For forrige og for sidste krig så enkelte lige så vel ved hojlys dag som om natten store troppemasser drage syd på, men så vidt vides kun rytteri. De red i luften med rivende fart, musik og våbenbrag, så kreaturerne kom hjem i den storste angst. Det skal dog kun være dem, der er fødte en helligdag, der har kunnet se det. Bredstrup. Mads J.
En morgen, da a var gået ud for at fyre og malke, kaldte min mand på mig inde fra sengen. < Hvorfor slår du sådan til side inde i kakkelovnen?* siger han, «du vil nok have den reven ned.» «Nej, a vil så mænd ikke, min faer, men det var nok vare for dig; for hunden var også så gal, og da a lukkede den ud, løb den omkring og hen til kjelden og gjorde...
Pigen blev stående ved doren for at hore, hvad de sang, men kunde ikke forstå det, det var et for hende fremmed sprog, og præsten, som prækede, var heller ikke som en anden præst. Det lod, som han talede, men pigen kunde ikke forstå et ord. Med ét blev den døde menighed hende vaer, og én rejste sig og kom hen til hende. Pigen kjendte sin søster, der var...
En gammel mand, Jens Jensen, gik en aften hjem fra sognefogdens i Sædd ing og havde et hovedladreb på armen, som han skulde gjøre i stand for dem, og de havde bedt ham om at aflevere det hurtigst mulig igjen. I en dal syd for Klavsager, hvor der har været tale om, at der gik en hovedløs hest, bører han et stort bulder, og pludselig bliver ban reven...
På Tyholm var en gammel karl, som var meget overtroisk, han var gårdmandens broder og hørte gården til. Han plejede at stå og tærske meget sildig om aftenen, og karl og dreng holdt jo ikke af det. Så enedes de om, at drengen skulde agere nisse, og han kom op på et korngulv og sad på lur. Da nu den gamle var ved at rive det sidste af det sidste udlæg, så...
Beboerne i Sangstrup have ikke nogen god ros på sig, men have et naturel som hærdet i ondskab, hvilket den mand, som forulykkedes der at strande, nok får at vide, og de som have myndigheden og magten over dem, kan arbejde sig træt på dem. mangen gang med tyrepisken. De tåler ikke gjærne, at nogen fremmed boer iblandt dennem, eller der har sin næring,...
Elias var den første tater, der bosatte sig i Tårs. Han boede på Natmandsbanken nordvest for Tårs kirke og var nede fra Hobro-egnen. Jens Hansen, der skal have været en gårdmandssøn oppe fra Tise, blev kjendt med Elias's datter og giftede sig med hende, og så kom han også til at bo der. Elias var god af sig, men noget fin på det og vilde gjærne, at nogen...
For ca. 50 år siden tjente der to karle. Kristen og Niels, og to piger, Hanne og Ane, i Koldens malle. Ane var en stilfærdig pige, som passede sit arbejde, hvorimod Hanne var en forfløjen tøs, som havde mere lyst til at komme ud og rives med karlene. Om vinteren spandt pigerne, og om aftenen fik de Niels til at vinde tene for dem, hvilket han også var...
Der boede for mange år siden en kone på Kraghede, som havde for skik af og til at give noget korn bort uden sin mands vidende, sådan en skjæppe eller to. En aftenstund kommer en kone til gården, som også skal have noget. Nu kan du gå osten til huset, der står loftslemmen åben, så skal a kyle det ud til dig. Men nu træffer manden at sidde netop der i...
Hvis et kvindfolk har en bitte pjaww, der bestandig vil blatte ned fra det andet hår omme på siden af hovedet, og det falder ned imod øjnene, betyder det, at hun bliver enke. Lars Nielsen.
Svede er en meget velsmagende ret. Når lammet bliver stukket, så står én med eu skål og tager imod blodet, og for hvert lag blod strøes der boghvedegryn over, så det dækker blodet, og således bliver man ved, til der ikke kommer mere bind, så sættes det hen at størkne, og når det er sket, så koges det i vand. Når man så siden vil benytte det, så tager man...
Kjærgård i Ulfborg afbrændte i Juli 1793, og ilden opkom ved brygning. Fra grubekjedlen greb den fat i noget lyng, der lå for nær ved, greb straks fat i taget på det den gang lave hus og forplantede sig med rivende hurtighed. Negle dage før indtraf den mærkelighed, at storkene flyttede deres unger fra reden ned på en hostak i engen. Få år efter indtraf...
En mand fra Gammdkirh-, der hed Lars Larsen, han kommer ned til brigaderen på Dronninglund og skulde have prygl for en forseelse. Så bliver han kaldt op på et værelse på anden etage, hvor Halling opholdt sig og så én, de kaldte Per Hundetærsker, for det han altid skulde slå. Han var i en lang sølvknappet trøje denher Lars Larsen, og så siger brigaderen...
Glemmer rivesvenden et neg på marken om høsten, Når han river efter, kaldes dette en horennge, og der siges da, at han går og horer. Høstfolkene hk forben hver et fjerdingkar børfro sået, hvor de arbejdede om høsten. Kartoflerne optages også af høstfolkene og deres børn. og de får hvor niende skjæppe. Samsø. Mikkel Sørensen.
Der kom bud til Per Jensen her i byen, at slavekrigen var brudt ud. Det var om formiddagen, da ban sad og spiste meldmad. Så springer han op og jager sig på en hest, ligesom han sad, med bart hoved og i de bare skindærmer, og rider til Grindsted for at sige dem der ovre, at de strags må væbne sig. Den gamle Per Jensen havde et meget langt hår, og det...
I Knudstrup, hvor jeg er født, boede to brødre, og de læspede begge to. De havde den skik at læse til bords. Så havde de en hyrdedreng, som skulde læse til bords en dag, da de fik ollebrød, og nu havde en anden lært ham, hvad han skulde sige, for han var kjed af den læsen. Så sagde han: O, Gud i Himlen se herned, hvad øl de brygger i kristenhed, det ser...
Henne i Rætrup var der forhen ingen bro over åen, men kun et gangtræ. Så traf den gamle Kræn Molgård i Rætrup der på degnen Brondum i Lime. Han vilde forst have at vide, hvem han var, og så vilde han gå forst over træet. Degnen går så bag efter, men da Kristen er kommen over, river han planken af, og degnen falder o ed i åen. Sådan var han ondskabsfuld i...
Pludder-Mads og hans kjælling kom ind i en gård en aften, hvor min fader tjente. Manden vilde drive noget spot med ham og vilde sidde sådan og gnave efter ham med fingrene. Mads var jo dygtig pjaltet, og han skultrede sig og sagde: De river mig. Så tog kjællingen svaret og sagde: Han behøvede ikke at bede Fanden rive sig, han havde revet nok. Det sagde...
Der var en bygmester, som satte en lade på Lerkenfeldt, og de siger, at den skal stå der endnu. Han havde gjort akkord med madammen om, at han skulde hugge alle naglerne på en sten med øgsen uden at berøre stenen. Så gik hun ud til ham flere gange og fortalte historier for ham og førte flere ting i snak for at få hans tanker fra naglerne og få ham til at...
Assessoren på Kds var en mand, som alting skulde gå for, sådan var han sindet. Han kom en gang ridende over isen fra Tyland og kom så for den høje stejle bakke, der kaldes HuebaÀ-(Hovedbakke), men helmisset kunde ikke komme derop, og det gik baglænds over, så han kom underneden, og der fik kan et knæk, som han aldrig forvandt. Han var også slem til at...
