I Sønderborg boede en fattig Greve, som bejlede til Prinsessen på Sønderborg Slot. Hun elskede ham også, men Prinsessens Fader blev vred på ham og truede med at lade ham henrette. Førend han blev ført ud til Retterstedet, havde Prinsessen sagt til ham, at hvis han blev benådet, skulde han hejse et hvidt Klæde i Vejret; men blev han halshugget, skulde han...
I Broager Kirkes Våbenhus står en Træfigur, der fremstiller St. Jørgens Kamp med Dragen og er i overnaturlig Størrelse. Den har forhen været oppe på Kirkens Hvælvinger, og der fortælles, at da Svenskerne hærgede Landet i 1658, skal de have sønderslået den, fordi de troede i dens Indre at finde store Skatte. Stumperne blev da smidt derop, og Dragen var...
På Broager Land boede en Ridder, som skulde i Krig, men forinden sagde han til sin Hustru, at hvis de blev velsignede med en Son. mens han var borte, skulde hun bygge en Kirke med ét Tårn, men hvis det blev en Datter, skulde hun sætte et Spir på Kirken. Da han kom tilbage fra Krigen, så han langt borte, at Kirken var der med to Tårne, og det blev han...
Ovre på Fyen boede der en Troldkvinde, som var meget vred over alle de Kirker, der blev bygget. Da hun en Gang så over imod Sundeved fik hun Øje på Broager Kirke, som den Gang blev bygget. Men da hun troede, at det var en Ridderborg, brød hun sig ikke derom. En Søndag kom hun så til at lytte til Klokkeringningen og hørte også Klokkerne i Broager Kirke....
I gammel tid havde de her ager om ager. Så er der en løkke eller et stykke, som de endnu til dags kalder »det forsvorne stykke.» Det kom deraf, at en mand fyldte sine træsko med jord og stod på det og sværgede, at det var hans jord, men det var det jo ikke. Det ligger vest for Broager by. En gammel kone, Marie Kirstine Kordtsen, siger, at hendes moder...
I mellem Bov og Flensborg er en gård, som hedder 01lemerstowt (Valdemarstoft). Der har en gang været en kongeborg, hvor kong Valdemar skal have haft sit sæde. Senere blev det til et stort gjæstgiveri, hvor der på én nat har været indstaldet flere hundrede heste, da den gamle oksevej går lige forbi. Den gjæstgiver var så gjerrig, at når folk og drivere...
Iæ Knæk, en gård i Smøle, er der spøgeri. En landpranger tillige med nogle flere, der gik på grævlingjagt, fortalte, at han så et stort dyr, der skred ganske langsomt over et gjærde, mens hundene peb. De andre så det også. En skal være bleven slået ihjel der, og den myrdede skal være bleven smidt ned i en dam, der er tæt ved. ane marie margrete andersen.
Den, der har hængt sig, må have rebet med sig i graven. Jeg véd, at man har holdt midt på vejen for at hente rebet. a. l.
da.etk.DS_05_0_00944
Til 14. Husdyrene. Efter 1036. Man mà ikke vride sikluden af i den mælk, man giver en kalv, som skal opdrættes, for så vil den komme til at æde reb.
Der kom én ridende en aften forbi det sted sønden for Dokkedal, hvor teglværket nu er. Da var der noget inde på marken, der råbte: "Her er reb og ret skjel." Man han fortsatte jo hans tur. søren pedersen, mov.
Man må ikke lægge rebet foroven på graven, når den er dækket til, da vil den næste døde blive en hængt. P. K. M.
Den, der kjøber et kreatur, må passe på at få noget reb med, da der ellers ingen lykke følger med. N. Kristian Pedersen, Grynderup.
Norbjcerg i Gjetrup. Den løse stud i stalden... Rogteren trak den uden for og bandt den i en krog. Om morgenen hængte der et ledigt reb på stedet. Nik. Chr.
Der gik en stud inde i Lundergård. som der var ingen råd til at finde bås til. Så trak rogteren ham hen og bandt ham ved fårehusdoren, men da han ikke havde noget reb at binde ham ved, så tog han et rughalmbånd. Om morgenen var studen henne, og der lå som skindet af en slævret kalv i halmbåndet. Kristen Nielsen, Mosehuse.
Der var nogle hjorder, der tyktev at det var skjønt at komme ind i Rodstenen på Fur. Eu fik et reb om sig og gik der ned. Da han var lidt inde, horte de andre, han råbte: "Her er én stue, og her er én stue, og her sidder der en gammel mand med lange skjæg for bordenden.* Så råbte han, at han vilde op, men da var rebet brændt over, og de så ham aldrig...
Hen i foråret skulde karlene et par dage sidde inde og sno hanimelrebe og buggjorde og hestepuder af sivier, inden de skulde ud på arbejde. En måtte ikke kjobe reb, og til at binde hovederne i brugte de klover, vi fik dem i noget krat i Riskrog her vesten for åen. A hug også tøjrepæle der i det krat og fik 5 skilling for en snes. Vi lavede meget salgbind...
Ulvehøjen, som findes i Serritslev sogn, kaldes sådan, fordi man her fangede ulvene i gruber. I den tid, ulvene var her, lod man et langt reb hænge ud af vognen, de bed så fast heri og gjorde ellers ingen skade. Nik. Christensen.
Her i Linå har de brugt i en egestolpe afsave ild for kvægsygen med et stykke reb. Men så måtte der aldrig være en gnist i byen. Det var en gang de savede og savede og kunde ikke få ild, og så måtte de have bud omkring igjen at se efter. De skal da bave fundet ild et sted, og da de fik det slukt, skal de have fået ild. Peder Hansen, Linå.
Vil en Hest æde Reb eller æde sit Bidsel, skal man give den en brun Skudtørv. Der står nemlig en Del surt Vand i Maven på den, som skal ud. Jens Østergård, Tranum Enge (Øster Han H.). Ved Th. Thomsen, Møltrup.
