213 datasets found
Danish Keywords: reb Place of Narration: Skjoldager
I Kvægpestens Tid 1784 eller 94, ja det var vist 94, var der en Enke, som havde en Gård i Skjoldager By, det var netop Moder til Lave Nielsen, og hun indrettede så 3 Båse nede i den nordre Side af Dæmningen, og der havde hun 6 Køer stående i al den Tid Pesten var her, det var omtrent en 3 Fjerdingår. Hun passede dem selv og boede i en lille Jordhytte,...
da.etk.DSnr_04_0_01250
Jeg er født i Gram By, og min Bedstefader Hans Kristian Bennetsen var Ejer af en Mark oppe på Jenning, en god Fjerdingvej sønden for Gramby. Den hellige Kilde er netop på den samme Mark. Nede på den Mark havde vi en gammel Lade standende, og den Gang Kvægpesten begyndte, så lod min Bedstefader nogle Båse indrette oppe i den Lade, så Kreaturerne kunde stå...
da.etk.DSnr_04_0_01249
Det var imellem 1825 og 1830, da havde de i Bevtoft Mølle to vældig store fede Svin, og de kunde sådan gå fra Svinehuset ud i en Indhegning uden for og røre sig. Da de var nu bleven så fede, som de skulde være, skulde de jo slagtes, og Dagen blev bestemt, men så lige før blev de stjålne om Natten og forsvandt sporløst. Tyvene havde gået ind i Svinehuset...
da.etk.DSnr_04_0_01013
Provst Møller i Gram var så skrækkelig pengebegjærlig. Han gav sig en hel Del af med at låne Penge ud, og når en Mand så kom og vilde låne 100 Daler, måtte han give en Forskrivning fra sig på de 100, men fik ikke Værdi for mere end de 80. Han fik nemlig for 80 Daler Smør, og så blev han nødt til at kjøre til Haderslev med det på hans egen Bekostning for...
da.etk.DSnr_04_0_00518
Den sidste katolske Præst i Endrupskov, a tror, det var Thomas Fynbo, han blev kaldt — han blev sat ud af Kirken med Magt. Der var bleven befalet, at den luterske Lære skulde prædikes, og det vilde han ikke. Da han så måtte rejse, drog han ud til Ribe og boede der, men a ved ikke, hvad han der tog sig for. Han rodede sig dog ind i Spektakel med Høje og...
Pastor Krøyer i Fole kunde være temmelig drøj i sin Tale. Per Dysse havde ejet en stor Gård, men var gået fra den af Armod, og da han så døde og blev begravet, skulde Præsten holde en Ligtale over ham. Den Dag var det netop en stærk Blæst, og lige som han skulde til at begynde, så kom der sådan en Stormvind og pustede i Løvet, så det hvirvlede rundt...
da.etk.DSnr_04_0_00515
Skjoldager har tidligere været én samlet Gård, og det vides, at den sidste Ejer af den hed Selmer. Endnu haves et Minde om hans Tilværelse, idet en Bredning i Åen endnu kaldes Selmers Ålegård. Samme Mand levede i det 16de Århundrede og døde barnløs. Da Gården var meget forfalden, blev den nu delt i 4 Gårde, måske Staten har fået dette ordnet, og måske...
da.etk.DSnr_04_0_00341
Feltherre Hans Schack har gået igjen her i Skoven, og han red med 3 gloende Hunde efter sig. Så manede Gram Præst ham ned under en stor Bøg i Kanten af en Dam, som kaldes Feltherrens Hul, det var jo for, at han ikke skulde gå igjen mere. Hans Hest står endnu i den lille Skov ved Slottet, men om Dagen da er det en Bøg. Nogle Alen ovenfor Roden er Træet...
da.etk.DSnr_04_0_00287
Gammel-Gram lå som bekjendt en lille Fjerdingvej nordvest for det nuværende Gram, og Borgpladsen er nu lige i Skovkanten, men Borgen må, da den stod, have ligget midt i Skoven. En gammel Svinerøgter, der i min Drengetid tjente på Gram Gård, og den Gang var 80 År, har fortalt mig, at han kunde huske, der havde været Skov helt ned til Engene omtrent 100...
