82 datasets found
Danish Keywords: redskab Place of Narration: Elling ved Frederikshavn
En karl i Levring vesterskov gik eu aften ind til pigens seng og tog ved hendes store tå for at få hemmeligheder ud af hende. Pastor Pedersen, Elling.
da.etk.JAT_03_0_00373
Manden og karlen i en gård i Levring gik med en kalv, der nylig var født, og vilde bære den hen i få restien. Karlen havde i bagbenene og gik forst ud. “Det er jo egentlig galte, siger manden. “Å, den skal jo ikke lægges til”, siger karlen, “så gjør det vel ikke noget”. Past. H.Pedersen, Elling.
da.etk.JAT_01_0_01030
Erik Jensen i Levring skulde en dag kjøre til mur..1, ag så fik han en kattekilling med i vognen, som mølleren skul e have. Men nu havde han desværre en drægtig folhoppe for, og så kastede hoppen foliet, og det dode. Man mil nemlig ikke i et sådant tilfælde have en kat i vognen ved sig. I samme gård code et år så mange lam. “Ja. a véd nok. hvad det...
da.etk.JAT_01_0_00967
Kristen Degns kone på Levring mark kunde læse over et og andet. Én af hans sønner, Martin, kunde ikke ligge tort om natten, og så vidste hun et meget probat middel til det, men det var også temmelig farligt for den syge, han kunde let få eu anden sygdom i steden. Hun hk en flaske af sønnens vand og gav et lig med i kisten. Det hjalp for det første, men...
En gårdmandssøn fra Levring, Kristian Dyr, gik på jagt om vinteren og skød meget ildere. Manden i en nabogård stod og fortalte ham, at da han før bøst havde været ved at rydde hans lade, havde han slået nogle ildere ihjel. »Det skulde du ikke have gjort«, sagde karlen, »for skindene er mere værd om vinteren.« — »Det var nu sandt nok, men a véd nok,...
En mand i Levring, der hed Johannes Keller, havde den evne at kunne få alle kvindfolk til at holde af sig, og han fik alle koner i byen til at løbe efter sig. Erik Jensen sagde til hans nabo, Hans Mikkelsen: »Ja, vi to véd da vore koner fri.« Kristian Dyr fortalte, at han kunde have lært kunsten af ham, men vilde ikke. Pastor H. Pedersen, Elling.
da.etk.DS_07_0_00956
En heks, der skulde have været brændt, kunde fritages, når hun vilde tage sig på at skaffe ulvene fra landet. Hun gjorde det også. Én af dem var halt og kunde ikke følge de andre. Så kom én forbi hende, flan sagde: »Nå, der kommer du med dine bitte plage.« Hun svarede: »Ja, havde du sagt noget andet, så havde det været forbi med dig.« — »Har du dem...
da.etk.DS_07_0_00691
På et sted på heden her i sognet blev der spektakel i stalden om natten. Manden går ud at se efter det, og da får han fat på en løs ko. Så vil han fornemme efter patterne, men den har ingen. Han fornemmer da efter hornene, men dem har den heller ingen af. Så råbte han ind, at de skulde komme med lygten, og da de kom med den, havde han slet ingen ting....
da.etk.DS_05_0_01849
Havet skal i gammel tid have gået ind ved Tværsted og hen til Eskjær osten om Eskjær teglværk og mundet ud i Kattegat sønden for Albæk. Der er endnu en lavning langs det strøg, der danner Tværsted enge og Gårdbo sø, hvilken altså er en levning af det sund, og osten for Eskjær sogn skal der have været en havn, de kaldte Mjgelbjærg havn. Der er også fundet...
da.etk.DS_03_0_01749
Min stiffader tog aldrig på havet, når han mødte KroMaren. Så kjørte han hjem igjen med hans redskab. Karl Axelsen, Strandby.
da.etk.DS_07_0_00723
Efter 956. Når to arbejder sammen, og de kommer til at lade deres redskaber støde mod hinanden, så skal de komme til at arbejde sammen til næste år igjen. chr. M., P.
da.etk.JAT_01_0_01581
Smedens Hammer må ikke ligge på Ambolten og Snedkerens Høvl på Høvlbænken Natten over, for hvis de skulde komme til at lave Ligsøm og Ligkister, så vil Redskaberne gå af sig selv. Ghr. Møller, Ringive.
da.etk.DSnr_02_H_00277
Der skulde komme håndværkere til Understed kirke, og en karl havde været i Sæby og faet noget redskab med sig, som han skulde sætte ind i våbenhuset. Da han havde sat det, hørte han en stemme, som sagde: «Vil du ikke herind ?» Han svarede: «Nej, der har jeg ikke noget at gjøre.» Så hørte han en latter, der skingrede gjennem hele kirken, men han skyndte...
Der er en bakke lige oven for Vejrumbro, der kaldes Koligens bakke. Så var der to, der lagde over med hinanden at ville kaste i den; men de måtte jo ikke snakke. Den gang de havde kastet lidt, stødte den ene på en gjenstand der nede. Så siger den første: "Nu er a ved den." Da han så vilde til at sætte sit redskab ind på den igjen, var der intet, og så...
I et Hus i Lild kom en lille Dreng en Aften ud i Bryggerset, og da så' han to Lys brænde op imod Loftet. Han gik så ind og kaldte på sin Moder, at hun skulde komme ud og se dem. Men hun kunde ingen Lys se. Nogle Dage efter skulde Manden kaste en Grav til et Lig, og da lagde Konen Mærke til, at hans Spade og Skovl var sat op imellem Bjælken og Loftet...
Gamle Ane Marie Klavses har fortalt min Moder, at når de skulde så Tarre forhen, så skulde de op, inden det blev lyst, for at flytte Hestene. De skulde da forbi æ Skrufhøj (æ Skruf kaldtes Krattet Sønden for Gånsager, og den Høj, der lå i det Krat, kaldtes Skrufhøj). Her hørte de så Bjærgmændene slå deres Kiste i. Det sank i deres Knæben, når de hørte...
Der er ikke så lidt spøgeri her omkring, og i tågede aftener sees der lys her. De har da ikke godt kunnet komme lier forbi uden at tage et hjul af eller uden at se ind mellem hestenes redskab. Stovring.
da.etk.DS_02_J_00094
Ad Roskilde til ligger Merlosegården. På dens marker er der en banke, hvor det i forrige tider ikke gik rigtig til. Hver aften ved solnedgang sad der en hvid glente på banken. Intet kreatur blev tøjret der, ti ellers kunde mau være vis på, at det kom til skade eller i det mindste blev rykket løs. Kår banken skulde pløjes eller harves, kunde man være vis...
I Vrads herred siges, at når det på graven sidst lagte redskab er en spade, bliver det næste lig i sognet af mandkjøn, er det en skovl, bliver liget af kvindkjøn. Den retning, hvori skaftet peger, viser retningen, hvorfra liget skal komme. C. L. Rasmussen.
da.etk.JAT_03_0_01557
I Kvie og især i Fåborg sogn brændes der potter endnu. Her i sognet er det ubetydeligt, og der er slet ingen i Tirstrup. I Trasborg er en enkelt gammel kone, der laver potter, og maske hendes mand kjorer til Hjetting. Der er enkelte i Trasborg, der kjorer lidt omkring med potter. De skulde af sted med et læs potter imellem bygsæd og bogetsæd. Også efter...
da.etk.JAH_05_0_00036