424 datasets found
Danish Keywords: ren Place of Narration: Sir
Gammelsogns kirke på Holmsland og Rindum kirke er byggede af to mestre, som var mere end rene rå unger. De var misundelige på hinanden, og da mesteren for kirken på Holmsland tyktes, at Rindum kirketårn så altfor godt ud, tog han sin ene lufvante, fyldte den med jord og kylte den så efter tårnet; men så meget ravede det for ham, at vanten faldt på Rindum...
da.etk.DS_03_0_00175
Lime kirke blev efter de gamles fortælling bygget på samme tid som Rødding kirke, og det var just ikke rene årsunger, der byggede dem, for da han, der byggede Lime kirke, lagde de sidste sten på lavkirken, lå han pa knæ og agtede ikke på, at hans ben kom til at ligge på vejen, der førte forbi kirkegården. Nu skulde det netop hænde, at én kom kjørende i...
da.etk.DS_03_0_00119
Der var en gang en kone, som man beskyldte for at kunne mere end hendes Fadervor, men da hun aldrig gjorde fortræd med sin visdom, men derimod gjærne hjalp folk til rette, når de var i en eller anden nød, var hun almindelig afholdt. Engang havde hun fået sig en ung karl, ti hun havde både gård og gods, og skulde selvfølgelig da også have en karl. Så en...
da.etk.DS_07_0_00293
For så pas en menneskealder siden var der en forkarl på Avsumgård i Vejrum, der hed Povl Kristian. Som han en dag i hosten står i laden og forker op, kommer hans hund løbende hen til ham med halen mellem benene og hyler ynkelig. Han kunde jo vel forstå, at hunden så noget, den blev bange for, hvorfor han kaldte den til sig, satte begge dens ørespidser...
da.etk.DS_05_0_01715
Når dørene springer op, vil der snart dø én i huset.
da.etk.JAT_03_0_01590
Ude i kromandens lod i Sønderskoven er en kilde, som kommer op af det flyvendes bakke, og den kaldes også st. Sørens kilde. ry.
da.etk.DS_03_0_01162
Når gulspurven og bogfinken om vinteren kommer til dørene tillige med gråspurvene, får vi sne. Chr. Weiss.
da.etk.JAT_03_0_01361
I ældre tider brudte man at sætte bareben over dørene for at afværge hekseri og troldenes magt over huset. Haiebeneue måtte vende kløverne udad. A. Chr. Sørenseu, Hadsund.
da.etk.DS_07_0_00866
Om hosten kom en mand fra Vester-Hjermitslev og tog en førring rug af præstens i Ingstrup. Så kunde præsten ligge i hans seng og skjønne det, og så rejste han sig, gik ud til kusken og bad ham stå op og spænde for og så kjøre ham til Hjermitslev. Da var manden ved at få førringen ind. Det var brå morkt, og manden sagde i det samme: »Ja, rigtig nok skal...
da.etk.DS_04_0_01095
Nytårsaften lob en mand omkring med en gammel træsko med en strikke på og hug på dørene, og så kunde han trække den til sig igjen. Jokum Kristensen, Sæsing.
da.etk.JAT_04_0_00274
I Agger sang hornene for dørene juleaften, nytårsaften og hellig-tre-kongers aften. Lærer Grøn, Helium.
da.etk.JAT_04_0_00247
Når der stobes lys, må kvindfolkene ikke fa dørene op, så vil lysene sprutte. Man må ikke holde lysene, så de pladrer.
da.etk.JAT_01_0_00511
Juleaften skal en gjøre alle kreaturernes båse og krybber rene og feje dem. Den skik bruges mange steder endnu. Chr. Møller, Ringive.
da.etk.JAH_04_0_00315
Der siges for et gammelt ord, at om julen skal folk bringe deres spillekort til degnen, at han kan gjøre dem rene med lysetælle. Anton Nielsen.
da.etk.JAH_04_0_00314
Smedens Hammer må ikke ligge på Ambolten og Snedkerens Høvl på Høvlbænken Natten over, for hvis de skulde komme til at lave Ligsøm og Ligkister, så vil Redskaberne gå af sig selv. Ghr. Møller, Ringive.
da.etk.DSnr_02_H_00277
På Volstrup ved Hobro kunde de ikke holde dørene lukkede, når de lå i sengen. Der kom to fremmede. Den ene bandte så gruelig, at da skulde han nok holde den lukket. Men anden gang sprang den op. Så lod han det nok være. o. chb. b.
da.etk.DS_05_0_01769
Fru Juul ejede både Tårupgård og Lundgård her i Gammelstrup, og bun kjører endnu imellem gårdene. Don gang gik vejen forbi kirken og vesten til Lundgård. Så snart huu kom der, så sprang alle dørene op i hele gården. Peder Navntoft. Gammelstrup.
da.etk.DS_04_0_00748
På Klavs Sørens mark i Selsinggårde findes altid en grøn plet, hvorpå der aldrig gror noget, og man påstår, at på dette sted skal der være nedgravet en skat. fortalt af margrete mortensen. n. p. olsin.
da.etk.DS_03_0_02221
Ret ude i klitterne finder de endnu møddingssteder og kålgårdsdiger og pikninger uden for dørene, når de graver ned og kommer til mulden. Det har været en stor by der. Når de graver i plantagen osten for St/ærnehøj finder de spor af den, og sidste sommer fandt de mange gårdssteder. uarie kirstine kjærgård.
da.etk.DS_03_0_02060
Når der pludselig bliver en dyb pavse i et stort selskab, går der en engel igjennem salen. Af sådanne pavser skal der sikkert komme to til, når den første har været der. M. Møller.
da.etk.JAT_04_0_00060