Feltmarskalk Hans Schack, der 1664 fik Skjoldager m. m. ind under Gram Gods, skal have været en vældig Jæger. Der fortælles, at han ofte red på Jagt uden Bøsse, og når så Hundene rejste en Hare, satte han Hesten i Fart efter den, og sad på Hesten og slog den ihjel med Hundepisken. En Dag red han på Jagt på Skjoldager, og Hundene rejste en Bæv ned ad imod...
da.etk.DSnr_04_0_00285
Da Spaniolerne var her i 1808, var der en Soldat imellem dem, der måtte løbe Spidsrod i den store Lade nede på Gramgård. Der var adskillige henne at se på det, og særlig Drengene var jo nysgjerrige. De slog ham med Bøsseremme, og han måtte gå gjennem 15 Gange. En gammel Mand har fortalt, at han som Dreng sad ovenfor på en Bjælke og så det, og der gik en...
da.etk.DSnr_04_0_00191
Den på Skjoldager Grund opdæmmede Sø skal have været meget fiskerig. Fiskeretten i Søen tilhørte Greven, der forhen også havde ejet Skjoldager Gårde, men Grunden tilhørte nu Beboerne. Inden Byen blev udskiftet, holdtes en fælles Hyrde, og det skal have været et godt Embede. Jeg har tidligere hørt Folk sige, at det var bedre at være Hyrde i Skjoldager end...
da.etk.DSnr_03_0_01151
Den hellige Kilde ved Gram By blev forhen stærkt besøgt og særlig St. Hans Aften. De kaldte den æ helle Vand. Omkring ved År 1800 var der endnu stærkt Besøg. I Kroen der oppe i Byen var Huset fuldt af Kjøretøjer og Folk, og der kom endogså syge Folk helt nede fra Ringkjøbing. Alt det Klæder, den syge havde på, da han kom dertil, det blev smidt, og han...
da.etk.DSnr_03_0_00651
Da Reformationen skulde indføres, sendte Kong Kristian den Tredje Bud efter Præsterne her på Egnen, de skulde komme og skrive under på, at de vilde prædike den nye Lære. Men det vilde Præsten i Endrupskov ikke, han hed Thomas Fyen. Han blev ved at holde sig stiv, og uagtet det blev forbudt ham at præke, så tvang han sig alligevel til det og blev ved,...
Kammerherre v. Krogh var Administrator over Godset her, og han kunde ikke lide, at det Krucifix, der hængte over Korsdøren i Gram Kirke, skulde blive der, og kaldte det ligefrem et Skabilken. Ved en Reparation af Kirken gav han da Befaling til, at det skulde tages ned. Men Arbejdsfolkene vilde ikke lægge Hånd på Værket, og Mesteren kom da med en...
da.etk.DSnr_03_0_00319
Der boede en Saddelmager her i Gram By i min Drengetid, og han havde lejet Fortovet omkring Kirkegården på begge Sider, og der græssede han hans Får på. Så havde han en Dreng at opfostre, som skulde lære Professionen hos ham, og han stammede fra Fyen. En Sommeraften var vi Drenge ude at lege, og Saddelmagerdrengen var med. Han skulde passe Fårene, denher...
da.etk.DSnr_02_G_00096
Den, der har hængt sig, må have rebet med sig i graven. Jeg véd, at man har holdt midt på vejen for at hente rebet. a. l.
da.etk.DS_05_0_00944
Til 14. Husdyrene”. Efter 1036. Man mà ikke vride sikluden af i den mælk, man giver en kalv, som skal opdrættes, for så vil den komme til at æde reb.
da.etk.JAT_01_0_01584
Der kom én ridende en aften forbi det sted sønden for Dokkedal, hvor teglværket nu er. Da var der noget inde på marken, der råbte: "Her er reb og ret skjel." Man han fortsatte jo hans tur. søren pedersen, mov.
da.etk.DS_05_0_01496
Man må ikke lægge rebet foroven på graven, når den er dækket til, da vil den næste døde blive en hængt. P. K. M.
da.etk.JAT_03_0_01494