Karlen, der går ud for at ræde Præsten. Han siger: »Er du en Kristen, da svar, er du en Djævel, da far.« Men Karlen turde ikke give sig til Kjende. Han fornam ingen Ting til, inden han var i Jorden til over Knæerne. Nu kunde Præsten ikke redde ham. Han hentede Sakramentet og gav ham, og så satte han ham ned der. Ellidshøj S., Hornum H. Johan Pingel,...
Skrædder Rasmus Lorentsen og hans Dreng var henne i en Gård her i Kragelund at sy. Han gik hjem om Natten, men Drengen blev liggende i Gården. Da han en Aften var kommen et Stykke på Vej, kom han til at se sig tilbage, og da så' han Gården stå i lys Lue. Så vilde han skynde sig derhen for at redde Drengen, at han ikke skulde brænde inde. Men da han kom...
En Mand, der boede på Rævsgård, så' Forbrand på Gården. Han sagde da: »Brænder du nu, så brænd ikke, så længe der er nogen af den Familie på Gården, som nu ejer den.« Siden døde Familien ud, og så slog Torden ned og brændte de tre Huse, men Stuehuset blev reddet. Kristen Ebbesen, Egtved.
I en Hvælving under Jorden i Kappensdal ved Hammel sidder Holger Danske og sover. Når Danmark er i Nød, skal han komme frem og gå i Spidsen for sine Folk imod Fjenderne og redde Landet.
Provst Alsing i Dalsgård stillede en stor ildebrand i Nibe. De gik til ham og bad, om han vilde ikke stille den. Men han svarede: Det var ikke en naturlig ild, men det var Guds vredes ild, den skulde rase. Omsider fik de ham dog til det alligevel, og så stod han op ad det hus, der var nærmest ved kirken, og stod og pirrede sammen ved ilden med hans kjæp....
Her i gården druknede alle folkene 1634 undtagen 1 mand, der reddede sig oppe på hanebjælkerne, og så sad han der i to dage. I Blæsbjærg bandt en brud og brudgom sig selv sammen, og de strandede ude i Fædsted mose, Hygum sogn. frands mikkelsen, MEJLBY.
I Bjarup mose er et sted, de kalder Tyrens hul. Der er ikke et sted til i hele Danmark, 0der ligger så højt som det hul, for vandet derfra løber både til Århus og til Randers. Det var en mandvolm tyr, der kom efter et kvindfolk, og så reddede hun sig ved at rende runden om det hul. Da tyren blev kjed af at rende der rundenom, satte han tværs over, og så...
Når der skal et skib strande, står der en skygge for det. Står det stille med sine master, skal al ting blive reddet, men hvis de kan se en blå ildflamme over havet, lige efter at de har set skibet, så går det til grunde og slås i stykker. Anders Kristensen Istrup, Hedegårde, Ørum.
De har også snakket om ellefolk på denher bymark her ude ved skoven. Det er i noget, de kalder de dojer eller, og har al tid kaldt dem sådan. De skal have været efter en hjordedreng og vilde have ham med dem, og havde en grumme tummel med ham. Men så kom moderen og fik ham reddet. Ole Povlsen, Jævngyde.
Min oldemoder tjente i Årup præstegård, og hende var en gang en af nisserne efter, og hun løb tværs over agrene for at undgå ham. Så faldt han over hver agerren, cg derved reddede hun sig. Lærer Andersen, Husby.
Det var en gang, da Anders Mortensen var ude på Mannehyw hede i Borris, at han kom i nærheden af Møgélhøj, og da tykte han, at det var, lige som det smedede inde i højen. Det kunde han snart vide var vætterne, og han lagde da en daler og sagde: "Læg nu en le for den daler, til jeg kommer tilbage.* Da han kom igjen, lå der også en le. Denne tog han, og...
En gammel skipper ovre på Fanø lå for døden. Da lod han præsten kalde til sig, og denne spurgte ham, om han havde noget på sin samvittighed, som han skulde have åbenbaret, inden han døde. Nej, sagde skipperen, jeg har en god samvittighed, ti vel har jeg en gang slået en skibbruden mand ihjel og taget en del af hans gods, men siden har jeg reddet to...
En præstegård brændte. Det var unge folk. og de havde meget kostbart boskab, der altsam men gik op i luer, der iblandt hele deres udstyr. En ældre pige, de havde, reddede en gammel rok. Præstekonen spurgte hende, hvorfor hun havde reddet den. Hun svarede, at når nu alt det brændte, de havde, så tykte hun, det var godt at have en rok, de kunde da begynde...
En pige i mollen var nær kommen i fidteri med kontrollørerne, men hun reddede sig ved hendes svar. Nå, hvor var det æ hat var? siger de, og hun svarer: Den sidder på mit hoved. End så æ piber? Dem putter vi æ karle i æ mund. End så æ dække? Det ligger på vores heste. Det var jo blot udflugter, for de havde brændevinstøj, men det var...
Der var en gammel klog Mand i Agtrup, der hed Mathias Brun, han kunde skrive for Rasselbrok, og når Folk ikke kunde kjærne Smør, hentede de ham for at stryge Køerne. Kristen Refslund i Vellerup kunde også skrive for Rasselbrok, men vidste jo ikke, hvad han skrev, og blev betænkelig ved det. Så gik han til Provst Blædel og viste ham det, samt ønskede at...
Pastor Thune var gift og havde 10 Børn. Han levede lykkelig og kjærlig med Konen. Men så kom en Dame i Huset og satte Splid mellem Ægtefællerne. Han søgte nu Adspredelse hos Oberst Hvid på Hvidsminde. Denne havde 6 Døtre, og så forførte han den yngste. Hun aborterede og døde. Så søgte Præsten Skilsmisse fra Konen. Siden giftede han sig med en anden...
Tårnet på Øster-Nykirke har været 14 Alen højere, end det nu er, og det kunde sees af Søfarende i Kattegat. En Sømand, der var i Havsnød, blev frelst ved, at han sejlede efter det. Det kommer mig for, at jeg har hørt, han skjænkede noget til Kirken, for det han blev reddet. Hans Peter Jakob Kristiansen, Engelsholm. O. Nykirke S., Norvang H.
Der ligger en stor Sten i Palsgård Skov, den er en 7 Alen i Gjennemsnit på alle Måder. En Kjæmpe fra Fyen skal have slynget den efter Palsgård Storehus i et Hosebånd, men uden at ramme. Malkepigerne fra Palsgård reddede en Gang deres Liv ved at krybe op på den, idet en gal Tyr kom efter dem. As S., Bjærge H. Niels Jørgen Hass, Rårup.
På Tyholm er der en Bakke, hvorigjennem går en Vej, og på den Del af Bakken, der er østen for Vejen, er en Høj. I den var der i gamle Dage Ellefolk. Der er et Hul i den ene Side af Bakken, og når Folk fyldte det med Sten, kunde de være vis på, at Stenene blev borte om Natten. En Mand lå en Dag og sov tæt ved Højen, og da hørte han, at der var nogen, som...
Den gamle kone her i byen var jo en priviligeret heks. Hun hed Stine og tog livet af de første par børn, Søren bekom. En gang de var ved at bage, tog pigen ildklemmen og tog ved den tusse og så ind i ovnen med den. De vilde nu et bitte korn ind og se, hvordant det havde sig med den gamle, og da stod hun med håret om ørene og var ved at trække i klæderne....
