De har fortalt, at der skal bo en gammel kjælling ved et treskjel imellem Em og Vrå. A skulde netop gå den vej en set. Hans aften, og det er jo en slem aften at gå ude i, for da skal alle heksene være på færde og ride til Troms kirke på en hund, eller hvad de kan finde på. Som a nu går, får a kjællingen at se, hun stod på skjellet og rokkede. A tænkte,...
Der er en Høj ved Lars Møllers Gård en lille Fjerdingvej i Sydøst for Vennebjærg Kirke, og den var de ved at føre væk, men kunde så ikke være i Gården, og nu pynter de den op med et Læs Grøntørv hvert År og har gjort den i Stand igjen. Johanne Katrine Madsdatter, Barsholt.
da.etk.DSnr_01_0_00435
I Lyngby Torp ved Lokken gik manden fra viddet. Der gik en kat og skravlede der, og de kunde ikke få den vist væk. Når de slog efter den, vilde den rive. Så var det en aften, da tog konen sig for at ville lægge an på don, og hun fik også held til at slå det ene ben i stykker, så den slæbte sig af sted hen til nabohuset. Der lå nu konen i sengen og havde...
En gammel mand i Sønder-Harridslev, Simon Ottosen, han havde sådant uheld på kreaturer, øg og køer. Så kom der en gammel Finlap der ind, og han sagde: »I har en slet lykke, faer.« Det vilde manden ikke høre, meu konen gav sig i snak med ham om det og fortalte, at de kunde trække øgene til vand om afteuen, og så kunde de ligge stive i båsene om morgenen....
Efter gammel snak skal der være en guldkaret be gravet i Vestergårds ejendom i Nørre-Vrå nede i deres enge vesten for gården imod Smidstrup ejendom. Den skal være kjørt derned for at forvare den for fjenderne. johannb katrin! madsdattbr, BARHOLT.
Der er en løngang fra Børglum kloster til Vrejlev kloster, og nedgangen er i Børglum kirke. A havde en broder, der var nysgjerrig efter at komme derned, og han gik med en lygte et stort tag ind i den. Der var flere døre, han skulde igjennem, men til sidst blev han led ved at gå der og vendte tilbage uden at komme til enden af løngangen. johanne katrine...
da.etk.DS_03_0_00994
Nogle Drenge løb på Is i Degnekonemose, og så rorte de ved Pælen, som stod der. Da sagde det der nede: »Rokke rokke rokke I Ida Gjertrud Kirstine Møller, l'tterslev. Horslunde S., Lollands Nørre H.
I Linde, Todbjærg Sogn, var en Skiftning med et stort Hoved og nogle korte Arme. Hun gik og rokkede og var så tyk så tyk, men ellers kunde hun godt snakke og var dygtig nok. De kaldte hende altid Dwarren. Peder Krist. Kristiansen, Karleby.
Når man går fra rokken, må snoren spindes over på tridsen alene, for at de underjordiske ikke skal bruge den. jg. h.
da.etk.DS_06_0_00401
Man må ikke spinde Løverdag aften, så går rokken hele natten, og man kommer oven i kjøbet til at gå igjen og spinde efter døden. d. j.
Ovre i Hem døde en kone fra et bitte barn, og tredje aften efter at hun var begravet, kom hun igjen. Det var Søren Iversens kone. Pigen sad og vuggede barnet, og lyset stod og brændte, og det var om natten klokken 12. Da gik døren op, men hun kunde ingen ting se. Det kom hen til vuggen og omfuslede den, og imens kunde hun ikke vugge; den blev så tung, at...
En mand fra Jcrsic kom forbi Søllerød høje. Da var der sat en sølvrok ud på en af dem at soles, og en høne gik omkring der med en hel flok kyllinger. Da manden så den glindsende sølvrok, tog han den til sig og vilde bære den hjem, men i det samme kom hønen efter ham og huggede ham så længe i hovedet, indtil han satte rokken igjen. Det var jo en...
En gammel Murer, Lavst Dam, havde prøvet på at tage Skatten ud af Kirkemuren og pilke Stenen med Bjærgmandshatten løs, men så begyndte det at brøle i Kirken. Han havde fået den så løs, at han kunde rokke den, men måtte lade den sidde. Den fik dog ikke ret sin Plads igjen. Gjertrud Marie Kristiansen. Oruni. Ørum S., Fjends H.
Ved Stenderup er en mose, som kaldes Tedermose, i den bcede en del nisser. Disse havde en dag hos nogle folk i Stenderup taget et lille barn, som lå i vuggen, og lagt et af deres egne i steden for. Folkene opdagede det ikke straks, men det varede ikke længe, før de godt kunde se det, Da barnet blev større, sad det bestandig ude på dørtærskelen og rokkede...
da.etk.DS_01_0_00980
Til julen skulde al rugen tærskes og al ulden spindes. Så skulde rokken op på loftet. Kvindfolkene stod op kl. 4 om morgenen og satte sig til at spinde. De gik i seng kl. 10. Min fader sad om aftenen og gjorde træsko, mens kvindfolkene spandt. Povl Sørensen, Vole.
En Mand fra Understed, der hed Søren Halbjærg, han kom ved Nattetid kj ørende forbi Hørby Kirke. Da så' han lige ved vestre Side af Kirkegården, der holdt 4 Vogne, og der var 4 Personer på hver Vogn, så nær som den ene, den var der kun 3 på, og de sad og rokkede og havde høje Hatte på, og han var kun en lille Smule fra dem og kunde se dem lige så tydelig...
Der var en Kone, der var så gjerrig, så hun spandt både helligt og søgnt, og Juleaften også. Men så en Juleaften, hun satte Rokken fra sig og vilde i Seng, da blev den ved at spinde af sig selv, og nu blev hun forskrækket og bestemte sig siden til at lade være med at spinde de hellige Aftener. Gårdmand Thomas Pedersen, Gullestrup.
I Sminge var et ubeboet hus, hvor folk sagde, at det spøgede. Man fortalte, at her havde boet en kone, som var så gjerrig, at hun spandt både fra og til kirke og alle helligdage og -aftener. Da hun så var død, spøgede hun, så folk ikke kunde bo der, og man kunde ofte høre rokken snurre. niels peder pedersen, mollerup.
A har også nok hort Historien om Manden på Hvilsbjærggård. Han gav Børnene Mælk og Brød i en Træsko og sagde så til dem: »Æd nu, I Hundehvalpe!« Da han gik så slemt igjen, blev han sat ned i en Dal vesten om Munkebjærg, og der stod en Pæl over ham i min Tid. Vi turde ikke rokke ved den, for når nogen gjorde det, så sagde det der nede: »Rokke rokke bæjer...
I det Sted, hvor min Moder var fra, var der Ellefolk. De havde et Træ udenfor Vinduerne, og der boede Hyldefolkene i. De gik til Folkenes Arnested for at få Mad kogt, og når min Bedstemoder tog hendes Potte af, satte Ellekonen hendes på. Rokkerne gik begge to, ret te det skralrede efter. Den ene var min Moders, og den anden hendes Moders. Den gamle kom...
