399 datasets found
Danish Keywords: retning Place of Narration: Ryslinge Fyen
Hun må bellerikke gå over ildtøjet(skjødsel og rage), så får barnet tidslæt. Lars Frederiksen.
da.etk.DS_04_0_02269
Børnetøj må ikke ligge ude, efter at solen er gået ned, så får hornene hudsygdom. Lars Frederiksen.
da.etk.DS_04_0_02254
Når man reder sit hår, skal man brænde det, man reder af. Man må ikke smide det ud, for hvis fuglene får fat på det til at bygge reder af, får man tandpine. Lars Frederiksen.
da.etk.DS_04_0_02240
Når man spiser sild, må man ikke spise sildens en hvid hinde, som ligger i silden), ti så får man koldjeber. Lars Frederiksen,
da.etk.DS_04_0_02225
Man må ikke sætte sig ned på en kampesten, så får man koldjeber. Lars Frederiksen.
da.etk.DS_04_0_02224
Klipper man sine tånegle med en saks, skal man klippe i træ bag efter, ellers får man ligtorne. Liirs Frederiksen.
da.etk.DS_04_0_02174
Når man løber tre gange omkring huset med sine bare fødder i den første sne, der falder, får man ikke frost i fødderne det år. Lars Frederiksen.
da.etk.DS_04_0_02170
Når man fastende spiser et frisk æble påskemorgen, bliver man ikke syg det år. Lars Frederiksen.
Har man sår, skal man lade en bund slikke sig, så kommer man sig. Lars Frederiksen.
da.etk.DS_04_0_02003
Har man koldfeber, skal man tage en skruptusse og klemme den med tænderne, til den døer, da går koldfeberen over. Lars Frederiksen.
Har man hikke og tre gange uden at trække vejret siger: »Hikke pikke mødte mig i vangeled, prutsa,« da går hikken over. Lars Frederiksen.
da.etk.DS_04_0_01927
Er nogen syge, og de kommer til at nyse, er det tegn på, de kommer sig. Lars Frederiksen.
da.etk.DS_04_0_01826
Til Båring by, Asperup sogn, hører en skov, som ligger tæt op til Lille- Bælt. I denne skov boede en gang en roverbande, 17 i tallet, og ude på Båring mark tog de en pige og tvang hende til at blive hos dem. Men forend dette skete, var pigens søsteis bryllup i Båring berammet, og da bryllupsdagen kom, bad pigen om at rejse til bryllup. Dette blev hende...
da.etk.DS_04_0_01568
Roverkulen i Båring skov lå i den østlige del af skoven, et par hundrede alen syd for Lille-Bælt og var en slags jættestue. På deu tid gik vejen til Bogense lige forbi skoven. De oprindelige rovere var både gårdmænd og husmænd i Vejlby, og først senere kom de Båring husmænd i komplot med dem. På det strøg, hvor roverkulen var, kaldes skoven Tokelund, og...
da.etk.DS_04_0_01427
Nord for Båring ligger en gård ved navn Jensbjærg. To piger vilde en gang have en dreng til at spinde tobak, formodentlig en leg, som dog nu ikke mere er kjendt. De bandt da hans hænder fast til hans ankler, og i den åbning, som derved fremkom mellem armene og benene, stak de en kjæp, gik derpå deres vej og lod drengen ligge, hvor de havde bundet ham, på...
da.etk.DS_04_0_01298
I den skov i Brændervp sogn, hvori Korsvejsmedjen ligger, blev to piger en gang myrdede, og siden den tid har skoven heddet Myster. Afbildninger af de myrdede i billedhuggerarbejde skal findes i Brænderup kirke. L. F.
da.etk.DS_04_0_01257
En gang var der en meget klog præst i Gislev. Så en nat var der kommen en tyv ind i hans kohus og vilde stjæle en ko. Da vågnede præsten og sagde til sin kone: »Nu er der nogen ude i kohuset og vil stjæle en ko, men de skal nok komme til at tøve, til jeg kommer 1« Om morgenen, da præsten kom derud, stod tyven Og holdt koen i halen. Lars Frederiksen.
da.etk.DS_04_0_00947
I Skovby sogn, Bogense landsogn, ligger den gamle herregård Harritslevgård; den ejedes for en 2—300 år siden af en mand ved navn Hunderup. Han var ugift, men havde en søster hos sig. hvem han ønskede at have legemlig omgang med, og da hun undslog sig, tvang han hende med magt dertil. Hun blev nu frugtsommelig, og derover blev Hunderup så forbitret, at...
da.etk.DS_04_0_00565
Et sagn benfører Svenskernes landgang fra det lille bælt (30. januar 1658) til landtungen Alehoved i Føns sogn, men et andet sagn mælder, at de gik i land på en landtunge af samme navn ved Båring skov, en mils vej øst for Strib. Da Svenskerne huserede her på egnen, havde de deres kvarter i Kavslunde. Derfra afsendtes jævnlig afdelinger af krigsfolk for...
da.etk.DS_04_0_00455
Lars Smed havde i sine unge dage til ind i trediveårs alderen været tjener hos en broder til den daværende ejer af Havnholt. Han var dansk gesandt i udlandet, og her havde Lars Smed i en lang årrække opholdt sig sammen med sin herre. For lang og tro tjeneste fik han omkring ved 1770 en gård i Ryslinge, som hørte under Ravnholt. Da en afdeling af de...