Der er en plet her nede i en dal, de kalder Engedalcn, og der groede hverken lyng end græs. Der var mening om, at bjærgfolkene der havde deres dandseplads. A har set den plads, for min fader viste mig den, og den stod nagen i min tid. Min oldefader og en anden mand kom kjorende der forbi orn natten med træ, og det var en god og lige vej. Den forreste...
Jens Sehested på Rydhave blev gift med Sofie G-yldenstjærne til Holmgård, og da hun var af højere adel, forlangte hun, at han skulde stå på hendes venstre side og vies til venstre hånd. Hendes mand døde en tid efter, og hun blev da ved at råde over alt, som før hun blev gift. Bønderne var jo fattige, og når de ikke kunde betale landgilde, så tog hun...
Der boede en gammel Kone i en Gård her norden for, hun hed Marie Dorte, og hendes Mand hed Thomas, det var i Nørre-Holsted. Så døde Manden, og hun sad så Enke i mange År, men døde endelig i 1865. Samme gamle Kone havde Ord for at være en Hegs. Hendes Nabomand, Kristen Sørensen, sagde, at hun kunde gjøre sig til en Hare, og den havde jævnlig Tilhold i...
Svend Felding skal have beboet Akjter, men var skriverdreng fra forsten af. Der var en ellekjælling i et morads, og en trold i en banke inde i skoven ved siden åpå. De to var kommen i trætte, og så kom ellekjællingen til Svend en aften, han gik uden for, og bad ham hjælpe hende at fælde trolden. Så flyede hun ham et sværd, men det var for tungt, og så...
Pastor Heinsen havde på sin anneksgård i Vitrup en bestyrer, der hed Rasmus og og var en Fynbo. En sondag kom han her ned til Lindknud for at tale med præsten om gårdens drift. Det var hen i rughøsten, og så spørger Hejnsen jo, om han havde begyndt at høste. Rasmus svarer: Hun er itte moden. Men Hejnsen siger: De skal høste, min kjære Rasmus, ovre i...
En mand i Brei, der hed Frederik Eefsgård, kaldtes den stærke mand. Node på Barritskov havde de fået en hest, der ikke vilde lade sig beslå. Så var der en af tjenestekarlene der nede, som sagde, at når de kunde få ham derned, så kunde ban nok holde den op. Så kom der også bud efter ham. Godsforvalteren spurgte nu, om han kunde holde den hest op. Ja, det...
I Midten af forrige Århundrede levede to Mænd i Løjt Kirkeby, som hver ejede en Cyprianus og forstod deres Sager helt godt. En gammel Kone i Kirkeby, hvis Spinderok gjorde sig balstyrig, og efter hendes Mening måtte være forhegset, henvendte sig i sin Nød til den ene Mand om Hjælp. Han lovede at bringe Sagen i Orden. Han ordrede Konen til at gå hjem og...
da.etk.DSnr_06_0_00739
Der boede en på Hvilsbjærggård, der hed Munk. Så var der et lille Hus tæt ved, og Folkene der skyldte ham nogle Penge. Han går da derind en Dag og vil have disse Penge, men så var der ingen andre hjemme end to Drenge, der sad og spiste Vælling af en Jærngryde. Der var Lergulv der inde, og et stort Hul var der i Gulvet, så tager han Gryden og smider...
I Hallendrup er en Gård, der hedder Hovgården, og der havde de en Nisse. Han gik og vilde efterse både det ene og det andet om Natten. I Ginderup havde de også en Nisse, det er blot en halv Fjerdingvej derfra, og de to Nisser vilde gå og tage fra hinanden. En Gang render de på hinanden nede i Skoven, der er mellem de to Byer, og kom i Træde. I Hallendrup...
Der er en temmelig stor Bondegård i Bedsted, der hedder Hundskjær, og der boede én, der hed Søren Klavsen. Han var sådan en storpratende Mand og vilde have hans Vilje frem, og alting skulde bøje for ham. Min Moders Bedstefader han hed Kræn Hansen, og han tjente ham for Karl. Så en Dag siger Kræsten til Manden: »Det er nok galt fat med den Høj her oppe.«...
Jens Lavrsen Risom på Nebbegård havde forhen været med at jage Svenskerne bort og slå dem ihjel ovre på Bornholm, og derfor var det, kongen havde givet ham Nebbegård. Han var en hård karl. Han jagede således både vinter og sommer, og det var ham lige et, enten han red over en præstemark eller gjennem den bedste komager i hostens tid med alle sine folk....
I 1739 fandt en Fordeling Sted af Vej skifterne på LøjtSønderskov-Vejen. Det gav Anledning til en Proces mellem Skovby og Løjt Kirkeby. Skovby vandt Processen, så den pågjældende Vejstrækning blev tildømt Løjt-Kirkeby. Det Stykke Vej blev så ved hver Ende forsynet med et Led, som var anbragt på Stenpæle. De er først borttagne ved Året 1880. Vejen strakte...
Der var en herremand her i ældre tid, som hed Munk. flan ejede en herregård her i egnen foruden to andre gårde. Folk skulde nu betale ham landgilde, men nogle af dem kunde ikke. Et sted kom han og vilde kræve dem, og der var folkene ikke hjemme. Der sad to drenge de var tvillinger og spiste vælling af en jærngryde. »Hvor er jere forældre?« siger han....
