For at fa en bund til at blive tro og følge sig alle vegne, skal man rive et bar af sit hoved og give hunden dette at æde på et stykke brød. P. Jensen.
Jeg tjente ved en gammel skibskapitain i Jels, og han var meget overtroisk. Når vi havde været ude at kjøre, og ban stod af vognen, gik han altid hen og tog hammelen af, det var, for at hestene skulde få ro om natten. Når en ko havde fået kalv, tog han en rive og krattede den tre gange ned ad ryggen- Kristen P. Frandsen, Blåkjær skov.
da.etk.JAT_01_0_01029
Knyger det Kyndelmisse dag, kan man gå oven på hogulvet og rive ned, men er det godt vejr den dag, skal høet plukkes igjennem et hjulnav. A. P.
da.etk.JAT_01_0_00603
En pige var gået op pa æ hjald og skulde rive hø ned. Men hjalden går jo i stykker, og hun bliver hængende med benene og enden neden for. Altså råber hun på, at de skal komme og hjælpe hende. Så kommer manden neden under og spørger om, hvem det var, der var i fare. Ja, det er mig", Hvem mig?" Kjender I mig ikke?" Nej, a kjender dig ikke i den...
En kone i Søby kom en skefuld æddike i hendes veld mælk, og så kaldte hun det venndkandæZ. Reven ost kaldes flywwkalopper. Pæbøl.
En dag da en kone gik fra Stenderup til Dybbol, opdagede hun nogle ulve, som forfulgte hende. Hun havde et rødt skjørt på, og dette skyndte hun sig nu at tage af og kaste hen ad vejen. Ulvene styrtede hen til skjørtet, og imens kom konen så langt, at hun slap for at blive reven ihjel af disse. Marie Johansen. Bøffelkobbel.
Der gik nogle unge Piger på en Vej og morede sig over, at de faldt hvert Øjeblik. De faldt tre Gange hver. Da kommer en Herre imod dem og tager dem i Armen og river dem til Side: »Kan I da ikke se, at I går midt inde i en Ligskare?« O. Chr. Boye, Vejen.
At signe for Maren. Så siger man: Du, Maren, hvi river du mig? véd du ej, at jeg er født med dig, og du med mig; jeg binder dig ligesom den Mand, der Beelsebub bandt. Sig det tre Gange. En klog Kone, Randers-Egn.
En Brud kom fra Norge og skulde vies her i Bjærgby Kirke. Da hun kjørte derfra, blev Krandsen, som hun havde på Hovedet fra Norge, reven af Hovedet på hende ved Bruderhøj lige nord for Bjærgby Kirke. Kristen Pedersen, Bjærgby.
Henne ved Rosdal i Vejby Sogn kunde de altid høre, hvordan Ellefolkene de hurrede over deres Børn inde i Højen. Gården lå tæt sønden for den. Så vilde Manden til at bygge en ny Stald, og vilde da tage af Højen og dæmme under den med. Havde det så ikke før været galt, så blev det nu. Bindhunden havde ingen Ro, og deres Heste stod i en Skumsved hver...
Forend man trækker i et nyt klædemon deu første gang, skal man spytte i det og sige: »Det skal slides og rives, og jeg skal lykkes og trives.« k. m. Rasmussen.
Jerpsted skal komme af: her på sted (plattysk: hier op steds), fordi kirken blev reven ned, eftersom man byggede den, og så sat op på et andet: her på sted. a. l.
Der var to gårde og et hus, der kaldtes Sønder-Kjetrup, og der ved dem har den gamle Kjetrup kirke stået, lige for østreenden af den ene gårds rolling, ja, de vil endog sige, at den stod på noget af kirkegården. Sognet og kirken fløj over med sand. Da der nu ingen beboere var til den, blev den reven ned. Stenene, både de hugne og de uhugne, er senere...
Ved åbredden mellem Brede og Agterp lå en mand, der var i fugled, som man her siger, for at skyde vildænder. Som han der ligger og lurer, ser han et kvindfolk komme farende med langt udslaget hår og skrigende: «Red mig, red mig!» Efter hende kom en mand til hest, som så river den jamrende pige op på hesten til sig og iler bort med. a. L.
Eie rae ryiv, som om ro så sku ryww ræn soverc jowr åp. Sådan sagde manden til pigen, der sagtens hed Marie, som var ude at rive stubber. Hvejsel.
Da landevejen over Tårum kjær og ad Skjern blev anlagt, så spurgte ingeniørerne Niels Dal, der boede i en af de nærmeste gårde, om han troede nu, broerne, de var ved at slå, var vide nok. Han sagde nej, de var for snævre, vandet vilde rive dem med sig, når der kom flode. De blev fornærmede over, at han gjorde sig så klog, og lod ham høre. at de havde...
Man skal samle gulvskarnet midt på gulvet, at lykken ikke skal gå bort, C. M. L.
En dag var a nede at slå ved åen, og der var en skrå brink ned mod den med noget græs på. A gik jo og slog det op fra åen, som a jo skuldr. Så kom der en mand til mig og sagde: Du skulde slå det ned i åen, det har du lettere ved, og så er du også fri for at rive, for hvad du slår, det skal du også rive. -- Ja, så flyder det væk. Det gjør ikke dig...
En kone blev reven ihjel af ulve tæt her vesten for byen, og de fandt siden blot stumper af hendes rode skjort. Det var. forend byen blev udflyttet (fur 17-70). ø. A. Wulff, Hjortl.
