I Lyngby Torp ved Lokken gik manden fra viddet. Der gik en kat og skravlede der, og de kunde ikke få den vist væk. Når de slog efter den, vilde den rive. Så var det en aften, da tog konen sig for at ville lægge an på don, og hun fik også held til at slå det ene ben i stykker, så den slæbte sig af sted hen til nabohuset. Der lå nu konen i sengen og havde...
De har fortalt, at der skal bo en gammel kjælling ved et treskjel imellem Em og Vrå. A skulde netop gå den vej en set. Hans aften, og det er jo en slem aften at gå ude i, for da skal alle heksene være på færde og ride til Troms kirke på en hund, eller hvad de kan finde på. Som a nu går, får a kjællingen at se, hun stod på skjellet og rokkede. A tænkte,...
Der er en Høj ved Lars Møllers Gård en lille Fjerdingvej i Sydøst for Vennebjærg Kirke, og den var de ved at føre væk, men kunde så ikke være i Gården, og nu pynter de den op med et Læs Grøntørv hvert År og har gjort den i Stand igjen. Johanne Katrine Madsdatter, Barsholt.
da.etk.DSnr_01_0_00435
En gammel mand i Sønder-Harridslev, Simon Ottosen, han havde sådant uheld på kreaturer, øg og køer. Så kom der en gammel Finlap der ind, og han sagde: »I har en slet lykke, faer.« Det vilde manden ikke høre, meu konen gav sig i snak med ham om det og fortalte, at de kunde trække øgene til vand om afteuen, og så kunde de ligge stive i båsene om morgenen....
Efter gammel snak skal der være en guldkaret be gravet i Vestergårds ejendom i Nørre-Vrå nede i deres enge vesten for gården imod Smidstrup ejendom. Den skal være kjørt derned for at forvare den for fjenderne. johannb katrin! madsdattbr, BARHOLT.
Der er en løngang fra Børglum kloster til Vrejlev kloster, og nedgangen er i Børglum kirke. A havde en broder, der var nysgjerrig efter at komme derned, og han gik med en lygte et stort tag ind i den. Der var flere døre, han skulde igjennem, men til sidst blev han led ved at gå der og vendte tilbage uden at komme til enden af løngangen. johanne katrine...
da.etk.DS_03_0_00994
En rive må aldrig ligge med tænderne i vejret. Kommer et drægtigt dyr forbi, bliver afkommet vanskabt. J. H.
Når en kommer til Pers dag, sa må en rive boet af laden, d. v. s. det sidste hø, for så kunde man tænke på at få køerne ud. Sådan var det forhen, men det vilde blive for tidlig HU. Chr. Møller, Ringive.
Når pigerne gik til hove om morgenen holdt de deres river højt i vejret og sagde: "Vi skal til Fyssettsten til gilde.- Men om aftenen slæbte de riverne efter dem og sagde: "Den forbandede Bøvling hove!" Niels Uglsø, Sønder-Os.
Flyverøn skal rives på et rivejærn, og det skal forheksede have ind, men det må ikke røre ved jorden. Gamle Iver Andersen i ErsUd brugte meget flyverøn. Ersted.
I Tovstrup siger de it, men i Vole, Linå og Mollerup siger de et. Ligeså i Horup og Skjellerup og Laven. Alle de steder er der ét mål. Gjern, Fårvang, Tvihun, Truust, Grølsted siger ei. I Linå begynder de at rive på r. Her siges huelst?<elen Og tællestHelen. 8øren Hansen, Hårup.
To halmstrå over kors tyder lig; river man dem af lave, skal man selv dø. H. P. Nielsen, Séjling.
Når hønsene skræver, og katten toer sig bag øret, vil det give blæst, Andre siger: toer og kløer den sig bag øret, vil man snart få tersk fisk. P. K. M.
Når det rumsterer i kjokkenet, skal huset snart have eu anden kone. Går hakkelsekniven af sig selv, kommer der snart en ny karl i gårde. M. Meller.
da.etk.JAT_03_0_01158
I Vendsyssel må to soskende ikke ægtevies på én dag. Nik. Chr.
Der var en herremand på Langeland, der hed Hastrup, han levede på den tid lige før stavnsbåndets løsning og var slem til at plage bonderne. En gang var han reden ud til hovbonderne, som var beskjæftigede med skovning, og da falder de over ham, river ham af hesten, og binder ham til den, og så lader de den løbe tilbage til gården igjen. Bønderne sagde om...
