422 datasets found
Danish Keywords: rende Place of Narration: Vole ved Silkeborg
Der var aldrig nogen, der gik fra Skjellerup og til Skjellerup Nygårde, udeu at de gik vild, for de skulde om ved Rollishøj. Min moder har fortalt, at hendes fader en morgen tidlig var ude at lede om bæster - den gang gik de jo lose -, og de skulde have fat i dem skjøn tidlig, ellers vilde de gå ned på Silkeborg grund. Da kom han om ved højen, og lige...
da.etk.DS_01_0_00063
Derovre i Borup var engang en mands plovjærn blevne stjålne, og så gik han til Præjst-Jens og vilde have ham til at vise dem igjen. Nej, han kunde ikke vise igjen. Manden blev ved at plage ham. Ja, endelig bestemte han så at komme. »Den og den dag skal der være legestue ved Søren Boel i Svostrup«, sagde han, »og så stiller a mig an. som a er fuld, og du...
da.etk.DS_06_0_00789
Fire karle gik og slog i en eng. Der var en bæk, der gik ned ved engen, og så var der en bakke ved den anden side af bækken. Nu var det sådan en varme den dag, og så lægger de dem til at sove deres middagssøvn. Ved de nu ligger der, var der én af dem, der ikke var falden i sovn. Da ser han, at der kommer en hvid mus op af den andens mund, og den render...
Ude på Vole Søndermark boede for mange År siden en Skrædder ved den såkaldte Skræddermose. Hans Kone var dårlig til Bens, men han var ikke. Han holdt dog ikke meget af at bruge Benene. Han sagde: »A har kun rendt én Gang i mit Liv, og det var den Gang vor Tøs Mette var falden i Grøften, da måtte a rende, for ellers havde hun druknet.« Konen snakkede tit...
da.etk.DSnr_04_0_00628
De har set Lys slå op fra Torning Vejrmølle, og mange har rendt efter det, men der var dog ingen Ting alligevel. Mette Marie Kristensdatter, Grønbæk.
da.etk.DSnr_02_J_00064
A had renden wæk: rendt bort, Tofte.
da.etk.JAT_06_0_01026
A tjente nede i Qrønkøj for fårehyrde og havde nu altid hørt, at nar et far blev henne for mig, så havde bjærgmanden taget det. Så blev der også et henne, og a troede jo det om bjærgmanden og tænkte, at når a nu drev stille hjem om aftenen og ikke så mig tilbage, sa skulde det nok komme igjen. A gjorde det også, og sa kom det rendende lige så stærkt, som...
da.etk.JAH_01_0_00081
Anders Kræn, som var Fodermester på Vestervig, gik for en halv Snes År siden en Morgen tidlig fra sit Hjem i Trankjær og op til Gården på sit Arbejde. Klokken var vel 4, og da han kommer op på Bakken og kan se Gården, da ser han det østre Hus stå i lys Lue. Han render alt hvad han kan, men den Gang han kommer her lidt ned ad, så forsvinder det hele, og...
da.etk.DSnr_02_J_00235
På Ormslev gade render en øltønde hver juleaften. ry høiskole.
da.etk.DS_05_0_00016
Da præsten Hans Dahl var bleven kaldet til Skorup og Tvilum og så boldt sin tiltrædelsesprædiken i Vole kirke, spurgte man en busmand, der boede på Vole mark, som bed Mikkel Frandsen, hvad ban syntes om den nye præst. Han svarede: “Ja hvad, vor nye præstes præken var god nok, men han har fået et skidt vinterfoder, for ban er så lådden”. Præsten havde...
