Nær det regner, og æ soel skjen, så får vi regn i morgen igjen. Ji. BredsJoff.
Når arken bygger mod solen, får vi regn, går den med solen, får vi godt vejr. Chr. Weiss.
Når skarnbasserne sværmer stærkt i mørkningen, giver det snart regn.
Karle og piger kom hjem af heden, for det havde givet sådan en regn, at de kunde ikke slå lyng. Da de så kommer forbi Nission kirkegård, er der en karl og en pige, som giver sig til at dandse på den. Men de sank ned i jordeu og blev rent henne. Peder Christensen, Rottesgård.
Der spasered en skjøn ridder alt på den grønne vold, så dejlig som en lilje, så smal som en vånd, han tager i sin kande alt med den hvide hånd, han skjænter, og han drikker allerkjærestens skål, men aldrig drak han mjød, som han før drak af vin, men jeg kan bedyre, at du er et svin. D. Johansen, Lille-Egede.
Når det ringer over lig, og den store klokke holder først op, bliver det en rig, som skal begraves næst efter. Men linger den længst, bliver det en fattig. D. j.
Man må ikke have en skilling i mumlen, når vinden drejer sig, for så bliver hovedet siddende stift i den stilling, man holder det, D. J.
Det bedste bly til ørenringe er kirkebly, men det skal stjæles. D. .1.
Jeg var mig en HT bit' dreng, jeg skuld ud at tjene, tidlig op og silde i seng, altid fik jeg skjænde. Kål fik jeg fad i fad, flæsk det smagte jeg alier, ryggen fik rabalder! Pyen. Diderik Johansen.
Det var en gang de Søgårds folk var ude at strø møg, så kom forvalteren ud til dem, han var så meget gal, og hvordan det gik og ikke gik, han tog en greb og vilde slå en af karlene for skallen med, men karlen holdt sin for, så forvalterens greb fløj tilbage og slog ham i hovedet, så han døde af det. De store holder jo hovederne sammen, og karlen blev sat...
Nogle karle skulde en gang sidde vagt ved en heks, det var nok i Dømmestrup som skulde brændes næste morgen. Den ene af dem dandsede med bende bele natten, de andre turde ikke. Da de havde dandset til hen imod dag, sagde heksen: »Nu gider jeg ikke mere, men vil du møde mig i morgen aften uden for vangeleddet, for indenfor kan jeg ikke komme så...
De st. Hans blomster, man st. Hans aften sætter ved bjælken, må plukkes efter solens nedgang. Den ene sætter for en karl. den anden for en pige. Gror den ene ud ad, er det deus skyld, som den er sat for. D. J.
På Hjallese mark boede en slem heksemester, som folk sjælden kaldte andet end Galder-råbemanden. Der var mange vidt omkring, som søgte råd hos ham. Det er kun ti år siden, at en karl, som bor nu på Lyndelse mark, havde sig to kjærester, han gjorde mest af den ene, men blev dog gift med den anden, for hun havde søgt Galdermanden. Han kunde jo ikke modstå,...
