I Kirkeby boede for 60 år siden en ung og meget velhavende enke. Hun havde rigtig nok flere bejlere, men ingen stod hende an. Ved den tid kom en ugift præst til embedet, og enken syntes nu, at dette var et passende parti for hende; det gjaldt da blot om at lede præstens tanker i den retning. Da hun så kom sammen med præsten til et barsel, gav hun sig i...
Osten for kjærstrækningen fra Kolindsund, ad Buskehuset, Emmelev, Veggerslev og syd for Benzon skov er den landstrækning, som kaldes Udenkjærs, og det omfatter Grenå, GI.-sogn, Villersø, Veggerslev, Voldby, Karlby og Hammelev. Ad den lavning har Kolindsund forhen haft sit udløb. Først byggede man Emmelev vase, hvorved vandet blev tvunget til at tage en...
Der blev sat et væddemål med en pige, om hun turde gá op i benhuset og hente et ben der en aften. En karl, der havde bort væddemålet, listede sig i forvejen og kravlede over i benhuset. Da hun nu kummer, og hun tog fat i et ben, sa hviskede han sa stille: Det er mit. Men ('iircn 11nLT benet hen i den retning, hvorfra lyden kom, og sagde: Da kan du...
Vindens retning juleaften giver vejret i det kommende år. Krogh, Hjerk.
Man tror, at i hvilken retning hundene tuder, derfra vil snart komme lig. j. L. K.
Den halm, som et lig har ligget på, forend det lægges i kiste, skal brændes ude på marken. Røgen vil da drage i den retning, hvor det næste lig vil komme fra. C. L. Rasmussen.
Hyrdedrengen lægger sin kasket pa jorden, gar så i retning af solen, så langt hans skygge når, indtil den lige kan røre kasketten, og måler da hvor mange fod. Er der 67, véd han, at han skal drive hjem. H. F. Feilberg.
En Mand var ude at søge efter sine Kreaturer. Da han kom ind i Skoven, lå der en Skovtrold og sov på en Trunte. Han gav den et Rap med sin Kjæp og gik videre. Strags efter råbte det i den ene Ende af Skoven: »Her er dine Kreaturer.« Så gik han efter Råbet, men lidt efter hørte han det samme i modsat Retning. Så gik han efter det, men blev vild, og måtte...
Der går en stor vold eller skandse i østlig retning osten for Purhus kro og efter Asferg. Man fortæller, at det blev opført én nat, og det kaldes Dandiget. I nærheden er en høj, som kaldes Danhøj, der er kong Dan begravet. Karl Sørensen, V.-Tørslev.
I Akselterp skov ligger en sten, der af en jætte skal være kastet mod Torup kirke; men den skjævede ikke så lidt ud fra sin retning og blev derved uskadelig, idet den faldt på det sted, hvor den vises den dag i dag. m. c. nielsen.
Min fader har set pæle i den retning, som ViborgLogstor-landexejen fik. Det var altså forvarsel derfor. Hun så også en gang to lys, et stort og et lille, der fulgtes ad og gik omkring kårren i iovlum by, og så op til kirkegården. Nogen tid efter døde en kone i barselseng, og barnet døde med. De blev kjørt netop den vej på grund af snelæg. Der er kårrer i...
da.etk.DS_02_J_00302
En karl i Nørre-Løgum sogn var en lystig broder, og arbejde var ham en klemhærke, hvorimod en flaske brændevin hans lyst. Nu gav han sig til at spille i Hamborgs lotteri, og lykken var således med ham, at han vandt det allerstørste lod. Efterretningen herom modtog han en formiddag, da han slog græs i Tornskov enge. Han kastede leen med de ord: Nu ikke...
I en lille by i Nøvre-herred holdtes ikke aviser for i 1848. En skrædder, som havde rejst noget i sine unge dage, formåede byens mænd til i forening at bolde Århus stiftstidende avisen blev da enten lejlighedsvis besørget eller hentet ved bud i Grenå to gange om ugen. Tiere kunde det ikke ske, da Grenå kun fik post de to dage. Nu måtte det indrømmes,...
En enke ved Løvenholms skov havde to sønner, som hun vilde fri for tjenesten. Hun gik da til kronprindsen og sagde ham rent ud, uden omsvøb og i ægte jysk mundart: De andre frier deres bum ved kjæltringeri og luskeri, men jeg synes, at når en gårdmand med en 40 60 tønder land dyrket jord kan få en son fri, så er det en skam, fallit, at en enke med 200...
16S. Folk var så bange for den rode trøje, at de enten gjorde den højre hånds pegefinger, aftrækkerfingeren, ubrugelig eller trak én eller to fortænder ud for at være uduelig til at bide patronpapiret i stykker. Der var den gang mange frifolk: alle kjøbstadfodte, alle embedsmænds sønner, herremænds, præsters og læreres sønner, og var en gårdmand 60 år,...
da.etk.JAT_05_0_00168
Når man fik noget i øjet. brugtes følgende råd: 1. Man puttede en krebssten ind i det, når man gik til sen om aftenen, og var i regelen vis på at have det renset o morgenen. 2. Nogle havde færdighed i at slikke skarnet ud. De løftede øjelåget, stak tungespidsen ind og kjorte rundt med den. I Nørre-Logum var Jakob Tyskers kone en mester i den kunst, og...
Hvad man nu kalder bryst- og lungebetændelse, kaldt for 60 år siden plør sting eller blot sting, og for at kurere denne stødte man grønt glas og sigtede det gjennem et flor, hvorpå man tog det ind. ,1. V. Nissen, Ramten.
Forhen, når bymændene kom sammen for at drikke fællesbrændevin (ved Mikkelsgilde og Mmtensgilde), var det ikke ualmindeligt i Nørre- og Sonderherred, at nogle af mændene hellere vilde give penge ud end drikke deres del i hver omgang. Der var i regelen i hvert bylag også en og anden, der holdt af brændevin og penge. Sådan en person drak da snapsen for en...
I en gård i Kløving var kvinderne en dag ude at slagte. Da de skulde nu til at lave pølser, siger konen til tjenestedrengen: Lob op til Jens Kristians og låu deres polsestikker. Han havde nok hørt tale om, at man kunde løbe nar efter en bråsaks, en møddingskraber o. s. v., men om en pølsestikker havde han intet hørt. Dog var han noget uvis. Der var...
En gårdmandskone i Toftlund, sogn var ilde omtalt for sin store knaphed og gjerrighed. Hun stod omtrent midt for bordet og delte kjødmaden ud til manden, børnene og tjenestefolkene. Ved denne uddeling brugte hun sjælden kniv eller gaffel, da, som hun sagde, fingrene var lige så rene som sådanne redskaber, og blev de alt for fedtede, så slikkede hun det...
