Ved pintse brugte man at meje busene eller udsmykke dem med grønt. Lange bøgegrene blev satte ved begge sider af dørene, og småkviste indstukne ved lofter, vinduer og bylder. På gulvene strøedes der engblommer og grønne blade. M.G.Krag.
Nogle herrer var ude en tur og kom ind et sted, hvor de vilde have noget at spise. Men der så ikke helt pænt ud. Så kom de i tanker om at forlange kogte æg, for dem kunde der da ikke være noget skidteri ved. Men da konen nu kom med dem, havde hun pillet dem, og det var jo ikke meniugeu. De så endda helt pæne ud, men da de nu hørte hende nærim re ud,...
I Forum i Brøndum boede en gammel smed og hans kone, og de havde en søn, der hed Kristen. Om ham sagde hun: Ja, vor lille Kristen han holder skole ovre på Fanø, han lærer dem det rene Guds ord". Han hørte drengene sige indbyrdes: Hvad vil vi regne den låendsdreng, han skal ikke komme til os". Næste dag kom han tidlig i skole og gav dem en dragt,...
St. stefans nat er Vendelboernes karneval. Da må man slå sig løs så meget man vil. De stopper skorstenene, sæ at røgen slår ned, når folk om morgenen gjør ild på, og binder klinkerne på dørene, sa at man ikke kan komme ud, ja, man har egsempler på, at de har stillet vogne på tagene. Natten fordrives med dands, leg og spøg til den lyse morgen, da man går...
Stafensmorgen rendte de her og fjælede folks sager, båre og skovl, og bandt dørene, at folk ikke kunde komme ud. Det gjaldt jo om, hvem der kunde komme forst op. Den, der kom sidst op, kaldtes Stafen, og måtte bære det navn året rundt. Ved hellig-3-konger stod de og kjorte rundt med stjærnen og sang visen. Kristen Lorentsen, Vedsted.
Drengene gik omkring, når de havde fanget en ørn eller en ræv, og sang for dørene for at få et par æg eller lidt fødevarer. De sang: Vi haver en ørn udi vor kåre, og den skal flyv1 til Skanderbåre, og der skal en tim' både last og skam, fordi den har stjålen jer gejslinger og lam. Peder A. Bjerregård, Brandstrup.
En pige skulde skylle tøj, men da arbejdet var udfort, og hun kom tilbage, sagde madmoderen, at hun skulde gjøre det om igjen. Således gik det fire gange, men da lagde pigen mærke til, at madmoderen så på hendes arme, som var snavsede, og nu sørgede hun for at få dem vasket til næste gang. Så var det godt, og for fremtiden sørgede hun altid for at holde...
Der var en mand, han var ikke kissel ved snavs. Han kjorte i marken med et læs mog og gik og bed af et stykke meldmad. Sa faldt der en klat af vognen; men manden satte meldmaden pa læsset, tog klatten med fingrene og smækkede den pa vognen. Sa gnov han igjen af sit smørrebrod og kjorte videre. N. C. Andreassen, Ørslev.
Der er et Kammer øverst oppe i Spidsen af det nordøst Tårn på Engelsholm, og der var en Seng, der skulde redes op med rene Lagener til hver Nytårsaften, ellers kunde de ikke være der om Natten. Det var altid, som der havde ligget en stor Hund eller Kalv i den Seng, men de så aldrig nogen Ting. Nørup S., Torrild H. Dorotea Magdalene Pedersdatter,...
Niels Knude fra Råsted var Skorstensfejer, og skulde gjøre de små Huse på Vosborg rene. Det skulde jo være om Natten, og så var det da en Nat, han kom med hans Trillebør og fik den læsset til. Nu skulde han jo uden om Borgegården og om ad gamle Fruens Have norden det nordre Hus, men der mødte han en lille, sort Hund, der stod lige foran Hjulet. Den vilde...
En Mand på Siadilø har fortalt, at der nede på Klitten for nylig har været en afdød, som gik igjen. Manden, i hvis Hus det spøgte, kunde ikke selv mane Gjenfærdet, »fordi han ikke havde rene Hænder«. Han henvendte sig da til Skolelærer Højborg i Idum, da denne i en Ferie aflagde et Besøg i sit Hjem på Holmsland, og efter først at have talt med Præsten...
Pastor Blicher i Spentrup havde været henne at mane et Gjenfærd, og så befalede han Karlen: »Glem nu ikke at lukke alle Dørene.« Men Karlen var nysgjerrig og vilde kikke ud, altså lod han en Dør stå på Klem. Men da tog det Ovret af Huset. Spentrup S., Norhald H. Skrædder Christiansen, Kristrup.
Når man har Skjæver, kan man hverken leve eller dø. Den Sygdom går over til Blegsot, Gulsot, Modsot, Svindsot og alle onde Soter, når man da ikke kommer til en klog Kone i Tide, og hun får læst over det og kommer til at kurere på det. De gamle Koner sagde, det var Guds rene Ord de brugte, og når det er det rene Ord, så må der også ligge en Kraft i det....
En Kone blev hentet hen til en anden Kone, der var i Barnsnød, og skulde hjælpe hende. Da hun var færdig, fik hun et Forklædefuld Høvlspåner med sig hjem til Betaling. Hun smed dem i Skorstenen, men der blev en lille én siddende ved Forklædet, og næste Morgen var den det rene Guld. Hun vilde nu gå ud og hente de andre, men da var de forsvundne. Peder...
Et sted i Hastrup var det blevet galt med køerne, de gav ikke noget mælk. De tik da også fat i en klog mand, han opboldt sig nogen tid ene hos køerne. Hvad han tog sig for, véd jeg ikke, men da han kom ud igjen, pålagde han manden at våge over, at byens karle ikke kom og holdt sjov med pigerne, mens de malkede, og så skulde han lade dem malke køerne...
I nabogården til den østligste gård på Hjarnø var der så meget galt med trolddom, så de næsten ikke kunde være der, det spøgte om natten pæ gulvet i træskoene, ja, også i sengene, og i karlekammeret var det ikke bedre. Så fik de den kloge mand hentet, og han drev alle trolde og hekse, som var på øen, derhen. Den ene var ved at bage pandekager, men hun...
Der var eu mand i Stjær, de skyldte for, at han kunde hekse, og når de ikke kunde kjærne smør af deres køer, så var det forhekset. Så skulde de have bud over til Store-BUig efter én, de kaldte Per Smed, og han skulde da komme, når der næste gang skulde kjærnes. Da han kom, sagde han, at de skulde slå fløden i kjærnen, men ikke begynde, inden han havde...
Om Voldborg aften skulde vi alle have en rønnepind i lommen, og den skulde være der bestandig. Der skulde også sættes en rønnepind i en sprække oven over dørene der var jo lervægge, og altid et hul at sætte den i. Så skulde den sidde dér til næste Voldborg aften og da fornyes. Heksene red den aften til Troms kirke at tages til alters, og der var mange...
St. Hans aften pynter man alle dørene med majgrønt, si kommer heksene ikke ind, og ovnsrageu og kosteskaftet gjemmes forsigtig. Hestene trækkes også somme steder ind den nat, men de skydes baglænds ind i stalden. Korsør-egn. Chr. R.
En pige sad og lo ad Hals Præst. »Ja, du skal ikke le, min pige, mæ skal huske dig på din bryllupsdag.« Hun blev også, da hun stod for alteret, så trængende, at hun kom til at gjøre både det ene og det andet der oppe. Nu er Hals præst død, men hans kone lever endnu, og er en grumme klog kone og bliver søgt meget. Han havde tilhold på Nørre-Elkjær, hvor...
