433 datasets found
Danish Keywords: redde Place of Narration: Tingerup ved Hvalsø
Det hedder, at man kan helbrede visse sygdomme ved at jage en dygtig skra;k i patienten, hvad jo mange gange kan være farligt nok og derfor ikke bør benyttes. En anden sag er det, når skrækken kommer uforvarende. Sådan var der en gang en mand, der havde såilan lændeværk, at han knap kunde krybe. Nu var der auktion i byen, og han listede derhen med stort...
da.etk.DS_04_0_01905
En kjøbmand i Horsens havde forskrevet sig til den Slemme og måtte ligge i hans rugdynge flere gange, når det var galt. De måtte have bud efter en præst, dakjøbmanden kom i rugdyngen, og han reddede ham. J. b. og M. H„ L-Tåning.
da.etk.DS_06_0_00096
Degnen i Blegind vilde mane, men kuude ikke redde sig. Det mærkede Slanter-Lavst, og han kom så ubuden og hjalp ham. Da sad degnen oppe på loftet. Jens Pedersen, Jævngyde.
da.etk.DS_04_0_01076
Der var en mand, der lå for døden, og så sendte han bud efter præsten, han vilde skrifte for ham. Ja, hvad han havde da gjort. Han havde slået én ihjel, “men a har reddet en anden sit liv, så det kan vel skarre.” — “Nej, Vorherre kjender ingen skarren til,” siger præsten. Så er han heller ikke ved æ ret,” sagde manden. N. J. Termansen.
da.etk.JAH_06_0_00053
Præsten i Vilslev klagede sig for hans hjelmede Stud, da Vandfloden kom. Han havde fået en Daglejer ud for at redde den, men ham klagede han sig ikke for. Hans Andr. Wulff, Hjortlund. Vilslev S., Gjørding H.
da.etk.DSnr_03_0_01280
I en Gård i Låsby, der hedder Overgård, kunde de ikke bage en vis Dag i Ugen. Hvis de gjorde det, så vilde Gården brænde. En Gang bagte de den Dag, og da gik der Ild i den, men de fik den da reddet den Gang. Så kom der en Mand til, og han sagde, at dersom de bagte en Gang til den Dag, så kunde Gården ikke reddes. Siden bagte de aldrig mere på den Dag.
da.etk.DSnr_02_J_00265
En præst vester ude vilde så gjærne gå fra byen om aftenen. Så kom karlen.....Han taler til ham 3 gange..... »Det er for sildig, min ven, jeg kan ikke redde dig.« Kirstine Madsdatter, Havredal.
da.etk.DS_04_0_01137
Der er tre kirkeklokker sunkne i Gub sø, nemlig dem, der var bestemt til Balle, Kragelund og Bording kirker. Kun den ene blev reddet, nemlig den i Bording, den er så almindelig stor Og dygtig. søren jørgensen, engesvanc.
da.etk.DS_03_0_00526
Siem kirke var den første, der blev opført i Danmark, og det var grunden til, at den i sin tid blev reddet fra nedbrydelse. kl. gj.
da.etk.DS_03_0_00363
En kone skulde dele 8 potter mælk i 2 lige store dele, men havde ikke andet at måle med end tre krukker; den ene rummede 3 potter, den anden 5 og den tredje 8 potter. Hvorledes bar hun sig ad for ved hjælp af disse at dele mælken som forlangt. Chr. Weiss. Opløsning : Når al mælken er i ottepotskrukken, fylder hun trepotskrukken, som så derefter tommes...
da.etk.JAT_06_0_01280
Da der var 4 porte i Kjøbenhavns volde, rejste en karl derind for at more sig, han gav en skilling for at komme ind ad porten og 1 skilling for at komme ud ad porten, og han kom ind og ud gjennem alle 4 porte. Hver gang han var inde i byen, brugte han halvdelen af sine penge, og da han var kommen ud gjennem den sidste port, havde han givet sin sidste...
Det har rødder i jorden, ligesom Hans Anders's gård i Alsønderup. Chr. W.
da.etk.JAT_06_0_01236
Løvetand kaldes også på Sjælland Fandens kjærnemælk eller mælkeurt; gjogeurter kaldes her i egnen og vist nok de fleste steder på Sjælland gøgsgrød, flt. gøgsgrødder; at læsse gjødning kaldes vist nok endnu på det meste af øen at bryde møg; livvarer bruges i det nordligste Sjælland, ligesom i visse egne af Jylland om kreaturerne; orehakkelse er den...
da.etk.JAT_06_0_01086
Hvor meget er 10 til 2? 5, når hver af dem skal have lige meget. Chr. Weiss. Man tænker straks på 10 og 2 og svarer som regel 12.
da.etk.JAT_06_0_00853
Skomager Frank i Soderup var egentlig en Kjøbenbenhavner, vilde han lade, han snakkede fornemt, og det var dog en lille fornøjelse i hans fattigdom. Skomageriet var det ikke så stort bevendt med i hans ældre år; men så gik han til Holbæk en gang om ugen og hentede en] kube fuld af hvedebrød til at sælge. Kort for hovedet var han, og kunde snart blive...
da.etk.JAT_06_0_00342
Sagnene om jorbrand kan antages [at hidrøre fra, at man i gråvejr kan have set en eller anden bygning, stærkt belyst af solen, som fra en skybar plet har skinnet på den. Den 9. november 1894 gik jeg i middagstiden fra Tingerup til Scderup. Det var aldeles gråt i luften, hvor jeg var, men stille. Pludselig så jeg mig hændelsesvis omkring, og det forekom...
da.etk.JAT_06_0_00248
Sidst i tyverne og forst i trediverne var det en dårlig tid for bønderne. Ja, en enkelt var der, som havde penge. Hed det sig: “Han har fire snese dalere”, troede de, han havde slået en Jøde ihjel eller i det mindste stjålet dem fra en rig mand i Kjøbenhavn. Til vort var det rent forskrækkelig galt. Inden fader slap, lå han hen i samfald 12 år og kunde...
En karl fra Viborgegnen kom til at tjene en hestehandler, mod hvem han ofte var på rejse både i og udenfor riget. En gang kom han til Hamborg, som han fandt meget behag i, og da han kunde få en god tjeneste hos danske folk der i byen, sagde han farvel til hestehandleren og blev hos disse folk i to år. Så får han lyst til at se sine gamle forældre og...
da.etk.JAT_06_0_00175
Anders Hansen var kommen hjem fra markedet med en ko, der så så sølle ud, at folk ikke kunde begribe, hvad han vilde med den. Gamle-Klavs. der tit havde spil med Anders, spurgte ham en dag, de traf hinanden i smedjen, hvad han havde givet for den. Nu kunde Anders nok forstå, at han skulde bære løjerne op for en gangs skyld, og derfor svarede han ganske...
da.etk.JAT_06_0_00133
En mand, der havde gjort noget, så han måtte give møde i retten, skulde her skrive sit navn. Han undskyldte sig med, at han ikke kunde skrive. “Kan De slet ikke skrive noget?” spurgte dommeren. “Ikke andet end beter”, svarede synderen. Chr. Weiss.