Når man har kjørt efter jordemoder, skal man trække hestene rundt i gården tre gange, inden de kommer ind i stalden. Anders Jessen, Almind.
Når en ko havde fået kalv og blev malket, skulde de altid slå et forklæde over mælken, at solen ikke skulde skinne på den. Anders Jessen, Almind.
Provst Thune i Tavlev var en meget myndig mand. Der gik en sti til Borup over hans mark, og en dag red Jens Jepsen fra Kongsted ad den, da den kortede hans vej næsten en halv mil. Da han kom næsten til enden af stien, moder han provsten, der siger: Jeg må gjore ham opmærksom pa, at det kun er en gangsti, og han har at vende. Ja, han bad godt for sig....
En pastor Vissing i Hajen ved Vejle var så tit i strid med beboerne, nar han skulde have sit tiendekorn, for de måtte ikke røre det, inden han havde taget sit. Så var der en mand, der hed Mads Ogsvig, han sagde: "Så meget er der, og nu skal præsten sige, hvad side han vil have det fra, for nu vil a til at kjøre det ind". Men præ-ten fordrede af ham, at...
Når man vil stille løbske Heste skal man sige: »Fandens Mester, stil disse Heste!« Den Formel har a lært af en Dreng, og han har hørt den af en gammel Mand, der var inde hos hans Forældre en Aften og lærte dem den, imens de troede, han lå og sov i hans Seng. Almind S., Brusk H. Opt. af Anders Jessen, Almind.
De svenske, der blev slået ihjel i Almind Hule under Svenskekrigen, blev begravede i Svenskehøjen på Almind Kirkegård. Men da Kirkegården for nogle År siden blev reguleret, blev Højen helt slojfet. Der fandtes ingen Ben, men en stor Sten uden Indskrift lå inde i Højen. Anders Jessen, Almind. Almind S., Brusk H.
Øst for Almind i Almind Dal og lige neden for Præstegårdens Mark ligger Kongensholm, en temmelig stor Forhøjning. Der fortælles, at Harald Blåtand i sin Tid her har haft en Borg og boet der. Dalen har været sejlbar helt ud fra Kolding Fjord. Almind S., Brusk H. Anders Jessen, Almind.
da.etk.DSnr_03_0_00709
Imellem 1850 og 64 var der en gammel Mand i Grønnebæk syd for Grændsen, der fortalte: »Vi får snart Krig.« Der var nemlig et Stykke Jord på en Gårds Mark, og når der kom Vintersæd i den Mark, så stod Krigen for Døren. Kromanden Nissen i Hvilested Kro havde Familie i Grønnebæk, og når han hvert År kom sammen med Familien der, spurgte han, om de ikke snart...
Gud fader mig Regiere, Gud Søn min lyche formere, Gud den Hellig Ånd mig spare, Guds Engle mig bevare, så Kand mig intet Schade trosz alle dem, der mig hade. Dette Vers har Jeg fundet indskrevet i Bogen: Den rette Ordinants, Kjebenhavn 1582. Denne Bog findes i Askov Højskoles Bibliotek. E. T. K.
Der boede en klog kone i Almind, hun hed Marie. Så bavde deres nabo, Anders Koed, et føl, der skar sig på hakkelsekniven, så blodet stod ud af don omtrent som tappeu af en tønde. Nu vidste de jo nok af den kloge kone at sige, og karlen smut så op til heude. Hun sagde straks: »Ja, det kunde være, a kunde vide et lille råd. Hvad hedder føllet?« »Ja, vi...
Peder Jensen i Dons havde det så stærkt med næseblod, og hver gang næsen blødte, skulde de over til Almind degn, han hed Kristeu Broudum og kunde stille blod og løbske heste og var i det hele klog. Han skrev en seddel, hvorpå stod: Blod, stå stille, som vandet stod stille, da Kristus drog over Jordans flod. I navn..... Men så lærte de hnm kunsten af, og...
Endvidere fortælles, at en af gårdens ejere (Herslev by) havde altid en bestemt dag, han ikke var hjemme, men var ude i skoven, og han kunde sådan vånde sig, før den dag forestod. På den måde havde han været borte i flere år, men så den sidste gang da kom han ikke tilbage, og de fandt ham bag efter hængende i et træ der ude. Folk mente, at han mødtes med...
En mand, der en månelys aften kjørte forbi en gård i Herslev, kunde, da han kom lige ud for gården, ikke for nogen sag drive sine heste af stedet. Han havde en stor hund med sig, og så pudsede han den hen foran hestene. Den kommer pibende tilbage og søger skjul under vognen. Da han havde holdt lidt, kunde han kjøre videre, men næste morgen lå...
Et grueligt skarn var død. Præsten læste i hatten for at mane den døde, men da de kom hjem og ud i bryggerset, sad han oppe på ovnen og gren ad dem. lærer barsø, almind.
Man fortæller, at på en gård i Haslev by kunde ingen være ene, uden at de hørte noget sukke og klage sig, som det var et klynkende barn. Når der er flere til stede, om det end kun er et lille barn, høres det ikke. For en 100 år siden boede her et par folk, som i begyndelsen af deres ægteskab havde to piger, og da de blev voksne - det yngste var en 18 år...
I Skovsgárd i Sønder-Vilstrup gik konen ude i haven, og så faldt der en blomme ned i panden på hende. Barnet fik nu det mærke. Så døde en ung pige i nærheden, og da strøg de hendes finger over stedet, og så gik det væk. I Velling, Smidstrup, fødtes et barn med et mærke som en ribs over det ene øje. For et års tid siden strøg de det med fingeren af et...
Man fortæller, at en Munk var manet ned ved Munkebjærg i Andkjær skov, og efter ham har den navn. Når en kom forbi det sted, hvor han var manet ned, og tog ved pælen, lød det: »Nøk å nøk å nøk, a op og du ned!« Så løb folk, hvad de kunde. Lærer Barsø, Almind.
Da jeg var tolv år, blev jeg af min fader, som var degn i Almind, sendt over på Viuf mark for at finde nogle får, som var løbne væk. Vejret var noget tåget om det var forår eller efterår, mindes jeg ikke. En anden dreng, Lavrs, to år ældre, fulgte med mig, og klokken var 11 om formiddagen. Som vi nu gik op ad de nordre bakker, kom vi til at se noget sært...
En kjøbmand i Horsens havde forskrevet sig til den Slemme og måtte ligge i hans rugdynge flere gange, når det var galt. De måtte have bud efter en præst, dakjøbmanden kom i rugdyngen, og han reddede ham. J. b. og M. H L-Tåning.
