Provst Langhoff havde sit læs med skarnet (Mars Kai), der væltede vognen for ham to gange, og den ene gang var han endda selv på, men den anden gang skulde der hentes læge til provsten. "I væltede nok", sagde han til karlen, da de kom hjem. "Ja", svarede han, "og det lige på jævn jord". - "Jeg véd det nok, men jeg kunde ikke afværge det." d. j.
Nogle karle fra Højby havde en gang været nede i Langholm for at stjæle en avnbøg, som skulde være til slagler; men da de var komne lidt på vej med den, kom Mars Kai efter dem med en vældig støj. De gav sig til at løbe, og til sidst måtte de lade bøgen ligge, for ellers havde han nået dem. De kom da så tidlig ind, at de fik sat stål over porten og...
På Tidselholt ved Svendborg boede for omtrent 100 år siden en herremand, som hed Niels Brink. Alle ordentlige folk holdt for, han levede et ryggesløst liv, og da han var død, gik han jo igjen, ja han nøjedes ikke med at gå, nej han kjørte i karet . . ., så der var næsten ikke til at være på gården, og det var hver nat. Så traf det sig en aften, da...
En gammel kone gik fra Lyndelse til Søby; og som hun nu går i hendes egne tanker, kom der sådan noget sært noget og fulgtes med hende, hun vidste ikke, hvad det var, og derfor sagde hun: "Er du et Guds barn, så sig til i Guds navn, hvem du er, men er du den lede Satan, så vig bort fra mig." Det hjalp; aldrig så snart havde hun sagt det, før skikkelsen...
Den, som syer de offersdage, eller den dag, de har gået til alters, får buldne fingre. D. J.
En kone i Højby fortæller, at hun, medens hun var pige, led så forskrækkelig af tandpine. Så var der nogle, som rådte kende til, at hun skulde gå op på kirkegården en aften efter solnedgang og tage en sten på den sidste grav med munden, og gå hjem og spytte den ud i en kiste, og så måtte hun ikke komme til den mere. Det skulde alt ske stiltiende, og hun...
da.etk.DS_04_0_02014
En ring, som er lavet af et gammelt ligkistesøm, er god mod bryderi (gigt), utingen, uminden, eller kvad man nu kalder det. D. J.
Den syvende søn af samme forældre, når der er ingen pige imellem, som er født i det syvende år (et årstal, hvori der er et syvtal) i den syvende måned, den syvende dag i måneden ved den syvende time, skal blive så vis som Salomon og lidt til. Nogle Tyskere kom en gang til Lyndelse og vilde kjøbe sådan én, han skulde være til at drukne, for det var...
Der kom en forfærdelig nysen på folk, så de ikke kunde kolde op igjen, og når de havde nyst allerlængst, blev de ganske sorte og faldt om og døde. Det kalder folk den sorte død. På nogle egne døde alle ud. Således gik det henne ved Ringe, som ligger 3 mil syd for Odense ved Svendborg-vejen. Der løb en pige nd af et hus og ind af et andet, men kunde...
På Søgård (Søby - Søgård) boede en herremand, som havde så meget mod på jagten. Nu traf det sig en gang, at han blev syg og troede, at han skulde do, og så skulde præsten hen at berette ham, ellers kunde han ikke komme op i Guds rige. Da præsten kom, venede herremanden sig, så det var en stor ynk at hore, fordi han troede, at det var snart forbi med al...
I Svenskekrigen kom der også nogle til Dømmestrup, N.-Lyndelse ; det var nogle grove karle. Således lå der i den gård, som nu tilkører Lars Hansen, en stor officer, der engaug forlangte pigen til at rede seng i tusmørket, og mens hun gjorde det, puslede han ved døren. Hun kui.de ikke se, hvad han gjorde, men da hun vilde ud, var døren snoret fast med...
Ved Kristen Skovs i Lxndelse, lidt bag gården eller rettere lidt foran, da den blev trukken lidt fra byen 1861, efter at den var brændt, har tit været set en guldkjæde, når de har pløjet, men de har aldrig kunnet få fat på den, for enten løber hestene løbsk i det samme, eller der kommer noget andet i vejen, og så er den straks borte. d. j.
I en af Hans Mortensens marker ved Højby, som kaldes Stendys, er en høj, hvori der siges at ligge en stor skat. Der er endog dem, der har hørt låget på kisten smække i. d. j.
Kun st. Hans aften har vandet ved kilderne lægende kraft. Men kommer nogle i trætte om vandet eller bander der henne ved, så forsvinder det. Af de fyenske kilder er den ved Stenløse og den ved Frørup de anseteste. Man brænder også der st. Hans blus. d. j.
Frå Gråbrødre kirke i Odense skal der have gået en løngang ind under åen til Nonnebanken, som munkene gik ad ud til nonnerne, der havde deres kloster på banken. Da kirken blev brækket ned, blev gangen kastet til. d. j.
I den mark, der strækker sig fra Lars Hansens gård i Lumby ned til Lyndetse-rejen, har lygtemanden tit været set. En gang, mens Kristen Bæk tjente der, så han den. Han tillige med en karl var ude at sætte «klojte» til nat, og da så de, at lygtemanden spillede oppe på Stenlose mark. Den ene bandte og sagde, at han kunde gjærne komme og lyse for dem, så...
En mand fra Lyndelse kjørte en aften hjem fra Odense, klokken var kun syv, men det var allerede mørkt, og da han kom lidt forbi Iskjcelderen, blev hestene stående, og han så en hund foran dem, som var så lang, at den spærrede hele vejen. Inden manden vel vidste af det, lå han med heste og vogn i graven ; han råbte om hjælp, og snart kom gårdens karle med...
En aften gik en kone og hendes datter ud ad vejen med Søby til, for de boede der noget ude. Ret som de går forbi kirken op mod præstegården, hører de noget klarope så underlig, og det gik kun på tre ben, de sprang derfor over i Niels Jensens toft. Det kom forbi; de kigede over hegnet og så da, at det grangivelig lignede en broget kvie, de havde hjemme....
I Rojby er et kirkelam. Klokkeren lægger hver nytårsnat frisk leje til det. D. J.
Der ligger en lille holm i Oderne å tæt ved Bellinge bro, den bliver ved at nærme sig, og gamle folk kan huske, at den i deres barndom var meget længere derfra. Sibylle har spået, at uår den kommer helt hen til broen, skal der stå en broget ko på den og brøle, og så kommer Dommedag. Men for den tid skal der stå et vældigt slag ved Odense, så at ænderne...
