En gårdmandskone kom en gang på tanker om, at hendes pige tit og ofte stjal fødevarer, som hun bragte hjem til sine i nærheden boende forældre. Konen henvendte sig nu til en klog kone, som gav det råd, at hun skulde give agt på, når pigen vilde-' hjem næste gang og besøge sine forældre. Nar hun så kunde få bud til den kloge kone, vilde denne komme og...
Manden i Krnde mølle havde et stykke lærred, ler var blevet henne. Det får to skjælmer at høre, og så snakker de sammen om, at de vil spille molleren et puds. Den ene skulde så være hegsemester og gå ind i mollen, medens den anden skulde skjule sig i noget ellekrat, der var neden for. Så kommer den første altså ind og forlanger noget at drikke. Ja, hvem...
Der var en rakker, der hed Spå-Mathis og hans kone hed Maren Marie. De sloges altid så forskrækkelig. En dag var der bryllup i Flensted, og der var de også komne til stede, for de søgte jo til slige steder. Den tid var det skik, at alle gjæsterne havde børnene med. Mathias havde en gang mistet sin ene store tå, den var frossen af ham. Da de nu havde fået...
Tæt ved gården Torupgård på Vole mark boede en gang nogle rakkere. Så var det en aften, at der kom en bissekræmmer der til hytten, hvor de boede, han vilde blive der om natten, for han vidste nu ikke, at det var sådan noget kjæltringpak, som boede der. Rakkerne snakkede nu sammen om, at når kræmmeren kom til at sove, så vilde de slå ham ihjel og tage...
da.etk.JAH_05_0_00638
Jens Kristian i Tyve-Galten var en rag tyv. Han kom en morgen forbi en dam tæt ved en gård. Der flød en del ænder, og dem fangede han så nær som andriken, for den kunde han ikke få fat i. Så kom manden i gården ud, og nu klagede Jens Kristian sig over, at han var kommen så sølle af sted, han havde nogle ænder med fra sit hjemmen, og de var fløjne fra ham...
Mens a var prammand, lagde a mærke til, at der la en stor sten midt i åen ovenfor Tange Line pa et sted, der kaldtes Sovnings bakke, og der var også store sten pa begge sider. Vi skulde passe nøje på ikke at rende pa den sten. Når vi var komne forbi, sang vi: Farvel, du store sten, du knuse vil mit ben. jeg viser dig min ende. Det er for resten kun et...
I Vole var der en gang en pige, som var kjæreste med en rig gårdmandssøn. Nu var hun bange for, at han ikke rigtig mente noget dermed, eller at hun ikke måtte få ham for hans forældre, og så gik hun og havde megen ængstelse for det. Endelig gik hun hen til en klog kone, der boede i en naboby, og bad hende sige sig, hvem hun skulde have til mand. Konen...
Et sted boede der en meget gjerrig mand, som aldrig kunde få nok ud af hans folk. Så en morgen i hostens tid siger manden, da folkene havde faet deres davre. "Nu må vi helst få vores onden med det samme, for vi har ikke tid til at tøve efter at få den i dag.,L Det havde folkene heller ikke noget imod, og sa fik de onden. Men så siger karlene: "Lad os nu...
Til julen skulde al rugen tærskes og al ulden spindes. Så skulde rokken op på loftet. Kvindfolkene stod op kl. 4 om morgenen og satte sig til at spinde. De gik i seng kl. 10. Min fader sad om aftenen og gjorde træsko, mens kvindfolkene spandt. Povl Sørensen, Vole.
En bonde spurgte en gang en herremand, om han troede, man skulde gjøre hoveri i den anden verden. "Det kommer an på, om I forretter eders arbejde slet, for så kan det gjærne ske, at I også får samme skjæbne der." "Ja," svarede bonden videre, "så skal vi måske bære strå og brænde til, at det nådige herskab kan få det varmere." S. P. Jensen, Vole.
