Per Munk til Andkjcergård nyttede markskjel og svor på, at han stod på sin egen jord og under sit eget løv. Derfor gik han igjen og blev manet af Per Ufødt, men skal have lov til at komme op igjen hvert syvende år. Når man rører ved egepælen. der er sat ned over ham, høres en stemme sige: »Rokke, rokke én gang mer, jeg op og du ner.« En vis Per Ulv havde...
Der var en herremand her i ældre tid, som hed Munk. flan ejede en herregård her i egnen foruden to andre gårde. Folk skulde nu betale ham landgilde, men nogle af dem kunde ikke. Et sted kom han og vilde kræve dem, og der var folkene ikke hjemme. Der sad to drenge de var tvillinger og spiste vælling af en jærngryde. »Hvor er jere forældre?« siger han....
En præst bad en juleaften hans pige, at hun skulde gå op på prækestolen i kirken og hente nogle bøger, han havde glemt der. Det horte tjenestedrengen, og sá tænkte han: Jeg skal gå op i kirken med og gjore hende bange. Hun gik rolig ind i kirken, gik op og hentede bogerne og mærkede ingen ting til. Drengen var gået bag efter hende, og da hun var kommen...
I en gård i Tusse kom de til at snakke om en aften, at de turde ikke gå over en bro uden for byen. Så var der en pige, hun sagde, at hun turde, og det blev til et væddemål, hun skulde gå ud til en udflyttergård at hente en flaske brændevin. Hun tog en lang kniv med, og da hun kom til broen, stod et langt hvidt spøgelse midt på broen og havde et langt...
Der var en pige et sted, som de væddede med om, at hun ikke turde gå op til en galge og skjære en splint af den. Da hun kom derop, stod der ved galgen to heste, som havde tilhørt hendes husbond og var stjålne. Hun vilde have dem med hjem, men ligesom hun satte sig op at ride, kom han, der havde stjålet dem, til galgen, og han løb efter hende og råbte:...
Her nede i skoven gravede de en kule ved et træ, hvor de kunde spore, at ulven havde sin gang, og så hug de træet til fald, at det kunde slå den ihjel, nar den kom. Der var en her nede ved Vinding land, der hed Hans Ulv. og han tik det navn, fordi han fangede en ulv ved det træ. Han havde tre sønner, der alle havde ulvenavnet. De ulve kunde tage fol og...
På Bjørnsholm ved Løgstør er der et værelse, som er helt mørkt. Dette værelse fortælles der om, at når nogen ligger der om natten, kommer der noget hen ved siden af sengen, og når nogen har prøvet at føle sig for, var det ganske låddent. Straks efter lyder det, som raslen af en silkekjole frem og tilbage på gulvet, og lidt efter at det er hørt op, lyder...
En pige sad en aften og spandt. Så skulde hun gå op på loftet og hente blår ned til sig selv og de andre kvindfolk. Men da hun kom op, fik hun fat i hårtoppen på et menneske, og hun kunde godt mærke, at det var et menneske, men hun sagde ganske rolig: »Nå, det er nok af de fine blår, vor mo'er sagde, at jeg skulde have af de grove.« Dermed slap hun håret...
I Bedsted i Ty fortælles der om en præst, som skal have levet der for lang tid siden, at han holdt så meget af at gå på kirkegården om natten og færdes mellem de døde. En gang var der en karl, som vilde forskrække ham og i den hensigt tog et lagen over sig og gik op på kirkegården. Da præsten så ham, sagde han til ham: »Er du en levende, så tal; men er...
IVestervig i Ty fortælles der om kirken, som er brændt to gange, at dersom den brænder tredje gang, skal man grave i en vis høj, som lig-ger på kirkegården, og som al tid er grøn; der skal man finde penge til at bygge kirken op for igjen, men den, som tager den første skovlfuld jord, hans hånd skal visne. p. hørlyk, vinding.
En kone fortalte, at om natten, som hun lå og sov, vågnede hun ved, at en iskold hånd kom og slog hende over håndleddet. Hun troede straks, det var hendes mand, men da hun følte ind på hans hænder, var de så varme. Så vendte hun sig om og så ud i stuen, for det var månelyst. Der stod en anden seng lige op til hendes med hovedenden, og deri lå barnepigen...
En mand var så plaget af mareridt. Så satte han et sold for sengen, for han vidste, at maren skulde tælle alle hullerne deri, for den kunde ride ham. Han hørte, den sagde én to, én to, men den kunde ikke tælle mere end til to, og da den nu ikke kunde tælle alle hullerne, så blev han fri. Lærer Mortensens kone, Vinding.
En kone var frugtsommelig. Så en dag om sommeren, hendes to små born sad uden for og spiste grød, kom der et underligt dyr på tre ben hoppende, og det var en varulv. Konen løb straks ind, smækkede og låsede doreu. Så kom ulven hen til de småborn. Den ene var en lille dreng, og han siger: «Vil du have lidt grød?» Dermed tog han lidt på skeen og viste det...
Nogle Drenge løb på Is i Degnekonemose, og så rorte de ved Pælen, som stod der. Da sagde det der nede: »Rokke rokke rokke I Ida Gjertrud Kirstine Møller, l'tterslev. Horslunde S., Lollands Nørre H.
I Linde, Todbjærg Sogn, var en Skiftning med et stort Hoved og nogle korte Arme. Hun gik og rokkede og var så tyk så tyk, men ellers kunde hun godt snakke og var dygtig nok. De kaldte hende altid Dwarren. Peder Krist. Kristiansen, Karleby.
Når man går fra rokken, må snoren spindes over på tridsen alene, for at de underjordiske ikke skal bruge den. jg. h.
da.etk.DS_06_0_00401
Man må ikke spinde Løverdag aften, så går rokken hele natten, og man kommer oven i kjøbet til at gå igjen og spinde efter døden. d. j.
Ovre i Hem døde en kone fra et bitte barn, og tredje aften efter at hun var begravet, kom hun igjen. Det var Søren Iversens kone. Pigen sad og vuggede barnet, og lyset stod og brændte, og det var om natten klokken 12. Da gik døren op, men hun kunde ingen ting se. Det kom hen til vuggen og omfuslede den, og imens kunde hun ikke vugge; den blev så tung, at...
En mand fra Jcrsic kom forbi Søllerød høje. Da var der sat en sølvrok ud på en af dem at soles, og en høne gik omkring der med en hel flok kyllinger. Da manden så den glindsende sølvrok, tog han den til sig og vilde bære den hjem, men i det samme kom hønen efter ham og huggede ham så længe i hovedet, indtil han satte rokken igjen. Det var jo en...
En gammel Murer, Lavst Dam, havde prøvet på at tage Skatten ud af Kirkemuren og pilke Stenen med Bjærgmandshatten løs, men så begyndte det at brøle i Kirken. Han havde fået den så løs, at han kunde rokke den, men måtte lade den sidde. Den fik dog ikke ret sin Plads igjen. Gjertrud Marie Kristiansen. Oruni. Ørum S., Fjends H.
