Fynshovedmanden er almindelig kjendt på Hindsholm. Dog er meningerne delte om, hvem han egentlig er. Almindelig antages det, at det er en herremand fra en af gårdene her på Holmen, der i lidenskabelig jagtlyst havde tilbyttet sig jagten her på Fyenshoved for Himmeriges salighed. Også har jeg hørt den mening, at han skulde komme ovre fra Slesvig. Men vist...
Jeg har ingen steder på et lige stort jordsmon set så mange kjæmpehøje, som der for tredsindstyve år siden fandtes i den sydlige side af min fodebyes mark, Trabjærg i Borbjcerg sogn. Rækken af disse går i sydvestlig retning fra Sevel sogneskjæl hen imod Mejrup kirke, og enkelte af dem havde særskilte navne som Storehøj, Klovnhøj, Salshøj o. s. v....
Ved vejen mellem kirkebyen Førslev (også kaldet Øde-Førslev) og Eskildstrup molle er Manglehøj. Den er meget langstrakt i øst-vestlig retning, og der er en hel del spidse, temmelig store kampesten rejste rundt om dens fod - ja, nu er der ikke så mange, som der var for en del år tilbage, men de få, der er, får vel lov at stå, da den horer til de fredede...
da.etk.DS_01_0_00941
Der var intet fattighus i Brovst for 50 år siden, og de rørige gamle, som ikke kunde forsørge sig selv, gik på omgang året rundt og fik kost og ophold i forhold til gårdenes størrelse. En sådan gammel stakkel var gamle Iver, der gjærne var hos os en 14 dages tid eller længere én gang om året. Han sad gjærne om dagen ene i folkestuen og fordrev tiden med...
Øverst på huset lå mønåsen langs hen ad bygningen. Midt på spænderne lå selve åsen, der hvilede på tolle. Disse var slåede halvt ned i huller, som var borede ind i spændtræerne og pegede altså skråt op med de andre ender. Disse to åse, en på hver side, var bundne fast til spænderne med halmbånd, for at de ikke skulde skride uden for tollene. Ovenpå åsen...
Præsten og mølleren var så gode venner. Nu havde præsten en avlskarl, der hed Niels, og han kunde æde så meget. En dag om hosten kommer præsten over at besøge mølleren, og der fik han at se, at de var så bagelige med høstarbejdet. Han talte da noget om det, og så siger mølleren: "Ja, De har også Niels, havde en haft sådan en karl!" "Ja, det er godt...
I Asdal boede en Mand, der hed Peder Baltsersen, han boede i noget, der hedder Kjul. Han var Kjøbmand og havde stor Forretning og Skuder, der gik til Norge med Korn. Men han var altid i Klammeri med Spøgeri, og kunde se både det ene og det andet. En Gang havde han været i Hjørring og kom forbi Asdal Kirke ved Aftenstid. Konen var med ham, og han havde...
Der var en Karl nede i Vorret, der slog en Pige ihjel en Søndag Morgen med en Kølle, men det er gået for sig længe for min Tid. Han var gået ned at flytte Hestene, for han var Tjenestekarl, og så slog han Pigen ihjel med Tøjrkøllen. Stedet, hvor det skete, er en hel Mil her fra Kirken i sydvestlig Retning og et Stykke på den anden Side af Katrinedals...
Der har været et Kapel på Rybjærg, hvor der hver anden, Fredag i Fasten skulde holdes Gudstjeneste og i ældre Tid måske oftere. For denne Tjeneste skulde Ejeren af Gården svare til Præsten i Velling 10 Tønder Byg årlig. Da denne Præken i lang Tid ikke er bleven krævet og heller ikke holdt, har Ejeren (Bruun) forsøgt at blive fri for Afgiften, men er ikke...
I min Barndom fortalte Folk, at der ofte gik et stort Lys i Møltrup Kjær, særlig ind mod Juletiden. Omkring ved 1898 boede der en gammel Kone i Møltrup, som kaldtes Gamle-Sine. Hun kom meget over til os i Skolen. Vi så' da ind mod Julen i et af de År (18981900) i de mørke Aftener Lyset stå ude i Kjæret sydvest for Skolen i Retning af Birkholmsgranerne....