Niels Pallesen i Sonderup var en gang kommen til skårgilde hos en gårdmand i hyen. Der var mange pæne folk med, både præsten, degnen og molleren. Niels Pallesen var nu slet ikke så grumme dristig ved at komme til bords med sådanne storhanser, for han var en grådig æder. Nå, der blev opvartet med suppe og ikke skårgrød, og han hug straks los på den, men...
da.etk.JAT_06_0_00344
To mænd lå i proces. Den ene gik til en prokurator, som antog hans sag. Den anden gik til samme prokurator, men denne beklagede, at hans modpart allerede havde været der. Nu vilde han skrive et par ord, som manden kunde tage med til en kollega, der boede et andet sted i byen Manden fik nu den skrevne seddel: han kunde ikke læse, hvad der stod, men på...
Husmand Niels Pallesen i Bonderup var sådan en svær elsker af pandekager. Så en dag havde hans kone Kirsten bagt sådan nogle vildele loftens-pandekager, og Niels åd så længe han kunde synke en hid. De var vel noget hårde at fordøje, for lidt efter fik han så ondt i maven og måtte lægge sig i sengen. Så råbte han: “Kjesten, Kjesten, no doer a Faen pinse...
da.etk.JAT_06_0_00014
Når man glemmer at tage et kast i marken, idet man såer, så betyder det lig i huset. I fjor glemte a to kast, og der blev også to lig i vort hus, det ene var min godefader, det andet en lille pige, der druknede her nede i en mergelgrav, og så blev ført her til, da de fandt hende. I år har a atter glemt et strint, hvad dødsfald det nu har at betyde. Vole....
Her på egnen fortælles, at der er nogle blomster på marken, hvoraf en pige kan blive frugtsommelig, når hun tilfældig kommer til at lade sit vand på dem. Nogle siger, at det er kukblomster, andre véd ikke, hvad de kaldes. Svend P. Jensen, Vole.
da.etk.JAT_03_0_00617
Den byggeplads, som i disse dage er kjØbt til et forsamlingshus i Yolc, blev for noget over 50 ar siden kjøbt af en smed, der hed Smed-Hans. Det var fællesjord. alle bymændene var lige gode om det; smeden skulde have jorden for 15 rigsdaler. Han kom nu ellers i tanker om, at det var temmelig meget, at han skulde give, og bymændene kunde beller ikke...
da.etk.JAT_01_0_00017
En husmand fra Sorring, Dallerup sogn, var en dag henne at tærke sæderug for Dallerup præst. “Hvad bliver jeg skyldig?” spurgte præsten, da dagen var endt. “Det bliver 1 rigsdaler”, svarede daglejeren. Præsten syntes, det var lovlig meget. “Det er slet ikke mere for meget, end når præsten tager 5 daler for en ligprædiken”. — “Ja, men min kjære mand, husk...
da.etk.JAH_06_0_00787
For mange år siden stod en præst i Skonip og prædikede om profeten Elias. “Mine elskelige tilhørere”, sagde præsten, “hvor skulle vi sætte Elias? Blandt profeterne? Nej, ti han var mere end en profet. Blandt apostlene? Nej, han var mere end en apostel. Skulle vi sætte ham blandt evangelisterne, ak nej, han var også mere end en evangelist. Men, mine...
da.etk.JAH_06_0_00715
Præsten fra O jern kom en dag kjorende og mødte en dreng, der hørte fattigvæsenet til. Præsten standser drengen og siger: „Ej, ej, bitte Kristen, af hvem har du fået den pæne nye trøje, du har på?" — „Af den samme, som præsten har fået sin præstekjole". — „Og af hvem har jeg fået min præstekjole?" spørger præsten videre. „Af sognet, hr. pastor," svarede...
En gang vilde Præjst-Jens over Gudenå. Så ruskede han sig et knippe flææ og bandt sammen i et knippe, som han vilde sejle over på. Men da han kom midt i strømmen, gik båndene løse, og han tabte stadig af knippet, så det var ligesom én flææ bag efter ham. Til sidst sut han, og det suste for hans ører. Så kom han op igjen, men lidt efter sank han atter, og...
da.etk.JAH_06_0_00299