Den sidste, der stod i gabestokken her i Nordby, var en gammel skomager, Johan Valker, der havde stjålet en lille smule. Han stod der en times tid en søndag eftermiddag, og de gav ham én pægl brændevin, for at han selv skulde begge klavea om halsen, da de ikke selv måtte sætte ham i den. Lærer Larsen, Nordliv.
da.etk.JAT_02_0_00076
En mand trak hans kone hen i gabestokken, for det hun var fordrukken. Greve Søren, Nordby.
da.etk.JAT_02_0_00075
Skolens nuværende have er de gamle plantebedo, hvor hver mand havde et lille firkantet stykke at så planter i, og det var indstængret med pæle. Når planterne var rykket op, la stykket til fællig. Det lå sa til næste forår, og svinene tumlede og rodede i det, for de gik jo på gaden. Søren Sørensen Mosegård (Greve Søren), Nordby.
Plantebedet var den åbne plads i Nordby, hvor tidligere hver havde sit bed til grønkalsplanter. Når der om foråret skulde såes, kom hver med en fjæl eller to, eller en pæl til at indhegne pladsen med. Når planterne var tjenlige til udplantning, blev det tillyst, hvad dag de måtte tages op, og før den bestemte dag måtte ingen tage sine planter. Dette blev...
Skårsmand kaldtes husmændenes (standsvendenes) oldermands medhjælper. På gadestævne skar han skurer i kjæppen for at betegne wyderne o: boderne. Han var den gang ligesom endnu formand i roden. Additam, 365. Fr. Jacobsen.
Når der kun var begået en lille forseelse, blev der skåret en skrip i mærket, men var forseelsen stor, tog oldermanden de fire skodsmænd med sig for at syne skaden. For små forseelser bødede bnnderne en mark, og husmændene otte sk. Bonderne havde deres oldermand ng skodsmand, og husmændene havde deres oldermand og skodsmand. De indkomne penge blev...
Hver mand i byen havde sit mærke bos oldermanden, det var et firkantet træstykke med hul i midten og med mandens navn på. Heraf kommer vel talemåden: Det binder vi et træmærke ved. 3 og 4. Knud Kornmáler, Nordby.
Der blev fundet to døde Mennesker ude i Vestreheden og blev der begravet. Den ene Grav var her inde ved de brune Høje, den anden ude ved Stjengryderne. Ingen gik forbi de Steder om Natten uden at have en Håndsten og lægge ved hver af Gravene. Disse Grave har forhen været godt kjendt, men nu er Stederne næsten helt gået ud. Som Knægt har a også lagt Sten...
I Krigen 1801 var der nogle Soldater på Kyholm, og nogle af dem havde været her ovre en Gang, men så fik de så strængt et Vejr, at de kunde ikke komme tilbage igjen. De sidder så i et Værtshus i Besser, og der kommer én af Soldaterne ind til dem, han havde ikke været sammen med dem. Så siger de: »Hvordan er det, du ser ud, dine Bugser er så blodige?« Ja,...
De kjørte med en Frue over Nordby Hede, og da rendte Bæsterne løbsk. Så sagde hun, at hun vilde give så og så meget til Bygningen af en Kirke her oppe for at komme godt fra det. Hestene standsede, og så byggede hun Kirken. Mette Printz, Nordby. Nordby S., Samsø.
I Byen Nordby hænger en Klokke i et stort muret Tårn, og med den ringes der hver Morgen og Aften (der ringes nemlig ikke med Kirkeklokken), ved Bryllupper og Begravelser, og når noget skal kundgjøres ved Gadestævne. Ved Begravelser ringes der et Par Gange, før Liget føres ud, dernæst så snart det føres ud af Huset og så længe, til det kommer udenfor...
Stenene til Kirken skal være brændt i Vester-Made sønden for Mårup. Der er endnu Lergrave der henne, hvor de henter Ler til at Stryge Lersten af. Knud Kornmåler, Nordby. Nordby S., Samsø.
Alle Bakkerne her har været beklædt med Skov, og det gamle Tommer i Kirkens Våbenhus er skovet i Mejlskov nord for Byen. Skovsleddet er lidt sønden for Byen og øst for Glistrupgård. Nordby S., Samsø. Knud Kormnåler, Nordby.
Dyvelstenen (Dyglstienen) på en Bakke norden for Byen er sendt fra Hels af en Kjæmpe, der vilde slå Nordby Kirketårn ned. De har lier gået og bildt Bornene ind, at alle nyfødte Børn kom fra den Sten, og derfor skulde de have en tyk Skive Småbrød med ud til Stenen. Hans Farver, Nordby. Nordby S., Samso.
I Hedenskabets Tid var der en forfærdelig stærk Kjæmpe her på Nordby Land, og der var lige sådan en forfærdelig Kjæmpe på Helles. De to Kjæmper besøgte hinanden, og han på Samsø havde en grumme smuk Datter. Endelig fik den anden Lyst til Pigen og fik Lovning på hende af Faderen. Men i det samme Godlag Danske Sagn. III. 2 var Datteren ude at rejse, og der...
En Mand, som hed Jørgen Rytter var Avlskarl i Præstegården. Så var han ovre i Sønderlandet, og da han skulde kjøre tilbage igjen, kom jo Lygtemanden lige i Vejen for ham ved Kanehave. Det første Gang flyttede den sig lige godt lidt for ham, sådan han kom da forbi. Så lod han jo Hestene stå til. Men lige som det gik rask, så var han i Vejen for ham igjen,...
Et Sted ovre på Hels var Konen i Barselnød. Så går Manden ud til Døren og ser på Himlen. Han går ind igjen og siger: »A beder Vorherre om, at det må vare et bitte Korn endnu, for at Barnet ikke skal blive født under den Planet, for så står det Fare for, hvis det skal blive født nu.« Det blev født alligevel, Mandens Ønske blev ikke opfyldt. Det var en...
På Østerheden tæt ved Siden af Skådhøj er en Dal, og i den Dal opholder der sig en Trold. Når Kreaturerne går på Græs om Dagen i den Dal, går de altid ind på Heden om Natten og lægger dem, de kan ikke ligge i Dalen, for det den Trold er der. Mette Printz, Nordby.
En Dag kom en Kone her i Byen ud i en Blegehave, de havde, og der gik en grumme stor Skruptusse. Så sparker hun lidt til den og siger: »Å, din tykke So, du skal nok til at have en lille, a vilde gjærne til Barsel ved dig.« Så varte det en 8 Dags Tid efter, da kom Trolden og hentede Konen, om hun vilde nu følge med ham hjem. Hun jamrede sig og vilde ikke...
I Troldehullet lidt nordvest for Byen samledes alle Troldene her omkring. Ved Siden af er der en Bakke, der kaldes Bys-Ende (Bjes-ænnd), der havde nogle af dem deres Tilhold, for Folk kunde der høre dem slå deres Kister i. De søgte altid til en Gård i Vestsiden af Byen, når de vilde låne noget, og når de skulde til at bage, så kom de og lånte både Rage...
