Hjortkjær præstegård stod i forbrand i mange Herrens år; hver nat kunde man i byen se, at den stod i lys lue, og hvordan ilden, som kom op ved bryggersets skorsten bredte sig over hele længen, så lysskjæret skinnede ind gjennem folks vinduer. Præsten Albert Schmidt bad hver søndag på prædikestolen om den frygtede ulykkes afvendelse, og altid havde ban...
Når dørene springer op, vil der snart dø én i huset.
da.etk.JAT_03_0_01590
Ude i kromandens lod i Sønderskoven er en kilde, som kommer op af det flyvendes bakke, og den kaldes også st. Sørens kilde. ry.
da.etk.DS_03_0_01162
Når gulspurven og bogfinken om vinteren kommer til dørene tillige med gråspurvene, får vi sne. Chr. Weiss.
I ældre tider brudte man at sætte bareben over dørene for at afværge hekseri og troldenes magt over huset. Haiebeneue måtte vende kløverne udad. A. Chr. Sørenseu, Hadsund.
Om hosten kom en mand fra Vester-Hjermitslev og tog en førring rug af præstens i Ingstrup. Så kunde præsten ligge i hans seng og skjønne det, og så rejste han sig, gik ud til kusken og bad ham stå op og spænde for og så kjøre ham til Hjermitslev. Da var manden ved at få førringen ind. Det var brå morkt, og manden sagde i det samme: »Ja, rigtig nok skal...
Nytårsaften lob en mand omkring med en gammel træsko med en strikke på og hug på dørene, og så kunde han trække den til sig igjen. Jokum Kristensen, Sæsing.
da.etk.JAT_04_0_00274
I Agger sang hornene for dørene juleaften, nytårsaften og hellig-tre-kongers aften. Lærer Grøn, Helium.
Når der stobes lys, må kvindfolkene ikke fa dørene op, så vil lysene sprutte. Man må ikke holde lysene, så de pladrer.
Juleaften skal en gjøre alle kreaturernes båse og krybber rene og feje dem. Den skik bruges mange steder endnu. Chr. Møller, Ringive.
Der siges for et gammelt ord, at om julen skal folk bringe deres spillekort til degnen, at han kan gjøre dem rene med lysetælle. Anton Nielsen.
Smedens Hammer må ikke ligge på Ambolten og Snedkerens Høvl på Høvlbænken Natten over, for hvis de skulde komme til at lave Ligsøm og Ligkister, så vil Redskaberne gå af sig selv. Ghr. Møller, Ringive.
På Volstrup ved Hobro kunde de ikke holde dørene lukkede, når de lå i sengen. Der kom to fremmede. Den ene bandte så gruelig, at da skulde han nok holde den lukket. Men anden gang sprang den op. Så lod han det nok være. o. chb. b.
Fru Juul ejede både Tårupgård og Lundgård her i Gammelstrup, og bun kjører endnu imellem gårdene. Don gang gik vejen forbi kirken og vesten til Lundgård. Så snart huu kom der, så sprang alle dørene op i hele gården. Peder Navntoft. Gammelstrup.
På Klavs Sørens mark i Selsinggårde findes altid en grøn plet, hvorpå der aldrig gror noget, og man påstår, at på dette sted skal der være nedgravet en skat. fortalt af margrete mortensen. n. p. olsin.
Ret ude i klitterne finder de endnu møddingssteder og kålgårdsdiger og pikninger uden for dørene, når de graver ned og kommer til mulden. Det har været en stor by der. Når de graver i plantagen osten for St/ærnehøj finder de spor af den, og sidste sommer fandt de mange gårdssteder. uarie kirstine kjærgård.
Da den gamle meget bæftige superintendent Struense en gang visiterede i Tinglev, havde ban det uheld, at kusken væltede med ham. Uagtet han ikke fik mindste skade, blev han som rasende og udskjældte kusk og tjener for djævelsbørn og alt det værste, han i sin forbitrelse kunde hitte på. Pastor Bjørn fra Bylderup var med mange flere nærværende. Efter at...
En mand fra Gammelby, Visby sogn, fortalte mig, at ban var velkjendt i Marsken. Ja, Garensboll fik da Gus straf omsier, mæn de var jo indt meer som vel fortjen, for di vår så øwertrin i storjartehed, te di sai rigte, te di måt int spot å æ gol, mæn haj kåp å spyt i, mæn så fandt Vorhærre dæm omsier. Anna Ludvigsen.
Min fader fortalte om en mand i Tingelev red navn Jeppe Bodiker, som kom ind til sin nabo og udbrod: Hær do hor, nabo, te di sæjer, te Struels vil ha, te vi ska ha en ån regiion. Så! sagde den anden, ku do nok skik dæ i de? Ja sågu, en sknld val. Hans kone kunde hverken udtale l eller r, og hun sagde da: Æ hæ så mind en goi mand, de va...
1 Tinglev boede en for sin gjerrighed berygtet pebersvend ved navn Boss. Han ejede nogle brogede gardiner, som aldrig brugtes undtagen ved bryllup, ti så brugtes de til at klæde sal med. En gang kom et par nabopiger og bad om at låne dem. Ja, dem skal I sku få straks, men æ sku sands em lidt føst. Derpå tog han dem, lagde dem på en blok, tog sin okse...
