Der var et gammelt jorddige vesten for Fussing, de kaldte det Hummelgården, og der stod et lys og brændte om natten. Min faders morbroder var skovfoged og gik og så på det. Så fik han noget redskab gjort tre torsdag aftener i træk og tager hans hjulbor og går derned. Det skulde nu være tiende. Han kaster så til en grubekjedel, og den var fuld af ene...
Et par folk på Læsø blev gift og fik stedet efter de gamle. Men de var i vejen. Kort efter døde så konen, men manden var de så meget mere forlegne med nu. Ved et sammenstød imellem dem lader den unge mand de ord falde: Gid Fanden havde dig. Da kogte det op i den gamle, og han siger: Så længe a vender min næse op ad i graven, skal I aldrig få ro for...
En gammel bonde, Jakob Borkholdt, i Ormslev var meget nærig af sig. Et år havde han kjøbt en pægl brændevin til jul. Da de så skal spise juleaftens-nadver, skjænker han sig selv en snaps, og dernæst karlen én, og denne byder han ham med de ord: Tag dig nu en god slurk og giv så drengen resten, for vi skulde jo da gjærne have det sådan, at vi kan byde et...
Kniber man én, og stedet længe holder sig hvidt, er han arrig. H. V. R.
Der var en gammel degn i Lyby, der hed Jakob Christensen, han sad i et godt embede der fra 1856 til 1869 og samlede en hel del penge, ligesom han og fik sine to døtre godt afsatte. Han tog så sin afsked, da han var 68 år, nærmest fordi han ikke kunde få lov til at beholde Balles lærebog, flyttede så til Skive, levede der en 3 år og faldt pludselig...
Min bedstefader, som var født 1735, fortalte, at i hans ungdom, kom han en gang over E11 u m banke r, da der nylig havde været klapjagt i Dravitskov nær derved, og så der 14 ulve hængende i en til dette øjemed oprejst galge. i B o r r i g har folk fortalt om en følhoppe, der forsvarede sit føl mod en ulv o. s. v. Peder Andersen på Aspe, hvis datter lever...
I Mosegård Skov er et Sted, der kaldes del mørke Skifie, men der er ingen, der véd, hvor det er. De Gamle har fortalt, at der skal stå et Guldtaffel i det Skifte. En Arbejdsmand, der boede i Østerlaget sådan kaldes alle Byerne langs med Stranden efter Norsminde til han ligger en Nat i hans Seng og drømmer: »Der og der i Mosegård Skov skal du gå ud og...
Der har i ældre Tid været Sejlads fra Vesterhavet ind gjennem Kjærsgård Å til Skibsby. Manden i Kjærsgård Mølle det var Faderen til ham med den ene Arm havde en Gang Møllebyggeri, og så da han rejste, vilde de sejle hans Redskab i en Båd fra Møllen og ad Åen ud imod Havet og så et Stykke ad Havet til de kom til Skallerup Klit, hvor han boede. Som de...
Om Bindeballe i Randbøl Sogn fortælles, at denne By for lange Tider siden lå omtrent en Fjerdingvej mere vestlig der, hvor den magreste og mindst frugtbare Jord ligger og i Nærheden af den gamle Kongevej, som kaldes Kong Valdemars Vej, og som han red på ned til Dronning Dagmars Dødsleje. Nu bruges denne Vej snart ikke mere der på Egnen, men det var vel...
Herremanden Bagger på JuUJcov vandt ry som læge og var bekjendt for sine dristige kure. En dag kom en velklædt kavaller ind til ham og spurgte, om han kunde huske deres akkord. Han svarede, at han var beredt til at følge med, når han først måtte skrive til tre af hans bedste venner. Den tilladelse fik han, og så skrev han breve til tre af de nærmeste...
En gang, der var fjender i landet, var der nogle Tørringboere, der var bange for at miste deres penge og kostbarheder. Disse samlede de da i en kiste, og sá sejlede de ud omtrent midt på Gjeller sø og sænkede kisten ned, men de tik den aldrig taget op igjen. For mange år siden var der to mænd i Nørre-Nissum, der besluttede at drage skatten op og så dele...
Låddenhøj, en god mils vej fra Ringsted, har fået sit navn efter en kong Laden, som har levet i Sneslev sogn. Højen er på Fredsgårde mark, og i den blev kong Laden i sin tid stedet til hvile; hans våben og redskaber fik han med, men det kostbareste deraf var en guldkjæde af så stor længde, at den kunde nå om hele højens fod. Itidernes løb tænkte mange på...
Kong Valdemar blev, fordi han holdt så meget af jagten, sat ned i en åben begravelse med en hest og jagtredskaber hos sig. Han farer om natten gjennem luften med alle sine hunde, så det hviner og tuder efter. En karl fra Ormitslev har hørt det mange gange. En gang var han på jagt efter en havfrue, som hed Slattenpat. Han traf da en dreng, som måtte stro...
Skjå/d, slå et æ kow øwwer æ skjåZd, det or de to flade steder, der på koens bagpart til hver side går skrås ned fra rygbenet og bag ved hoften; sprood: det redskab på væven, som holder tojet ud til siderne, det har led i midten og er forsynet med en skyder; betteståww: lille stue til fremmede ved siden af dagligstuen, i modsætning til storstue (Le,...
På Ballegård ved Koed boede en gammel mand, som var meget velstående. Han gik bestandig, som bonder den gang gjorde i den egn, med sort uldhat, hvid vadmels vest med én række knapper, jakke med store sidelommer, af samme slags tøj og farve og ligeledes med én række knapper. Han havde hvide knadjukser og træsko med langt overtag. Da han blev en gammel...
Bønderne viste stor tjenstagtighed mod hverandre overfor brændevinsspederne. Ridende bud fløj gjennem byerne med råbet: Br. er ude! og så fik enhver travlt med på alle mulige og umulige steder at forvare deres redskaber, og udslætte spor af brændingen. Nar de fandt et kobberlag og pibe, blev det strags passet på grubekjedlen, og passede det, lagde de...
Vi fiskede med glib. Den var trekantet og med den ene flade side vist fremad. De andre to sider var der fastgjort garn pa, den forreste derimod fri. Vi skod dette redskab foran os, vadende i vandet og trækkende en båd efter os. Pa den forreste flade side var fastgjort en stok. som forneden var tveget. Nar det så gav et lille stod i gliben, kunde vi...
Der var en Mand, der havde en Huj på hans Ejendom, og den var tæt ved en Vej. Somtid kunde de se Lys på den Høj, og somtid så de noget sort noget, der puslede omkring ved den. Han gik så hen og solgte noget af hans Ejendom og fik en Husmand på det, men den Høj, som Spøgeriet gik på, beholdt han jo til hans egen Part. Husmanden fik så også at se en Nat,...
Vandet har kunnet gå helt ind sønden for Byen her, og der ude i Misthusum var der tit Vandflod. En Mand der ude fra var en Dag taget til Mølle i Brøns, det var den Gang den eneste Mølle her i Egnen, og den havde Mølletvang. Lav han nu var der, kom Floden, og han kunde ikke komme tilbage for det første. Vandet forte en stor Del Indbo og andre Sager med...
Nede i Risby i Bårse Sogn havde de en Gang en Kirke, for da var Risby et Sogn for sig i Hammer Herred. Kirken er for længst borte, men på Stedet ligger der endnu en hel Del Kampesten, store Munkesten og Kalkbrokker, så man kan nok se, hvor den har ligget. Da en ny Landevej skulde anlægges, kom den til at gå tværs over Kirkegården, det kunde skjonnes af,...
