Pinden på Løvenholm havde også akkorderet med den Slemme, men havde det på den betingelse, at hvis der kom regn lige før han døde, om det så var ikke mere end nogle regndråber, skulde han ikke høre ham til og kunde blive salig. Den dag han lå og skulde dø, var det et pænt solskinsvejr. Så skulde de reude ud hvert øjeblik og se, om det ikke vilde regne....
Ved den å, der forbinder Skanderborg sø og Mos sø, ligger en lille skovbevokset holm eller ø med åen på den ene side og eng på alle de andre. Denne 0 kaldes Morholm. Da Polakkerne var her, forfulgte de en gang nogle kvinder og børn, som i deres nød søgte tilflugt på holmen. Polakkerne indhentede dem der og slog dem alle ihjel. Deraf fik holmen sit navn,...
Lading har fået navn af, at der i gamle dage var en ladeplads for skibene, og i Fajstrup var der færgested over vandet. I den lavning, der er sønden for Lading, er der gravet master op af et skib i en mergelgrav. Vesten for Lading sø har der ligget en mølle, sorn kaldtes Gammel-mølle. Det er endnu kjendt, hvor mølledammen har været, og der er dæmninger...
I Bråby sogn er der spor af grundvold til et kapel, hvor der fordum hang to faner, som det overtroiske folk plejede at bære omkring på markerne, når det var meget varmt, for at de kunde få regn, og når man fik altfor megen regn, for at man kunde få klar himmel. Resen. I 54.
Maria hun sad på kirkestett', hun bøst', hun flætt', hun bad til Gud, den regn vild7 hætt'. Så hææt den regn, så skind' den sol over mark og by, klar op i sky, Guds engle ly. Lad fuglen flyww, lad skyen dryww, lad Himmeriges dor stå (blyw) åben. Anders Pilkj^er Nielsen, Vejlby.
De Stjære unge folk vilde til Store-Ring til bal. Det var om efterårstiden og et forfærdeligt vejr med regn og sne. Da de kom ned til Mårbcek-sten-bækken, kunde de ikke komme over, for alting gik over sine bredder. Så gik der et bæst løs der nede og pas te sig selv den gang gik al ting jo løs om efteråret og så satte de dem op, og de blev ved at...
Hofjægermester Folsaeh på Vcdelslund var noget rå af sig. Traf det ind med regn om høsten, når han havde korn på marken, som var tjenligt til at kjøre hjem, kunde han falde på at true med hånden op mod himlen og sige: Kan Du deroppe lade det regne, så kan jeg Satan lyne mig lade kjøre ind! Så gav han ordre til at spænde for høstvognene. Men inden de...
Folketro om pintsen. 1. Når man pintsemorgen fejer alle gulve og kaster fejeskarnet over på naboens mark, skal man nok blive fri for lopper denne sommer. M. Møller. 2. Gamle folk har sagt, der måtte hellere komme gloende emmer på jorden, end det måtte regne pintsedag. Karen Marie Rasmussen. 3. Pintsedags regn er næsten aldrig god. Vole. 4. Pintsdaws...
En gang i hosten havde både herremand og bonder rug stående tør på marken. Der var en dygtig ladefoged, og han havde mange folk samlet tidlig om morgenen. Sa siger han til dem: "Når I nu vil skynde jer og arbejde dygtig til middag og rylte ved, så kan vi få rugen ind på gården, og så må I tage hjem, det kan da lade sig gjore, at I kan få jeres eget ind i...
I 1852 eller 53 boede vi oppe på Grønvang. Min Faders Gård var udflyttet fra Vejen dertil. Han sad en Aften inde og vandt Garn, og hans Kone var ude at malke, og Pigerne var også ude. Det havde været et stort Tordenvejr med Regn, så jeg var kommen gennemblødt hjem og sad nu i Stuen og skiftede Tøj. Døren stod åben til Sovekammeret, hvor min Broder og...
da.etk.DSnr_02_H_00104
Jomfru Marie hun sad på Stett, hun redte sit Hår, hun flætt, hun bad, den Regn mått hætt. Den Regn den hætt, klar op i Sky, stik din Finger i Ly, gjen Dørren (Duggen) te å dryww, gjen Fuglen te å flyww. Lad Himmeriges Porte stå åbne, så Fattigfolk kan komme tørre hjem. Møen. Gammel Bøn om godt Vejr. G. N. Bugge.
