Stor-Trued fra Åhus rejste en gang til Bikoping for at hente et ligklæde. Han fik det, men da han kjorte hjem ad, fik troldene øje på ham og satte efter ham. Trued kjørte, alt hvad remmer og tøj kunde holde, men troldene var lige i hælene på ham. Han nåede Åhus, men ikke hjem til sin gård. Derimod reddede han sig op i kirketårnet. Han stak hovedet ud af...
I et knapt år sagde en bonde i Vollerup en juleaften, da grøden var sat på bordet, til konen: «Mo'r, vi kan ikke dyppe ret dybt i smorhuUet for ...» Han blev i det samme afbrudt ved et lydeligt «godaften», der blev udtalt af en lille mand med en rød hue på, som just trådte ind ad doren. «Kom frem,» sagde bonden, «og spis med os.» Konen så surt hertil og...
En kjøbmand i Horsens havde forskrevet sig til den Slemme og måtte ligge i hans rugdynge flere gange, når det var galt. De måtte have bud efter en præst, dakjøbmanden kom i rugdyngen, og han reddede ham. J. b. og M. H L-Tåning.
Degnen i Blegind vilde mane, men kuude ikke redde sig. Det mærkede Slanter-Lavst, og han kom så ubuden og hjalp ham. Da sad degnen oppe på loftet. Jens Pedersen, Jævngyde.
Der var en mand, der lå for døden, og så sendte han bud efter præsten, han vilde skrifte for ham. Ja, hvad han havde da gjort. Han havde slået én ihjel, men a har reddet en anden sit liv, så det kan vel skarre. Nej, Vorherre kjender ingen skarren til, siger præsten. Så er han heller ikke ved æ ret, sagde manden. N. J. Termansen.
Præsten i Vilslev klagede sig for hans hjelmede Stud, da Vandfloden kom. Han havde fået en Daglejer ud for at redde den, men ham klagede han sig ikke for. Hans Andr. Wulff, Hjortlund. Vilslev S., Gjørding H.
I en Gård i Låsby, der hedder Overgård, kunde de ikke bage en vis Dag i Ugen. Hvis de gjorde det, så vilde Gården brænde. En Gang bagte de den Dag, og da gik der Ild i den, men de fik den da reddet den Gang. Så kom der en Mand til, og han sagde, at dersom de bagte en Gang til den Dag, så kunde Gården ikke reddes. Siden bagte de aldrig mere på den Dag.
En præst vester ude vilde så gjærne gå fra byen om aftenen. Så kom karlen.....Han taler til ham 3 gange..... »Det er for sildig, min ven, jeg kan ikke redde dig.« Kirstine Madsdatter, Havredal.
Der er tre kirkeklokker sunkne i Gub sø, nemlig dem, der var bestemt til Balle, Kragelund og Bording kirker. Kun den ene blev reddet, nemlig den i Bording, den er så almindelig stor Og dygtig. søren jørgensen, engesvanc.
da.etk.DS_03_0_00526
Siem kirke var den første, der blev opført i Danmark, og det var grunden til, at den i sin tid blev reddet fra nedbrydelse. kl. gj.
Det er et slemt ordsprog, som bruges af visse folk, nemlig, at når der kommer ildløs i en by, og der tales om at redde kirken, der da svares af gemene folk, at kirken er et gammelt hus, det står nok. j. Bircherod.
Kræn Tofte i He bavde svovlstikker, som ban tændte på væggen, når ban stjal, og så troede folk, det var tyvefingre, han havde. Han var i slaveriet i 22 år for hans tyverier. Han sagde selv : »Havde a ikke haft det skjæve hoved, så havde a reddet mig.« Det var vist 1832 eller 33. Hans Fromborg, Rojen.
En mand kom under stormfloden her hjem til sogne og da traf han her ude i den østlige del af dette, over 5 fje ding vej fra havet ved den gamle landevej, at se noget farvet ude i ismasserne. Først kunde han ikke blive klog på, hvad det var, men så gik han derhen og opdagede, at det var en lille pige, der havde været oster på i et besøg og nu søgte til...
Der var en tyv nede i Skjern, der hed Kræ Ves Et sted brød han ind og fik en seng bjærget ud i gården, men der fik de fat i ham. Så spurgte de, hvad han vilde have den derud til. Ja, svarer han, a er i vane med at gå til denher gård og ligge ved konen, og nu er vi kommen i tanker om at rede seng her ude, for at have det for os selv. Så fandt de en...
Kjeld havde en mandvolm tyr, og den vilde tage selv for ham. Han var nu kjæmpestærk og tog så et tag med den. Nej, hold, bitte ven, siger han, a vil nok råde, og a vil råde to gange, og så vilde han vride halsen til side. Men den var ham for stærk og Sk ham over ende, så den kom til at stå over ham, og der stod den og brølte. Da tog Kjeld en anden...
Snakken gik, at de hellere vilde strande ved Tyrki end her. Når der kom folk i land, og de tykte, de ikke var rigtig døde, sagde de, at de skulde nok have et knep af deres øgse. Kapitainen på et skib sagde, at det var ham det samme, enten der blev noget reddet eller ej, for han fik ikke noget af det alligevel. Han havde jo hørt deher gamle rygter om, at...
Karlen, der går ud for at ræde Præsten. Han siger: »Er du en Kristen, da svar, er du en Djævel, da far.« Men Karlen turde ikke give sig til Kjende. Han fornam ingen Ting til, inden han var i Jorden til over Knæerne. Nu kunde Præsten ikke redde ham. Han hentede Sakramentet og gav ham, og så satte han ham ned der. Ellidshøj S., Hornum H. Johan Pingel,...
Skrædder Rasmus Lorentsen og hans Dreng var henne i en Gård her i Kragelund at sy. Han gik hjem om Natten, men Drengen blev liggende i Gården. Da han en Aften var kommen et Stykke på Vej, kom han til at se sig tilbage, og da så' han Gården stå i lys Lue. Så vilde han skynde sig derhen for at redde Drengen, at han ikke skulde brænde inde. Men da han kom...
En Mand, der boede på Rævsgård, så' Forbrand på Gården. Han sagde da: »Brænder du nu, så brænd ikke, så længe der er nogen af den Familie på Gården, som nu ejer den.« Siden døde Familien ud, og så slog Torden ned og brændte de tre Huse, men Stuehuset blev reddet. Kristen Ebbesen, Egtved.
