En gang havde vore hunde tudet i lang tid og al tid i én retning, nemlig imod en ladeport. Nogen tid efter brækkede én af vore stude et ben på marken. Den kom hjem og blev slagtet i denne port, og nu hed det sig naturligvis, at det var derfor, hundene havde tudet. Nis C.
En aften vilde a gå hen og låne en skovl og greb,. og da så a mange flammer, der slog op i retning efter Skovsgård. A lob ind igjen og sagde: «Mogens, kom ud, Skovsgård brænder!* Han løber ud og op på deres torvestak, men da var der ingen ting, og han sagde : «A, det var jo ikke andet end lygtemanden, ham har a tit set der nede i Langmosc.» Nogle år...
Hos en gårdmand på Ormitslev mark hørte man tydelig om natten, at fade, bøtter og tallerkener faldt ned på gulvet ude i kjøkkenet, og dog stod alt på sin rette plads om morgenen. Men dagen efter var der en dreng i gården, som hængte sig. En kone har fortalt, at hun en nat hørte tallerkenerne falde ned i sit spisekammer, og dagen efter fik hun...
Når man drager en linie langs ad fjorden fra Tårupgårds kirke og så helt hen til Skals laud til et sted, de kalder Blåbusk, og man så sejler i modsat retning, altså i vest, så længe, til man har Virksund færgegård i retning med en htfj på Uldbjærg mark nordost for Sundstrup, har man grændsen for Lynderupgårds fiskerettighed, for så vidt og langt dens...
I Vrads herred siges, at når det på graven sidst lagte redskab er en spade, bliver det næste lig i sognet af mandkjøn, er det en skovl, bliver liget af kvindkjøn. Den retning, hvori skaftet peger, viser retningen, hvorfra liget skal komme. C. L. Rasmussen.
Det er bedst for et par folk, når der forst doer et kreatur med fedt i. Ane Nielsen.
En person i Store-Brøndum havde taget sig selv af dage og måtte derfor ikke blive begravet pa kirkegården. Men så satte man kisten med liget i på en vogn, spændte et par stude for denne og lod dem gå for deres egen regning, hvorhen de vilde; men hvor de standsede, skulde liget begraves. Studene vilde nok have gået ind pa kirkegården, men så gik en mand...
Den gamle Anders Rasmussen, der havde en Gård i Saltrup mellem Esbønderup og Græsted i Nordsjælland, fortalte, at han tit og ofte, inden Søborg Sø blev udtørret, sent om Aftenen havde set en Båd med ildrøde Sejl sejle fra den Side af Søen, hvor Ruinerne af Slottet findes, og over ad Holløse til og altid i samme Retning.
Her er et temmelig stort Bjærg tæt sønden Byen, hvoraf Todbjærg nok har sit Navn. I gamle Dage skal derpå have stået et højt Tårn, hvorefter Byen nævnes før at være kaldet Tårnbjærg. Samme Tårn siges og at have været de sejlende til Underretning. Todbjærg synes det og at kunne kaldes, fordi det todder (hindrer) de Rejsende. Nicolaj Isenfeld, Todbjærg.
Der er en Vej, der kaldes Prindsens Vej, og der fortælles, at en Prinds skal have bekostet den anlagt for at komme ud til Stubbergård og se Herligheden der. Den går ud fra Stendalsgård og så ad Gindeskov, derefter over Nedre-Feldborg Hede om ad Skovridergården, derefter ud til Sonder-Mølle i Sevel og endelig til Stubbergård. Den går i helt lige Retning...
Den gamle Riber-Vej går tværs over min Svigerfaders Mark og ned efter Uldum (Nørvang H.). Den går lige øst om Teglminde, sådan hedder hans Mark. Så går den over Riberhuses Mark. Det er et større Boelssted. På samme Mark er Riberbanke, der nu er beplantet. Vejen går på den østlige Side af Banken. Fra Uldum og nord på er Vejen let kjendelig endnu og uden...
På Bostrup Hede i Salling vises et Sted nogle dybe Render, der alle løber i samme Retning og med lige store Afstande fra hverandre. Det skal være gamle Agerfurer. Her skal have ligget en By, som hed Lille-Bostrup. Men i den sorte Død uddøde alle Beboerne. Ingen turde flytte dertil igjen af Frygt for Pesten, og så gik Agrene Lyby S., Salling Nørre H.
Da Ovrø Kirke var bleven bygget, og Klokken begyndte at ringe, forstyrrede det Trolden, som boede i Bakken, hvor nu Hyllinge Kirke i Horns Herred ligger, og han tog en stor Sten og kastede efter den. Retningen var også god nok, men den nåede ikke rigtig så langt, som Meningen var, idet den faldt ned i Præstemarken sønden for Kirken. At Trolden har været...
En Sømand fra Svaneke, der hed Magnus Nielsen, sejlede på Grønland. Som han nu en Nat stod ved Rattet der ude i Atlanterhavet, så' han en Mand stå ved Siden af sig, og denne pegede i en lidt afvigende Retning fra den, Skibet sejlede i. Han fortalte næste Morgen til Kaptainen, hvilket Syn han havde set, og de besluttede så at sejle i den Retning. De traf...
Flere i Jebjærg og Vææl, også nogle Medlemmer af Lærerfamilien i Orurn har for et Par År siden set en Brand i Værum, efter Retningen at dømme i Nærheden af Skolen. Denne Brand har dog hidtil ladet vente på sig. C. N. Klinge, Værum
Vi havde en Pige at tjene, når hun gik hjem, skulde hun over Røverstuerne i Borris, og hun sagde, at det var, ligesom to stod og tarsk med en Plej 1, men når hun kom nær til dem, så forsvandt det. Det Lys kan sees her fra Skolen hver Aften, men kun om Sommeren. Det er lige så stort som en Kulmile eller som en Gård, der brænder, og det viser sig altid...
Min Kammerat Hans Sørensen havde en Søster, som jeg kjendte godt, og vi var gode Venner. Så blev hun syg hjemme hos sin Fader på Fy en, mens jeg var Lærer på Mørke Højskole. Vi var just ikke forlovede, men vi holdt som sagt meget af hinanden. Som jeg en Aften var ude at gå, så' jeg en Kvindeskikkelse foran mig, der gik i samme Retning som jeg og så...
Eu gammel kone har fortalt, at for en del år tilbage kjørte hun og hendes mand en gang af by. På vejen kom en mand rendende, som om det var dem, målet gjaldt. De kjorte nu sindig, så han nåede dem, holdt op at lobe, gav sig i snak med dem og strøg den ene af hestene hen ad ryggen fra hovedet og helt ud af haleenden, idet han sagde: »Det er da en dejlig...
Man kan af guldsmeden (den lille mariehøne) få at vide, til hvad side man skal søge sin kjæreste. Den sættes på hånden, og man synger eller siger: »Guldsmed, guldsmed, hvilken sid' æ mi' kjærest ve'?« Retningen angives da til den side, hvor billen forsvinder. p. Korsgàrd.
Manden, som ejede Restrup, måtte få så meget jord til gården, som han kunde ride ind i en bestemt given tid. Han begyndte imod nord, red langs det vestre skjel, derefter øst på langs det søndre skjel, drejede så af imod nord, drejede så i syd i den retning, hvor det østie skjel går, red så en stund i øst der, hvor det søndre skjel er, men da han så...