Der fortælles meget om denher Ma Bomholt. Det var en gang, kongen var her i landet, og så gik vejen tæt om ved gården, som den gjør endnu. Kongen gjør holdt og går ind til hende, mens de gjør hvile. Hun beværtede ham med, hvad der var i huset, og så var det, kongen spurgte hende, om det var hendes gård. og hvad der var der omkring. Hun svarede: Ja, det...
Der er skov til alle gårdene i Ry uden til præstegården. Det har sin grund i, at de narrede præsten, da skoven blev delt ud. Han fulgte med dem der ud, og sa var der en lille holt, som de havde tiltænkt ham, og de gik runden om den med ham og blev ved at ga rundt flere gange, for at det skulde have udseende af at være et stort stykke, siden det tog så...
Dawen di æ lonng, træskon di æ tonng, mældmajeren di æ smo å let smør åpo. Tiile åp å silde i seng, gid Fanden skuld tien di Mollerup mænd få hjoordreng. S. P. Jensen, Vole.
Hegsene går til Alters Mortensdag, men i Steden for med Brød og Vin skal de beværtes med de Sager, der kommer bag ud af Skaderne. For at komme i Besiddelse af de Dele, skal de klemmes ud af dem, og derfor ser Skaderne altid så forpjuskede ud ved Mortendags Tider. Opt. af Husmand Sv. P. Jensen. Voel S., Gjern H.
Nede i Grenå-egnen boede en svært klog Mand, som hed Klemmen. Så var der en Gårdmand, som havde et Par Kvier, og de var helt blevne borte. Manden troede, at de var stjålne, og så gik han hen til Klemmen for at få ham til at vise dem igjen. Men så siger han, det gjør Klemmen: »Nej, dine Kvier er nu slet ikke stjålne, som du tænker, for de står ude i...
En sølle Pige var kommen galt af Sted og bleven med et Barn, men hun vilde ikke åbenbare for nogen, hvordan det var fat med hende, for hun havde besluttet at dræbe Barnet, så snart det var født. Pigens Madmoder opdagede alligevel, hvordan Pigen havde det, og passede nøje på, at hun ikke var ene. Da så Tiden kom, listede Pigen ud i Laden og lagde sig i...
Lidt syd for Gården V ester-Høj gård eller Moselund i Voel ligger en Bakke, som kaldes Lysbakket, og syd derfor er Lysmose. Marken syd for den kaldes Tinkolde, og her findes en Dal, hvor der går Spøgeri. En Datter af Gårdens Ejer, Svend Jensen, skal en Aften, hun gik igjennem Dalen, have set et stort Spøgelse rulle ned ad Bakken. Andre har set en hvid...
I Vole-Højgård boede mine Bedsteforældre Gamle-Svend og Gamle-Ane. Han var ikke nogen dygtig Landmand, og fik kun lidt ud af Jorden, der var på op imod hundrede Tønder Land Mark og Mose, men så kjørte han af og til ud på Pottehandelen. Han kjørte helt ned til Skive, og når han ikke rigtig kunde få Handelen til at gå, tog han gamle Potter eller Potteskår...
Min Fader Jens Peter Svendsen overtog Vole Højgård efter sin Fader. Så gik han en Dag ind til Vole By for at bejle til Niels Krogs Datter Kristense i Vole Krogsgård. Men da han fremkom med sil .lirende, sagde gamle Niels Krog: »Det var det værste, du kunde have forlangt af mig; nok ved a, te du har en stor Gård, hvad Mark angår, men når det er Blæsevejr,...
Kosakkerne lå her i Egnen, og da tjente min Husbond i Gjern Præstegård. Der var en 40 Stykker i Gjern. Om Søndagen samledes de på Gaden og sloges i Sten. Så sagde Folk til dem, at det var sært, de sådan sloges i Sten. Så svarede de: »Om der falder en Mand, det gjør ikke noget, wi er Fanden wælte mig nok igjen.« De sagde wi Der lå to i Gjern...