Jeg var en Dag i Kjellerup tillige med min Kones Søster Frederikke for at besøge hendes Broder, som boede der. Da vi så gik tilbage til Rødkjær om Aftenen for at tage med Toget Klokken halvtolv til Viborg, så vi på Vejen et underligt Syn. Vi var komne over den store Dal imellem Levring og Elsborg, men ikke endnu hen til Skrænten, der går ned imod...
En svensk skipper gjorde akkord med to Skagboere om at sejle med dem til Frederikshavn, men så blev der sydostvind, og skibet kæntrede og forliste her syd for Strandby. Skagboerne kom i land, men kaptainen kom aldrig. Sådan skulde det nu hedde sig, men meningen var dog, at han var kommen til land enten levende eller død og så mulig slået ihjel og i alt...
Ud for Nygårdene forer landevejen over Sandbakken, som imidlertid nu næsteu helt er afgravet. Ved denne lejlighed blev der fuudet et kvindeligt skelet. Dette satte man i forbindelse med, at en tilrejseude kvinde i begyndelsen af århundredet var forsvunden der på egnen. Hun var kommen dertil for at påse sin ret i anledning af, at et skib, der tilhørte en...
Der kom en karl ridende fra Vejle af og vilde til Skjern. Så rider han imod en kjæde, der var spændt over vejen. På timen kom en 3, 4 karle ud til ham og siger, om han vilde aflevere det, han har. Han har en sabel ved sig og svarer nej. Én kommer og griber i tøjlen, men han hugger til og rider videre ad Evig til, som den gang var en herregård i Borris....
Venderne var slemme her på Falster i gamle dage; de kom og plyndrede og brandskattede ved alle lejligheder, så det var rent utåleligt. Falstringerne blev da også kjede deraf og samledes for at lægge råd op og udføre rådet; det blev nemlig at grave en kanal tværs over landet fra Guldborgsund til Bøtø Noer, lidt syd for Væggerløse. Når så Venderne kom,...
Under krigen mellem den svenske kong Albrekt og den danske dronning Margrete havde denne sidste en gang lejret sig med sin ha^r på Gammelsirup hede, et par mil vest for Viborg. Som hun nu der ligger i god ro og mag, får hun pludselig underretning om, at Albrekt rykkede mod hende fra øst. Hun anså det for klogest at undgå slag, og derfor gav hun befaling...
Gjellerup sogns sidste rest af skov har været over Birk by. Deres kålgårdsdiger og enggårdsdiger var omlagt med egerodder ved 1820, der var rodede op nede på marken norden om byen, og på Birk by er der endnu en tønde hartkorn skovskyld. Efter de kort, a har set, var den skovjords begyndelse ved det sydvestre hjørne af Hummelgård. Den lå da på skovjorden,...
Jeg var til søs og gjorde en rejse fra Hvide Hav til Plymouth. Da jeg om natten den 17de november 1880 kom ud på dækket klokken 12 til vagt, var vejret stille, og søen rolig. Jeg gik nu op og ned ad dækket med en vagtkammerat, en finsk matros, og hørte da, kort efter at vagten var sat, en klagende lyd fra storråeus bagbordsnok, der strakte sig ned mod...
528b. Mads Lygum kunde grangivelig se varsel, hvad man ikke kan undres over, da ban var født en julenat. Han fortalte en gang i Ladegård, at man skulde kjøre med et lig ad Fjellingojel (Ladegårds skov), og vognen være forspændt med to hvide heste. Dette anså man for en urimelighed, da der ingen huse fandtes i den betegnede retning, og skoven ligger på den...
På heden imellem Tåstrup og Skals ligger en stor høj, som kaldes Vat-hus. I forrige tider har der boet en bjærgmand, som de kaldte Vathusmanden. Så kom der en overmodig og rig karl fra Skals ridende og vilde til Tåstrup at bejle, men da han nu kommer forbi Vat-hus, råber han: "Vathusmand, giv mig din datter!" Straks kom han også ud med hende, og ihvor...
