven fuld og gik ud i et bestemt ærende. Men der trimlede han om ved siden af lyngstakken. Så kommer Maren og sætter sig. Du må bitterdød ikke pisse på mig, Maren, siger han. Rasmus Nielsen m. fl., Odsgård.
En mand fra Torning kom til Kjøbenhavn, gik ind på en beværtning og forlangte et glas øl. Han så vel noget simpel ud. De byder ham et glas vand. Ja, det drikker han. De havde mere end én slags, og så byder de ham et glas øl. Det drikker han også. Så spørger værten ham, hvad han syntes om deres øl i Kjøbenhavn. Ja, det første glas var stærkt øl, og det...
Anders Dal skar sig på en høle i hælen der nede i engen. Så vilde de give ham et glas brændevin at vaske det i, men han slog det i halsen og sagde, han vilde læge det indenfra. Rasmus Nielsen m. fl., Vinkel.
Skov på Randrup ejede også en bitte herregård, der hedder Torsager, og den stjal de lidt efter lidt fra ham. Når de kom og sagde ham, at nu var der rejst et stykke igjen, så svarte han: Ja, lad dem nu tage det med, så skal jeg pinnede nok finde dem. Men han fandt dem aldrig. Da min fader en aften i et tordenskyl kom der forbi, tog han ind i laden, og...
Den prokurator Bondo, ham var der ingen, der kunde stå sig for, han vandt alle de sager, han havde med at gjøre. Så fik han en gang atter en sag med en mand, og da kom der en prokurator, der var ham for klog. Han sagde: Du lille Satan, vig ud af Bondos ærme! og med det samme sprang der også en mus ud af ærmet pa ham. Siden kunde han aldrig vinde nogen...
Vi var 13 børn hjemme. Min moder gik til Viborg og kjøbte 28 alen blargarns skagelærred, og det fik vi skjorter og særke af. Det var skarpt. Rasmus Nielsen m. fl.. Vinkel.
Vi spiste melgrød om aftenen og ollebrød med melgrød i om morgenen. Somme tider fik vi en spegesild til. Rasmus Nielsen m. fl., Yinkel.
Jens Sø boede på Frisenborg gods, en fjerdingvej fra gården, og han gik hver dag derind og arbejdede. Nu havde han det jo småt, og så bad han en gang greven om at få en pose rug. Ja, han fik lovning på den, men så syede han et lagen sammen og kom nu med den pose, og den gik der 20 skjæpper rug i. De lagde den på ryggen af ham, og så gik han. Ladefogden...
Søren Bodker havde været inde i Salling at hente 4 tønder havre, og da han kom til Sønder-molle med det, klagede han sig, at det var et strængt læs for bæsterne. Er det noget at tale om," sagde en mand (måske Just i Vistrup), a kan bære det hele og vil sætte dobbelt derimod," men det kunde Søren Bødker ikke indlade sig på. Rasmus Nielsen m. fl., Vinkel.
Just i Vistrup tog en gang tre tønder rug på én gang nede i Bro mølle og bar ud i en vogn i gården. Min fader var til stede og så det. Han lagde det på vognen, og der skete ikke anden skade, end at hans ene træsko gik i smadder. Det var et væddemål, vel sagtens om en flaske brændevin, eller måske en kande peber, for de gamle sagde altid: Det må koste en...
Det var jo snart en skam ikke at stjæle i skoven i forrige tider. Der var nogle mænd i Tapdrup, der havde stjålet en eg i Randrup skov og havde slæbt den ud over ongen og over isen på Nørre-å over til Tapdrup. Det var let at se, og ladefogden og forkarlen, Lange-Jens kaldte de ham, skulde ned at se efter, hvordan det egentlig forholdt sig. Da de kommer...
En ejer på Allinggård forså sig mod regjeringen i så høj grad, at han blev dømt til slaveri på livstid. Så hed det sig, at han blev syg og dode, men der blev slagtet et to-års stude-ungnød og lagt i kisten, og begravelsen blev holdt. Et par aftener efter kom han ud i stalden og stod og klappede hans ridehest og sagde: "1 nat må du praje (o: holde for)."...
