En kjøbmand i Horsens havde forskrevet sig til den Slemme og måtte ligge i hans rugdynge flere gange, når det var galt. De måtte have bud efter en præst, dakjøbmanden kom i rugdyngen, og han reddede ham. J. b. og M. H L-Tåning.
Degnen i Blegind vilde mane, men kuude ikke redde sig. Det mærkede Slanter-Lavst, og han kom så ubuden og hjalp ham. Da sad degnen oppe på loftet. Jens Pedersen, Jævngyde.
Der var en mand, der lå for døden, og så sendte han bud efter præsten, han vilde skrifte for ham. Ja, hvad han havde da gjort. Han havde slået én ihjel, men a har reddet en anden sit liv, så det kan vel skarre. Nej, Vorherre kjender ingen skarren til, siger præsten. Så er han heller ikke ved æ ret, sagde manden. N. J. Termansen.
Præsten i Vilslev klagede sig for hans hjelmede Stud, da Vandfloden kom. Han havde fået en Daglejer ud for at redde den, men ham klagede han sig ikke for. Hans Andr. Wulff, Hjortlund. Vilslev S., Gjørding H.
I en Gård i Låsby, der hedder Overgård, kunde de ikke bage en vis Dag i Ugen. Hvis de gjorde det, så vilde Gården brænde. En Gang bagte de den Dag, og da gik der Ild i den, men de fik den da reddet den Gang. Så kom der en Mand til, og han sagde, at dersom de bagte en Gang til den Dag, så kunde Gården ikke reddes. Siden bagte de aldrig mere på den Dag.
En præst vester ude vilde så gjærne gå fra byen om aftenen. Så kom karlen.....Han taler til ham 3 gange..... »Det er for sildig, min ven, jeg kan ikke redde dig.« Kirstine Madsdatter, Havredal.
Der er tre kirkeklokker sunkne i Gub sø, nemlig dem, der var bestemt til Balle, Kragelund og Bording kirker. Kun den ene blev reddet, nemlig den i Bording, den er så almindelig stor Og dygtig. søren jørgensen, engesvanc.
da.etk.DS_03_0_00526
Siem kirke var den første, der blev opført i Danmark, og det var grunden til, at den i sin tid blev reddet fra nedbrydelse. kl. gj.
Det er et slemt ordsprog, som bruges af visse folk, nemlig, at når der kommer ildløs i en by, og der tales om at redde kirken, der da svares af gemene folk, at kirken er et gammelt hus, det står nok. j. Bircherod.
Kræn Tofte i He bavde svovlstikker, som ban tændte på væggen, når ban stjal, og så troede folk, det var tyvefingre, han havde. Han var i slaveriet i 22 år for hans tyverier. Han sagde selv : »Havde a ikke haft det skjæve hoved, så havde a reddet mig.« Det var vist 1832 eller 33. Hans Fromborg, Rojen.
En mand der ovre fra Varde-kanten kom en dag ind til Varde og havde ærende på et kontor der. Han gik ind uden at banke på og beholdt sine træsko på. Der inde sad en lille fuldmægtig, som foer op imod ham og sagde: Kommer du her ind for Fanden uden at banke på og med træskoene på! Bonden svarer; Tys tys, lille, de æ slæt et dæ, a skal snak mæj, de ær...
Vi vil ride os ud af land imellem ny og næde, fortælle vi vor julesang og det med lyst og glæde, hvem sejler i vor sø? der sejler og en due, der sejler lille [Karen] som en adelsfrue, lir. [Henrik] står ved landet med to sølvbægre i hånden, det ene med mjød, det andet med vin, sa drikker han til allerkjæresten sin, han vinker ad hende med fingrene fem,...
Jeg vil give dig min første gode gave, Min skov stander herligen grøn. jeg vil give dig Ellen, hvis du vil hende have. Min skov stander herligen grøn. Ja, tak skal du have for denne gode gave, jeg vil gjærne Ellen have. Eller: Nej tak, min skjøn jomfru, for denne gode gave, Min skov stander lieiiigen grøn. jeg vil ikke Ellen have, for jeg elsker...
Mit bur stander vel udi tremme, ja, hvem skjænker vinen der inde? det gjør bitte [Sidsel], den ærlige kvinde, ja, hvem bejler snarest til hende? Bispen udi Skåne og paven udi Uom, det gjør hr. [Jens], så gjærne vil han komm', for hans støvler de ringler, og hans sølvsporer skringier, lukker op i nørre-døre for en herren, for en heje, for det unge...
Giftevers, forhen sunget ved kartegilder i den nordlige del af Svendborg amt. I ære og i fryd og i valdhornets lyd vil vi drikke liden [Kirstens] skål, en jomfru mild og sod, som i [Rysling] by er fød, denne skål vil vi drikke for den mø. I ære og i fryd og i valdhornets lyd vil vi drikke hr. [Peders] skål, en herre mild og from som i (Lorup) by er fød,...
Skyder muldvarpen sit skud under vinduerne på et hus, da døer nogen i det hus. L. Fr.
Når kålplanterne sættes, planter man én for hvert lem af familien. Bliver der en hvid imellem, skal den dø, inden året er omme, hvis plante det er. L. Fr.
Når ravnene flyver skrigende hen over et hus, da døer der nogen i det hus. L. Er.
Når det ene øje lukker sig op på et lig, vil det have én med sig af huset. Lars Frederiksen.
da.etk.JAT_03_0_01544