Der strandede et skib ker norderst i Trandum klit, som var ladet med sirts. Det drev i land og lå her i store diger, og så blev det kjort op til strandfogden og solgt. Men folk gik jo og plyndrede dygtig af det. Så drev der også en dame op med et barn bunden ved sig, og hun havde en del sølv- og guldsmykker på sig. Så kom i det samme et par mænd fra...
Min datter hun tjente i Patborg ude ved Frøslev, og hun fortalte mig, at der i sin tid havde været en skov bag ved den store banke, og den skov hed Kragelund-skoven. Der boede en rover, som hed Kragelund, og han røvede der i skoven og havde et smukt hus der inde. En dag kom han i et værtshus til et kjønt fruentimmer og spurgte hende, om hun vilde med ham...
Den gamle Moselundgård, der lå lige nede ved mosen, var så gammeldags i et og alt, og folkene med. Man kom ind ad en egedør så lav, at et almindeligt menneske skulde bukke sig for at gå gjennem den. Der var en stenpikket lille forstue. Derfra kom man ind i skorstensstuen med det åbne ildsted, hvor familien sad og arbejdede ved lysebillingerne. Der var en...
Der var en Præst i Mosbjærg, han gik hver Aften på Kirkegården, og hans Kone satte ham lidt i Rette for det. Ja, der kunde vel være en Sjæl, han kunde redde fra Fortabelse, siger han, og få den til at bekjende for sig. Det var nu hver Aften, enten det var Regn eller Sne eller Blæst, det var lige godt, og hun var forlegen med det. Så får hun Kusken en...
I Sønder-Kongerslev var en karl, som blev taget til dragon. De vilde slå soldaterne den gang, meu når de slog ham, faldt der enten en arm eller et ben af ham, det var, som han var helt rådden. En gaug kom han for sent i stalden, alle de andre var tague ud på exercerpladsen med hestene, så der var ingen til ham. Hau red da ud på en halmbronge, og siden...
A tjente ved min Morbroder Rasmus Mathisen i Emborg Kloster som Hjordedreng og skulde gå og vogte nogle løse Unghøveder ude i Kjæret en god halv Mil fra min Morbroders Pljem. Det var jo Kalve og Kvier og Tyre, a skulde gå ved, og de skulde drives ind i en Fold om Natten, som var der ude, hvor a passede dem. Den første Aften var de ikke lette at få...
Lime og Rødding Kirker blev bygget på én Gang. Ham der byggede Lime Kirke, han hed Mikkel og var så ualmindelig stor, så han lå på hans Knæ, da han lagde Grunden. Hans Ben var i Forhold efter det andet og ragede et godt Stykke ned vester fra Kirken. I det samme kom der en Vogn med et Læs Sten, og den kjørte over hans Ben. Sa sagde Kjæmpen, al de vildt"...
Min Moders Faster, Ane Nygård i Gammelsogn på Holmsland, havde set den Gård, hun boede i, stå i Forbrand og endogså gj en tagne Gange set det brændende Tag glide ned for Vinduerne, når hun om Aftenen sad inde på sin Stol. Da hun nu var så overbevist om, at Gården vilde brænde, tog hun Lovning på, når dette skete, at måtte komme til at bo hos en...
Folketro om skjærtorsdag og langfredag. 1. Den, der ikke havde fået 9 slags kål skjærtorsdag, skulde intet held have med sine haveurter det år. Det var et godt bevis på vanheldet, at når en sådan gik ud i haven og bed i et træ, skulde dette gå ud. E. T. K. 2. Skjærtorsdag må ej hugges med ogse, ti flyver fliserne over fæet, bliver det sygt, og træder det...
