399 datasets found
Danish Keywords: retning Place of Narration: Ryslinge Fyen
Når et lille barn patter på sin finger, bliver det et godt og roligt barn. Lars Frederiksen.
da.etk.JAT_03_0_00769
Det førstefødte drengebarn i et ægteskab kan intet ondt gjøre fortræd. Lars Frederiksen.
da.etk.JAT_03_0_00749
Ligger den store tå oven på den næstefter, kommer manden til at råde, er det modsatte tilfældet med tæerne, kommer konen til det. Lars Frederiksen.
da.etk.JAT_03_0_00498
Går man skjævt på sit fodtøj og går ind ad, går man ind til lykken, går man ud ad, vender lykken fra én. Lars Frederiksen.
da.etk.JAT_03_0_00496
I menneskets hånd er der to streger, som går tværs over hånden. Pladsen mellem disse kaldes i Nordfyen madbordet, og er der en bred plads mellem stregerne, eller et stort madbord, får en sådan mange at bespise. Lars Frederiksen.
da.etk.JAT_03_0_00453
Når man skuer hænder, spørger man fæstefolk (o: forlovelse). Lars Frederiksen.
da.etk.JAT_03_0_00449
Sidder de forreste tænder på et menneske vidt fra hinanden, bliver det berejst, Lars Frederiksen.
da.etk.JAT_03_0_00444
Har én fået snavs i sit øje, skal han pudse sin næse tre gange med fingrene, og hver gang spytte, så går det ud af Øjet. Lars Frederiksen.
da.etk.JAT_03_0_00415
En søvngænger er fri for al fare, når han går i sovne og passer sig selv. Kalder man derimod på ham, og han vagner, kommer han let til skade. Lars Frederiksen,
da.etk.JAT_03_0_00377
Når nogen snakker i sovne, og vi tager dem i den ene store tå, kan vi få dem til at fortælle alt, hvad de v< d. Lars Frederiksen.
da.etk.JAT_03_0_00375
Hvem der snakker for sig selv, bliver gammel. Lars Frederiksen.
da.etk.JAT_03_0_00370
Går man vild i en skov, skal man for at blive retvendt vende sin højre handske, hvis det er om vinteren; hvis det er om sommeren, skal man vende et andet stykke tøj. Lars Frederiksen.
da.etk.JAT_03_0_00326
Når en har siddet på en stol, og en anden tager hans sæde, siger han: “Nu vil jeg sidde, hvor du har sidt, så får jegat vide, hvad du véd”. Lars Frederiksen.
da.etk.JAT_03_0_00067
Udenfor Boltinggård var en eng, de kalder Huggensmade. En gang havde ladefogden været så slem, og folkene blev så enige om at hugge ham ihjel der. Karlene brugte deres leer, og pigerne brugte deres river, og de fik også held af at fæ ham af med livet. De fik ingen straf for det, da de var enige allesammen. Men engen fik sit navn af den begivenhed. Peder...
da.etk.JAT_02_0_00230
En gang kom en bonde for sildig til hoveriarbejdet på herregården. Da spurgte herremanden, hvorfor han kom så silde. “Jo, for jeg skulde have noget at spise forst”, sagde bonden. “A, sludder”, sagde herremanden, “en herremand spiser, en ladefoged får mad, men en bonde æder, din hund”. Lars Frederiksen.
Hører man storken, før man ser den, slår man sine potter i stykker. L. Fr.
da.etk.JAT_01_0_01430
Når en hoppe bliver bedækket, må den ikke vende øjnene imod vinduerne, da bliver foliet glasøjet. Lars Fred.
da.etk.JAT_01_0_01207
Hvis nogen spiser, hvad der er tiltænkt en hund. bliver han grovtærende. Lars Frederiksen.
da.etk.JAT_01_0_01112
Når der er megen spindelvæv på jorden ved st. Hans dags tide, bliver lammene fede. Lars Frederiksen.
da.etk.JAT_01_0_01104
De to køer, som skal kælve forst om vinteren, skal man ved st. Hans dags tide lede hjem af marken og fore dem gjennem en vogn, som man har skilt ad og skudt hver del til sin side. ]062 og 10G3. L. Fr.
da.etk.JAT_01_0_01063